Det har hidtil været muligt at udstede stemmeløse anparter, men ikke aktier. Med den nye selskabslov bliver det nu også muligt at udstede stemmeløse aktier.

En stemmeløs kapitalandel kan i princippet sidestilles med en obligation, hvor der kun modta-ges udbytte. Det øger virksomhedens likviditet, mens det for indehaveren af den stemmeløse kapitalandel er en investering på lige fod med andre værdipapirer.

For aktier giver det for eksempel den fordel, at en virksomhed kan bringes i offentlig handel, uden at kontrollen med virksomheden opgives. Der rejses således kapital, uden de nye ejere opnår bestemmende indflydelse.

Stemmeløse kapitalandele kan lette generationsskifte
De stemmeløse aktier kan også være en fordel ved generationsskifter. Mange virksomhedsejere kommer i dag for sent i gang med generationsskiftet, hvilket desværre ofte betyder, at virksomheder ender med ikke at blive solgt i tide og derfor må lukke.

Ofte skyldes problemet, at det - ganske forståeligt - kan være svært for den ældre ejer at slippe tøjlerne til sit livsværk. Med de stemmeløse aktier kan forældregenerationen overdrage den økonomiske kontrol og driftsansvaret til næste generation, men bevare indflydelsen i endnu en tid, så generationsskiftet får en mere glidende overgang.

Stykkapitalandele tillades
Derudover bliver det op til det enkelte selskab, om kapitalandelene skal udstedes med nominel værdi som i dag, eller som stykkapitalandele, hvor det angives, hvor stor en del af selskabskapitalen den pågældende ejer. En aktie eller anpart kan altså udstedes uden påtrykt beløb.

Tidligere har man skulle sammenholde aktiens påtrykte beløb med andre oplysninger for at få overblik over, hvor meget man egentlig ejede af selskabet.