Den nye arvelov i hovedtræk

Ugifte par får mulighed for at arve mere efter hinanden – men ingen legal arveret. Ægtefællernes arveandel er forhøjet på bekostning af børnenes. Og tvangsarven til børnene kan begrænses til 1 mio. kr. Sådan lyder nogle af de allervigtigste overskrifter i den nye arvelov – og i det følgende vil vi dykke ned og forklare hvilke konsekvenser, de nye muligheder giver.

Ét af de helt væsentlige spørgsmål, som har haft både politikerne og mediernes store bevågenhed, mens den nye arvelov er blevet til, er spørgsmålet om de ugifte pars arveret eller ej. Der er ca. 315.000 ugifte par i Danmark, og ca. 1/3 af dem har fælles børn.

- Arvelovsudvalget anbefalede, at de ugifte samlevende blev så godt som ligestillet med ægtefæller, men borgerlige partier i Folketinget afviste forslaget. Derfor har ugifte par stadig kun mulighed for at arve hinanden, hvis de skriver et testamente uanset hvor længe de har boet sammen, og uanset om de har børn sammen. De har med andre ord ikke opnået legal arveret, forklarer Susanne Graffmann, advokat i ADVODAN Køge og fortsætter:

- Men det nye i arveloven er, at de ugifte samlevende har fået mulighed for at lave et udvidet samlevertestamente, hvorved de kan arve hinanden, som var de ægtefæller. Hvis parret har børn, har de hidtil kun kunnet arve ½ fra hinanden. Det er nu udvidet til, at den, der lever længst kan arve helt op til 7/8 af den afdøde samlevers formue underforstået at de opfylder kravene, som er at have boet sammen i to år eller have/vente fælles barn. De har dog ingen mulighed for at sidde i uskiftet bo, som ægtefæller har. Og det vil sige, at de er nødt til at udbetale børnenes tvangsarv kontant med det samme hvilket jo afhængig af formuens størrelse kan betyde et væsentligt beløb for eksempelvis en nu enlig forsørger med hjemmeboende børn.

Ægtefællerne arver mere, hvis afdøde efterlader sig børn
- Ægtefællerne er blevet udråbt til de store vindere i slaget om de efterladte formuer, og de følgende eksempler vil vise hvorfor. Men valget er samtidig blevet langt friere, idet tvangsarven er nedsat. Vi kan derfor råde over en større del af vores formue i et testamente (75 %), og ad den vej bestemmer vi selv, om det er børnene, særbørnene, ægtefællerne eller helt andre, der primært skal tilgodeses, siger Susanne Graffmann.

Hvis det imidlertid er ægtefællernes arv, der skal sikres i første omgang, er mulighederne mange. Den længstlevende i et ægteskab med fælleseje og uden testamente vil automatisk arve 75 % af fællesboet: Først udtager den længstlevende 50 % af fællesboet som sin boslod (den halvdel af fællesboet, som er ægtefællens egen). Derudover arver den længstlevende halvdelen af det resterende og livsarvingerne (børn) den sidste halvdel på 25 % i alt 75 % til ægtefællen. Muligheden for at sidde i uskiftet bo, hvis parret har fællesbørn, er uændret.

Ægtefællerne kan arve endnu mere
Med et testamente kan ægtefællens arv blive forhøjet fra de 75 % til 93,75 % af fællesboet: Længstlevende udtager de 50 % af fællesboet som boslod og arver nu derudover som følge af testamentet ¾ af det resterende fællesbo samt tvangsarv med ½ af den resterende arvelod eller 15/16 af hele boet i alt 93,75 %.

Men den nye arvelov giver yderligere mulighed for at sikre den længstlevende ægtefælle. Hvis ægteparret udover et testamente opretter et ægtefællebegunstigende særeje, kan den længstlevende få 96,88 % (31/32) af fællesboet, hvorved tvangsarven til eventuelle særbørn kommer helt ned på 3,13 % (1/32).

- eller børnene kan arve mere
Som nævnt er valgmuligheden for at tilgodese hvem, man vil, blevet større. Så i stedet for at ilgodese ægtefællen mest muligt kan man også vælge at tilgodese børnene (livsarvingerne) mest muligt. Det kræver, at man opretter en ægtepagt med mest muligt af sin formue som fuldstændigt særeje og skriver et testamente til fordel for livsarvingerne. På den måde vil man kunne give børnene 87,5 % af alt, hvad man efterlader sig medens ægtefællen kun arver sin tvangsarv og udtager egen boslod.

Lettere generationsskifte
Et andet instrument i den nye arvelovs værktøjskasse er muligheden for at begrænse tvangsarven til livsarvingerne til 1 mio. kr.

- Det er et temmelig effektfuldt værktøj, som kan have stor betydning i forbindelse med generationsskifte af familievirksomheden. Hvis et af børnene skal overtage virksomheden, kan det ske på langt lempeligere vilkår end med den gamle arvelov, da vedkommende, der skal overtage virksomheden, ikke skal dele aktiverne lige med de andre livsarvingerne, men kun skal udrede max. 1 mio. kr. til hver, siger Susanne Graffmann og uddyber:

- Igen er det et eksempel på, at det bliver lettere at disponere over formuen og dermed både forskelsbehandle og sidestille – alt efter hvad man ønsker. Begrænsningen af tvangsarven kan nemlig også være et instrument til at sidestille mellem dine, mine og vores børn. Ved at begrænse tvangsarven til 1 mio. kr. kan man sikre, at alle børnene uanset hvis de er får det samme, hvor fællesbørnene ellers ville have fået mere end særbørn.

Højere minimumsarv
Til slut skal nævnes, at det, der hedder suppleringsarven eller minimumsarven, bliver forhøjet fra 200.000 kr. til 600.000 kr. med den nye arvelov. Suppleringsarven er det beløb, som ægtefællen som minimum kan tage ud af boet.

- Hvis man har disponeret over sin formue på en sådan måde, at man har tilgodeset børnene på bekostning af ægtefællen og for eksempel har indsat en anden end ægtefællen som begunstiget i forsikringspapirerne, så har ægtefællen efter den 1. januar 2008 ret til at udtage minimum 600.000 kr. Som noget nyt skal forsikringer og pensioner, som ægtefællen får udbetalt i forbindelse med dødsfaldet, dog modregnes, slutter Susanne Graffmann sin gennemgang af hovedoverskrifterne i den nye arvelov.

af asp