Gør dig fra begyndelsen klart, hvilke mål og forventninger du
har til din bestyrelses arbejde. Ellers risikerer du, at din
sammensætning er forkert, og gevinsterne ved en bestyrelse
udebliver.
Udvikling og vækst bør være det overordnede mål for bestyrelsens
arbejde. Men hvis du opstiller en række mere konkrete og målbare
mål for, hvordan du vil vækste, bliver bestyrelsesarbejdet mere
målrettet. Flere delmål giver dig også bedre mulighed for at
evaluere bestyrelsens bidrag.
Hvordan bestyrelsen bidrager til at opfylde din virksomheds mål,
afhænger af dig og din virksomheds behov. Derfor skal du bestemme
dig for bestyrelsens form, og om bestyrelsen primært skal være
sparringspartner, videnbank, igangsætter eller dem, der udfordrer
dig og dine idéer.
Ved at opstille mål og forventninger samt definere bestyrelsens
rolle er du også med til at sikre, at du bevarer din indflydelse.
Det er dog vigtigt, at du altid er klar til at lade bestyrelsen
komme tæt på din virksomhed og er villig til at afgive lidt af din
suverænitet.
ADVODAN hjælper dig med at identificere dine behov og
opstille mål for din bestyrelse. På den baggrund kan ADVODAN også
hjælpe dig med at sammensætte en slagkraftig bestyrelse.