Demens kan spænde ben for et testamentes gyldighed

I kraft af DR’s populære TV-serie Arvingerne er det næppe gået nogens næse forbi, at der kan opstå meget voldsomme konflikter imellem arvinger, hvis der ikke er fuldstændig styr på gyldigheden af et testamente. TV-serien er imidlertid ikke langt fra virkelighedens verden, fortæller advokat med speciale i arveret Bodil Ravn fra Advodan.

Hvert år rammes 14-15.000 danskere af demens, og der er derfor god grund til at tage stilling i tide og få nedfældet sine ønsker i et testamente.

Hun og hendes advokatkollega Casper Strandby har for nylig været involveret i retssag, hvor der var uenighed om, hvem der var den eller de retmæssige arvinger i et dødsbo efter en dement kvinde.

Afgørende demens-erklæring

”I den pågældende sag oprettede en ældre kvinde et testamente få år før, hun døde. Ifølge testamentet skulle arven fordeles til hendes nevøer og niecer frem for hendes biologiske barn, som hun ikke længere havde kontakt med. Dog var der det problem, at kvinden var blevet erklæret dement kort tid før, testamentet blev underskrevet,” fortæller Bodil Ravn.

På grund af andre tvivlsspørgsmål endte sagen alligevel i Landsretten, hvor dommerne dog i sidste ende valgte at lægge afgørende vægt på en udtalelse fra Retslægerådet. I udtalelsen stod der, at det var usandsynligt, at den demente kvinde kunne overskue konsekvenserne af sine handlinger på det tidspunkt, hvor testamentet blev skrevet. Sagen endte derfor med, at testamentet blev erklæret ugyldigt, og kvindens biologiske barn skulle arve alt,” siger Bodil Ravn.

Undgå arvestrid

Ifølge hende er sagen blot ét af mange eksempler på, hvilke problemer og konsekvenser det kan få, hvis man ikke sørger for at få lavet et testamente, mens tid er.

”Hvert år rammes 14-15.000 danskere af demens, og der er derfor god grund til at tage stilling i tide og få nedfældet sine ønsker i et testamente. Jeg har set, hvor store menneskelige konsekvenser en arvestrid kan få for de efterladte, og det bør alle forsøge at undgå,” tilføjer hun.

Fakta om demens:

Risikoen for demens stiger med alderen og skyldes altid sygdom. De fleste personer med demens bliver glemsomme og får hukommelsesbesvær, men andre mentale færdigheder rammes også. Det kan være:

• initiativ og handlekraft
• evnen til at finde ord og benævne ting
• evnen til at finde vej (stedsans)
• regnefærdighed
• overblik og problemløsning
• evnen til at huske personnavne

Kilde: Alzheimerforeningen