Den tidligere selskabslovgivning stammer primært fra 1973. I den mellemliggende periode har den teknologiske udvikling, øget internationalisering og udviklingen på kapitalmarkederne skabt nye behov hos danske virksomheder.

Formålet med loven har derfor navnlig været at lette de administrative byrder for virksomhederne for derved at forbedre deres konkurrenceevne. Derudover er loven nu generelt bragt up-to-date.

Det skal med andre ord være lettere at drive erhverv i selskabsform, og danske virksomheder skal kunne udnytte nye teknologiske og internationale muligheder i størst muligt omfang.

Hvem er omfattet af loven?
Den nye selskabslov er en sammenskrivning af aktie- (A/S) og anpartsselskabsloven (ApS). Sammenskrivningen af loven skal sikre ensartede regler for aktie- og anpartsselskaber, og loven tager hensyn til både kreditorer, selskabsdeltagere, investorer, medarbejdere og øvrige interes-senter.

Loven omfatter:

• Private selskaber (anpartsselskaber)
• Offentlige selskaber (aktieselskaber)
• Offentligt handlede selskaber (børsnoterede aktieselskaber)

Forskellen på private og offentlige selskaber er, at offentlige selskaber henvender sig til offent-ligheden med henblik på investering. Offentligt handlede selskaber er børsnoterede aktiesel-skaber.

Lovens opbygning
Loven er opbygget ud fra en byggeklodsmodel, som for eksempel også benyttes i årsregnskabsloven. Det vil sige, at loven for hvert kapitel først indeholder de bestemmelser, som gælder for alle selskabstyper. Derefter følger bestemmelser, der kun gælder for visse selskabstyper.