Generalforsamling

En række formelle krav vedrørende generalforsamling er lempet i den nye selskabslov. For eksempel havde aktieselskaber tidligere pligt til at indkalde til en fysisk generalforsamling, når der skulle træffes beslutninger i forhold til ændringer i virksomheden. Aktieselskaberne skulle desuden overholde forskellige formkrav i forbindelse med generalforsamlingen.

Få et godt råd
Læs mere

ADVODANS informationsfolder om den nye selskabslov

Ny selskabslov

Nyhedsbrev Få gode råd om juridiske emner direkte i din indbakke.

Fremover kan aktionærer - ligesom det er tilladt for anpartshavere - beslutte, at selskabet kan træffe beslutninger på andre måder end ved en fysisk generalforsamling. Beslutningen skal være enstemmig.

De såkaldte papirgeneralforsamlinger, hvor en advokat udfærdiger dokumenter, uden at der afholdes en fysisk generalforsamling, er dermed også indskrevet i loven for aktieselskaber. Eneste undtagelse fra reglen er statslige og børsnoterede virksomheder.

Dog kan én eller flere kapitalejere, der tilsammen ejer ti procent af kapitalandelene i virksomheden, forlange, at der afholdes en fysisk generalforsamling.

Derudover ændres en række andre formelle regler (Bemærk at aktionærer og anpartshavere fremover benævnes 'kapitalejere'):

Ejers mulighed for at møde ved en fuldmægtig på generalforsamlingen:

  • Kapitalejere kan give tidsubegrænsede fuldmagter til fuldmægtige, der agerer som stedfortrædere på generalforsamlingen (dog maksimum op til 12 måneder, hvis fuldmægtig er en del af selskabets ledelse).
  • En fuldmægtig må fremover møde med en rådgiver på general-forsamlingen. Det var før kun tilladt for kapitalejeren selv at møde med en rådgiver.

Indkaldelsesfrister er for generalforsamlinger:

  • For børsnoterede aktieselskaber: Tidligst fem uger før og senest tre uger inden generalforsamlingen.
  • For andre selskabstyper: Tidligst fire uger før og senest to uger inden generalforsamlingen.

Frist for tilføjelser til dagsorden:
Tilføjelser til dagsordnen kan fremover indgives frem til seks uger, før generalforsamlingen afholdes.

Registreringsdato:

  • Der indføres en obligatorisk registreringsdato på en uge før generalforsamlingen for børsnoterede aktieselskaber.
  • Der indføres en frivillig registreringsdato for andre aktieselskaber og anpartsselskaber.

Registreringsdatoen er den dato, hvor det forud for generalforsamlingen noteres, hvor mange kapitalandele der tilhører en ejer i et selskab. Ud fra denne notering fastsættes omfanget af ejerens stemmeret på generalforsamlingen.

Hvis ejeren efter registrerings-datoen, men inden generalforsamlingen erhverver flere kapitalandele i selskabet, har det ingen indflydelse på om-fanget af hans stemmeret på generalforsamlingen.

Konstituerende generalforsamling:
Den ofte unødvendige, konstituerende generalforsamling for aktie-selskaber afskaffes.

Sprog:
Generalforsamlingssproget kan være norsk, svensk eller engelsk. Dette besluttes ved simpelt flertal.

Pligt til at offentliggøre oplysninger forud for generalforsamling:
I forbindelse med implementeringen af et EU-direktiv i loven indføres et nyt krav til børsnoterede selskaber.

Disse selskaber skal fremover offentliggøre en lang række oplysninger på selskabets hjemmeside otte dage før generalforsamlingen, så aktionærerne kan danne sig et overblik.