Hvor det før krævede 125.000 kroner i kapital at starte et anpartsselskab, kræver det nu kun 80.000 kroner. For aktieselskaber skal selskabskapitalen altid være minimum 500.000 kroner.

Et solidt, økonomisk fundament er stadig vigtigt
Det lavere kapitalkrav for anpartsselskaber gør det nemmere for små virksomheder som frisører, pizzariaer, kiosker og lignende at stifte virksomhed i selskabsform.

Det lavere kapitalkrav bør dog ikke udnyttes i blinde. Det er stadig den siddende ledelses ansvar at sikre et solidt, økonomisk fundament for virksomheden - også i nedgangstider. Det lempede kapitalkrav skal således ikke ses som et carte blanche til at starte en risikobetonet virksomhed på et svagt kapitalgrundlag.

Hvis selskabskapitalen er mindre end 62.500 kroner, træder kapitalstabsreglen i kraft. Det betyder, at ejerne har pligt til at opløse selskabet eller reetablere selskabskapitalen.

Udestående kapital bliver tilladt
Den nye selskabslov gør op med kravet om effektiv indbetaling af selskabskapital. Virksomheder må altså nu i langt højere grad have udestående kapital, hvilket vil sige, at ejere ikke behøver at indbetale det fulde beløb for deres aktier og anparter.

I praksis betyder det, at egenkapitalen kan forhøjes uden konkret at føre penge ind i virksomheden. Det gør det nemmere at finansiere nye investeringer og dermed øge konkurrenceevnen - også i tider med lavkonjunktur.

De nye regler vedrørende udestående kapital lyder: 

•  Der skal altid være indbetalt 25 procent af selskabskapitalen og minimum 80.000 kroner.
• Muligheden for udestående kapital gælder kun ved kontantindskud og ikke apportindskud (indskud af andet end kontanter).
• Den udestående kapital kan til enhver tid kræves indbetalt, når ledelsen vurderer, at sel-skabets økonomi kræver det.
• En eventuel overkurs skal altid indbetales fuldt ud.
• Kapitalejerne kan til enhver tid vælge at indbetale kapitalen.
  
  

Letter stiftelse
Muligheden for udestående kapital gør det langt lettere at stifte virksomhed i selskabsform, da aktionærer eller anpartshavere ikke behøver at have alle nødvendige penge ved hånden for at kunne købe kapitalandele i et selskab.

Lettere generationsskifte og overtagelse
Også generationsskifter og virksomhedsovertagelser lettes med muligheden for udestående kapital. Det vil ganske enkelt være lettere for en køber at komme på banen i selskabet. Fremover vil man nemlig kunne lave en kapitaludvidelse og så lade en eventuel køber købe sig ind på de nye kapitalandele, selvom han eller hun ikke har kontanterne ved hånden.

Næsten som et aktionærlån?
I lovgivningsprocessen vedrørende den nye selskabslov besluttede man, at aktionær- og an-partshaverlån også fremover skal være ulovlige. Selskaber kan derfor heller ikke i fremtiden yde lån til deres aktionærer eller anpartshavere.

Reelt kan virksomheder dog bruge muligheden for udestående kapital som et lån til aktionærer og anpartshavere, for i praksis kan man købe kapitalandele uden reelt at lægge penge for dem, medmindre selskabet kræver pengene indbetalt.

Forskellen mellem udestående kapital og aktionær- og anpartshaverlån er, at muligheden for udestående kapital kun kan benyttes, når en ejer køber nye kapitalandele, mens lån kan ydes til aktionærer og anpartshavere løbende.

ADVODAN anbefaler, at man sammen med sine rådgivere vurderer, om muligheden for udestående kapital kan være en fordel for virksomheden og dens aktionærer eller anpartshavere.