Ny lov: Skilsmisseforældre SKAL samarbejde

I kan lige så godt holde op med at true hinanden med forældremyndigheden – for udgangspunktet er, at den skal være fælles! Sådan synes budskabet til fremtidens skilsmisseforældre at lyde med den nye forældreansvarslov, der træder i kraft den 1. oktober.

Et enigt Folketing vedtog i foråret den nye lov, som kommer til at betyde store ændringer, når børnefamilier fremover splittes op i en skilsmisse. Udgangspunktet for loven har været barnets ret til forældrene og ikke forældrenes ret til børnene. Derfor udgøres fundamentet i loven af to byggesten: Delt forældremyndighed og delt samvær.

Retssager er ingen fordel
- Samarbejde og fælles ansvar er den røde tråd gennem den nye lov, og det, synes jeg som familieretsadvokat, er et meget positivt skridt i skilsmissesager, hvor vi skal finde den bedste løsning for alle parter. Alle undersøgelser viser, at det er utrolig hårdt for børnene at gå gennem en retssag, som skal afgøre, hvem der skal have forældremyndigheden over dem, og hvor de skal bo. Det er også min klare erfaring, at samarbejdet mellem forældrene bestemt ikke bliver lettere på den anden side af en retssag, siger Kirstine Kryger Dyekjær, advokat i ADVODAN Århus.

- Med den nye lov undgår vi, at den ene part anlægger en sag om forældremyndighed, bare fordi vedkommende kan. Typisk har det jo været moderen, der har kunnet bruge sin tidlige, tætte tilknytning til barnet som argument over for faderen. Nu skal der tungtvejende grunde til, at den fælles forældremyndighed kan blive ophævet, ligesom retten kan idømme forældrene fælles myndighed over barnet, selvom den ene part ønsker noget andet. Det har de ikke kunnet før, uddyber Kirstine Kryger Dyekjær, der forudser et fald i retssager i forbindelse med kommende forældremyndighedssager.

Pres på statsforvaltningerne
Når alt det positive om intentionerne i loven er sagt, er der dog også grund til bekymring på et par områder ifølge Kirstine Kryger Dyekjær:

- I de tilfælde, hvor forældrene overhovedet ikke kan samarbejde, og hvor delt forældremyndighed og delt samvær ikke er en god løsning, kan jeg godt frygte, at processen kan blive lang og problematisk med meget lange ventetider i statsforvaltninger, hvor sagerne skal starte, før de eventuelt ender i retten. Og nogen gange er der bare brug for en hurtig og effektiv afgørelse for at få løst en uholdbar situation – ikke mindst af hensyn til børnene.

- I det hele taget forudser jeg, at der kommer et enormt stort pres på statsforvaltninger, der vil bringe de i forvejen lange ventetider op på et endnu mere problematisk niveau. Der er ingen tvivl om, at vi vil se et boom i forældremyndighedssager lige på den anden side af den 1. oktober, hvor en del forældre – især fædre – vil prøve at få genåbnet deres sager, fordi der nu er mulighed for at dømme til fælles forældremyndighed også hvor den ene forælder har haft forældremyndighed alene i et stykke tid, forklarer Kirstine Kryger Dyekjær og fortsætter:

- Dertil kommer som noget nyt, at forældre, der flytter indenlands eller udenlands, skal give den anden forælder besked seks uger inden flytningen. Og det er netop for at give den anden forælder mulighed for at henvende sig til statsforvaltningen for at få afgjort, hvad der tjener barnet bedst. Problemet er blot, at sagsbehandlingstiden allerede er oppe omkring de to måneder – så før der kommer et svar fra statsforvaltningen, kan den ene forælder være nået at flytte langt væk. Jeg håber derfor, at politikerne vil følge loven op med flere ressourcer til statsforvaltningerne.

Fokus på samværsaftalen
- Med den nye lov kommer forældre ikke uden om, at det er 18-årigt projekt at få børn sammen, og de bliver i højere grad tvunget til at samarbejde om det projekt. Derfor bliver min rolle nu som rådgiver at hjælpe skilsmisseforældrene til at ikke at køre nyttesløse sager gennem retssystemet, hvor de alligevel vil få at vide, at de skal dele forældremyndigheden og samværet. Og i stedet få dem til at fokusere på, at vi i fællesskab får lavet en brugbar samværsaftale med det samme, så alle parter kan komme videre, slutter Kirstine Kryger Dyekjær.

Hvad siger den nye lov om bopæl og samvær? Retten kan tage stilling til spørgsmålet om, hvor barnet skal bo, hvis ikke forældrene kan blive enige om det, uden at den fælles forældremyndighed behøver at blive ophævet. Tidligere gav den uenighed anledning til et hav af retssager, hvor udfaldet blev, at forældremyndigheden blev delt. Også i forhold til samværet kan statsforvaltningerne – eller i sidste instans retten – nu beslutte en deleordning, hvor barnet bor syv dage hos den ene og syv dage hos den anden. Forældrene skal dele udgiften til transporten til og fra samværet. Beslutningerne om bopæl og samvær skal tages med udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. I det hele taget ligger det som en væsentlig præmis i loven, at alle børn skal inddrages, hvis der er uenighed om forældremyndighed, bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses. Læs mere om den nye lov på www.familiestyrelsen.dk.

af