Forældreansvarsloven lader børnene i stikken

Forældreansvarsloven tvinger skilsmisseforældre til at samarbejde. Ofte er det ikke noget problem, men i konfliktfyldte sager kan et tvunget samarbejde betyde, at konflikterne optrappes og forværres, fordi sagerne trækker ud i Statsforvaltningen. Af hensyn til børnene opfordres forældrene til at få deres sag vurderet af hver sin advokat, som i mange tilfælde kan hjælpe med en hurtigere afgørelse.

I oktober 2007 trådte forældreansvarsloven i kraft, og dermed blev det vedtaget, at skilsmisseforældre som udgangspunkt skal have fælles forældremyndighed og således er tvunget til at samarbejde. Målet med loven var at sætte barnets ret til forældrene i højsædet, men nu lyder kritikken, at loven i mange tilfælde i højere grad er blevet en ligestillingslov, der i stedet sætter forældrenes ret til barnet i højsædet.

Ligestillingshensynet kommer til udtryk ved, at lovens klare udgangspunkt er, at der som den altovervejende hovedregel skal være fælles forældremyndighed, og kun i de tilfælde, hvor der er tale om tungtvejende grunde, kan den fælles forældremyndighed blive ophævet. Tungtvejende grunde kan være vold, misbrug, psykiske lidelser og/eller samarbejdsvanskeligheder.

Når skilsmissen skaber konflikter
”I langt de fleste tilfælde giver det heldigvis ikke anledning til de store konflikter, når forældre vælger at ophæve samlivet og dermed skal tage stilling til forældremyndighed. Men en mindre del af forældrene kan ganske simpelt ikke selv tage stilling hertil. Og i nogle situationer medfører en skilsmisse endog voldsomme konflikter til skade for barnet,” udtaler Susanne Jakobsen, advokat i ADVODAN Næstved.

”I sådanne tilfælde skal forældrene rette henvendelse til Statsforvaltningen, der har urimeligt lange ekspeditionstider, hvilket ofte medfører optrapning af konflikterne mellem forældrene. Når sagen langt om længe bliver behandlet i Statsforvaltningen, skal forældrene først igennem det såkaldte forhandlingsspor, hvor Statsforvaltningen søger at opnå et forlig mellem forældrene. Hvis forlig ikke indgås, tilbydes forældrene konfliktmægling – for samarbejde det skal de,” fortæller Susanne Jakobsen.

Hvis sagen fortsat ikke kan løses forligsmæssigt, overføres sagen til det såkaldte afgørelsesspor. Statsforvaltningen træffer nu afgørelse om samvær og/eller sagen overdrages til retten med henblik på afgørelse af forældremyndighed, bopæl og eventuelt samvær.

Tvunget samarbejde gavner ikke altid barnet
Ifølge Susanne Jakobsen er tanken om barnets ret til to forældre og ret til samvær med begge forældre som udgangspunkt sympatisk, men i konfliktfyldte forhold synes barnet at lide under sine rettigheder.

”Forældreansvarsloven er paradoksalt nok god for de forældre, som ikke har brug for den. Og desværre skaber loven flere konflikter for de forældre, der i forvejen ikke kan samarbejde,” konkluderer Susanne Jakobsen.

Helle Holm Thomsen, advokat i ADVODAN Århus er enig i den vurdering, og hun opfordrer forældrene i konfliktfyldte forhold til at få deres sag vurderet af hver sin advokat.

”På grund af den lange sagsbehandling, vil det i konfliktfyldte sager være fordelagtigt, at forældrene har hver deres advokat. I de tilfælde hvor man kan se, at det bliver håbløst for forældrene at nå til enighed, og konfliktmægling dermed er udsigtsløst, kan advokaterne skubbe sagen hurtigere frem til afgørelsessporet,” siger Helle Holm Thomsen.

Begge advokater påpeger i øvrigt, at selvom forældreansvarsloven kun er et år gammel og egentlig først skal evalueres i 2011, så er der allerede nu behov for en ændring eller justering af den, da den har utilsigtet virkning på børnene.  

af asp