PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ny lov styrker retssikkerheden omkring fuldmagter

Folketinget vedtog i foråret 2017 en ny lov om fremtidsfuldmagter. Dermed er der udsigt til, at personer med fx demens får mere indflydelse på, hvem der i fremtiden kan handle på deres vegne, når de ikke længere selv er i stand til det.

Folketinget har vedtaget skærpede krav til de fuldmagter, som fx dementramte bruger til at udpege, hvem de ønsker, skal varetage deres interesser, når de ikke selv er i stand til det. De nye krav vil give væsentligt bedre rammer, end det er tilfældet med den nuværende lovgivning – både til den, der er ramt af sygdommen og for familien, som står på sidelinjen, fortæller advokat Malene Warming Nissen fra Advodan Tønder/Toftlund.

”De fuldmagtsregler, vi har i dag, giver ikke tilstrækkelig tryghed for hverken den sygdomsramte eller familien. Der er desværre eksempler på, at fuldmagter bliver oprettet efter, at den demente ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og det er misbrug af de gældende regler”, siger hun og fortsætter:

”Samtidig er det et problem, at det ikke er alle aktører, der anerkender fuldmagterne i den nuværende ordning. Jeg kender flere eksempler på, at eksempelvis bankerne ikke vil godkende fuldmagterne men ofte kræver, at der (også) er udfyldt en særskilt fuldmagt i banken. Det ændrer de nye regler på”, siger Malene Warming Nissen.

 

Nyt digitalt fuldmagtsystem

”Når en fremtidsfuldmagt bliver oprettet i det digitale system, skal den vedkendes for en notar og tinglyses i Personbogen for at være gyldig – ligesom det fx er tilfældet ved oprettelsen af et testamente. Det er med til at sikre, at der kun kan oprettes én fuldmagt pr. person, og samtidig er man sikker på, at det sker efter fuldmagtsgiverens eget ønske og på et tidspunkt, hvor man stadig forstår, at man opretter en fuldmagt. Det vil give større retssikkerhed for de involverede parter”, forklarer Malene Warming Nissen.

 

Ikrafttrædelse og tilsyn

En femtidsfuldmagt vil ikke automatisk træde i kraft, når den er oprettet.

”For at en fuldmagt kan træde i kraft, skal fuldmagtsgiveren selv bede Familieretshuset om det. Er fuldmagtsgiveren ikke i stand til det, kan fremtidsfuldmægtigen anmode Familieretshuset om at sætte fuldmagten i kraft. I den forbindelse skal der foreligge lægelige oplysninger om fuldmagtgiverens helbredstilstand, som Familieretshuset forholder sig til”, fortæller Malene Warming Nissen.

Når fuldmagten er sat i kraft, vil Familieretshuset føre et ”hvilende” tilsyn med den fremtidsfuldmægtige. Det betyder, at hvis der er grund til at tro, at den fremtidsfuldmægtige ikke varetager fuldmagtsgiverens interesser, så kan Familieretshuset indlede en tilsynssag. Og i sidste ende kan Familieretshuset tilbagekalde eller ændre fuldmagten.

 

Alle kan oprette en fremtidsfuldmagt

Ifølge Malene Warming Nissen er der ikke noget entydigt svar på, om fuldmagter oprettet efter de ”gamle” regler fortsat er gældende, når den nye lov træder i kraft. Hvis man er i stand til at ændre en allerede oprettet fuldmagt, anbefaler hun derfor at man opretter en ny fuldmagt efter de nye regler. Er man ikke i stand til dette, må man gå ud fra, at den gamle fortsat er gældende, men det er stadig usikkert, om det bliver sådan.

”Jeg vil anbefale, at alle personer – ung som gammel – tager stilling til, om de vil oprette en fuldmagt. Vi kan jo alle blive ramt af en pludselig sygdom, og ingen ved hvordan og hvornår”, lyder det fra Malene Warming Nissen.

 

Fakta om fremtidsfuldmagter

  • En fremtidsfuldmagt skal oprettes i et elektronisk register.
  • Alle personer over 18 år, som er i stand til at handle fornuftigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt, der kan omfatte både personlige og økonomiske forhold.
  • Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren fx rammes af sygdom, som gør vedkommende ude af stand til at træffe beslutninger selv.
  • Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft, bliver den tinglyst i Personbogen.
  • En fremtidsfuldmagt ophører automatisk ved fuldmagtsgiverens død.
  • Loven træder i kræft d. 1. september 2017. 
Indsender formularen...

Skal vi hjælpe dig med at oprette en fremtidsfuldmagt?

Vil du vide mere?

10 kommentar

0 / 700 tegn

Dorthe

Hej... Har et spørgsmål vedr. en bankfuldmagt som mine mostre havde for min nu afdøde mormor. Min mor døde for 7 år siden, og derfor overtog mostrene styringen af deres mors økonomi, og min søster og jeg fik at vide af dem "det er vores mor, og hendes sager rager ikke jer" Nu har vi så fået adgang til kontoposteringer siden da, og kan se der jævnligt er hævet kontantbeløb på op til 10000,- af gangen, hvilket er løbet op i ca. 300000,-. I forbindelse med boopgørelsen fik vi at vide at der var 26400,- i kontanter, så der er jo lang vej til det beløb. Kan det være rigtigt at vi bare skal acceptere dette, når vi som arvinger ikke har haft nogen chance for at følge med i sagerne? Mvh. Dorthe Bülow

Dorthe

Lige lidt ekstra info - skal vist også nævnes, at min mormor i forbindelse med at mine mostre overtog hendes økonomi, blev flyttet på plejehjem pga. demens...

Malene Warming Nissen

Hej Dorthe. Tak for din henvendelse! Dit spørgsmål giver anledning til flere juridiske problemstillinger. Kan det dokumenteres, at der er handlet i strid med fuldmagten, har banken været vidende til transaktionerne, mv. og foreligger der herefter et erstatningsgrundlag og/eller foreligger der misbrug af et evt. uskiftet bo (forudsætter selvfølgelig at jeres mormor var i et uskiftet bo) Det er svært at give en vurdering uden at have gennemgået kontoudtog, mv. - og derfor vil jeg anbefale dig kontakte dit lokale Advodan kontor med henblik på nærmere rådgivning. Jeg beklager, at jeg ikke kan komme det nærmere her. Jeg ønsker dig en god sommer.

Dorthe

Tak for dit svar :-) Meget svært at svare på de spørgsmål du stiller, for vores mostre vil ikke oplyse noget som helst. Men vil tro at vores mormor sad i uskiftet bo, efter vores morfar gik bort for 30 år siden. Har forsøgt at få oplysninger om fuldmagten i banken, men det vil de ikke udlevere selvom vi har en skifteretsattest. Tror derudover ikke, at banken har været vidende om transaktionerne, da de sikkert er hævet i automater, og der er sørget for, at det er forskellige beløb fra gang til gang. Er efter vores overbevisning helt klart misbrug af et uskiftet bo, da vores mormor ikke havde muligheden for at bruge penge i alle de år, og aldrig havde mere end 20-30 kroner i sin pung (Ved vi fordi hun som dement altid tog alle sine sager i tasken frem, og skulle kigge alt igennem) Er i gang med at forsøge at grave flere oplysninger frem, for at få mere konkret at gå til advokat med, men det er godt nok ikke nemt, når mostrene var så snu at udelukke os dengang vores mor døde.

Palle Eskildsen Jensen

Hej Nini, Det lyder som en rigtig uheldig situation du/I er havnet i pga. en tilsyneladende simpel fejl. Som jeg ser det, er problemet netop, at banken som udgangspunkt ikke ved, om du blot udnytter banken for at skaffe oplysninger på personen/kunden, som du hævder at have overført penge til ved en fejl. Både du og banken står derfor i en uheldig situation. I bestemmelsens stk. 2 fremgår det: "Pengeinstituttet skal varsle videregivelsen over for kunden, inden oplysninger om kundens navn og adresse kan videregives" Som jeg læser dette, bør varselsbrevet fra banken give kunden en rimelig frist til at reagere og eventuelt tilbageføre det omtvistede beløb. Dermed undgår vedkommende, at der videregives oplysninger om den pågældendes identitet. At banken kræver dokumentation for, at du vil forfølge sagen yderligere, såfremt pengene ikke frivilligt tilbagebetales til dig inden for en rimelig frist er sandsynligvis blot bankens måde at sikre sig, at den ikke bliver udnyttet til at videregive oplysninger på sine kunder. Jeg synes ikke at kunne læse ud fra det, du skriver, at banken pålægger dig en pligt til at anmelde vedkommende til politiet og anlægge civilt søgsmål, men blot at du forpligtes til at undersøge om en evt. politianmeldelse bliver nødvendig, såfremt personen ikke frivilligt tilbagefører beløbet til dig. Derfor vil mit umiddelbare bud være, at der ikke er så meget andet at gøre for dig end at afvente, at banken sender dig oplysningerne, og derefter se om personen frivilligt vil tilbageføre pengene til dig, inden du overvejer at anlægge sag eller anmelde personen til politiet.

nini

hej jeg har bedt banken om, at hjælpe med et navn på en person som ved en fejl har fået overført penge af 2 gange ud fra denne : Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af lov om finansiel virksomhed og bygger på lovbekendtgørelse nr. 937 af 06. September 2019. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til den, der har overført penge til en kundes konto som følge af en fejloverførsel af penge til den pågældende kundes konto, således at den pågældende kan forfølge et eventuelt krav mod kunden i forbindelse med transaktionen. Et pengeinstitut kan tilsvarende videregive oplysninger om en kundes navn og adresse til en betalingsmodtager, når kunden har anvendt et betalingsmiddel til at betale for varer eller tjenesteydelser hos betalingsmodtageren og der er sket en fejlagtig transaktion. Stk. 2 Pengeinstituttet skal varsle videregivelsen over for kunden, inden oplysninger om kundens navn og adresse kan videregives. Stk. 3 Hvis en kunde har navne- og adressebeskyttelse efter lov om Det Centrale Personregister, kan pengeinstituttet ikke videregive oplysninger om den pågældende. Banken vil dog kun hjælpe, hvis jeg underskriver en tro og love erklæring hvor jeg anmelder modtager til politiet, da det er bankens politik. Jeg har underskrevet på tro og love, at jeg når jeg modtager navnet enten anlægger en servil retslig småretsag eller vil se på om det bliver nødvendigt at politi-anmelde modtageren. Jeg undrer mig over om Banken har, magt til at tvinge mig til politi-anmeldelse, og hvilken § eller evt. dom om forhold magen til, jeg kan bruge i argument, for at få navnet på modtageren frem så jeg kan træffe afgørelse for hvad jeg vil gøre ved forholdet. mvh nini

Svenn Dam

Jeg har en søster, der blev ramt af en hjerneblødning, men er iflg læger fuldt ud istand til at træffe valg for hende selv. Hun har underskrevet en fuldmagt, som er udformet af en advokat, der giver mig, hendes bror, fuldmagt til at varetage alle hendes økonomiske interesser. Fuldmagten er underskrevet af hende, 2 uafhængige vidner og der er en erklæring fra læge om hendes evner til at træffe beslutninger. I forbindelse med en større kontooverførsel, så nægter banken at respektere fuldmagten, selvom de siger, at transaktionen er indenfor fuldmagtens ordlyd. Banken vil have min søster, som er svært fysisk handikappet til at stille til møde i banken eller søge værgemål. Mit spørgsmål kan banken tilsidesætte en fuldmagt, som opfylder alle betingelserne i aftaleloven og lave deres egne regler?

Janne Søndergaard Thomsen

Hej Svenn Tak for din henvendelse. Ud fra de oplysninger du har givet, er det min opfattelse, at fuldmagten er gyldig stiftet. Jeg er derfor uforstående over for at banken ikke vil respektere denne. Såfremt du ikke allerede har gjort det, vil jeg anbefale dig at anmode banken om skriftligt at redegøre for, hvorfor fuldmagten ikke finder anvendelse. Nogle banker ønsker at man bruger bankens egen fuldmagt, således de er sikre på betydningen og gyldigheden af fuldmagten. Jeg gør opmærksom på, at det er muligt at indgive en klage til Det finansielle Ankenævn over banken og fører dette ikke til et andet resultat, er den eneste mulighed at anlægge sag mod banken med påstand om, at de skal respektere fuldmagten, hvilket er en tidskrævende proces. Med venlig hilsen Janne Thomsen

Mette Rasmussen

Hej Malene. Kan en person med en fuldmagt begundstigeste sig selv ?.???? Mvh Mette

Marianne Kehlet

Hej Malene, Hvis jeg bliver dement eller på anden måde ude af stand til at varetage mine sager - permanent eller for en periode - bliver det så ikke "automatisk" min søn, der kan agere på mine vegne for mig og i økonomiske forhold? Jeg er single og har kun en søn. Mvh, Marianne

Malene Warming Nissen

Hej Marianne. Tak for din henvendelse. Det vil være naturligt, at din søn bliver værge, men det sker ikke automatisk - han skal udpeges som værge af Statsforvaltningen, medmindre der foreligger en fuldmagt. Hvis din søn ikke ønsker at blive værge, eller af andre grunde i kan påtage sig hvervet, så skal en anden person udpeges, og det formentlig blive en professionel værge, altså f.eks. en advokat. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen, advokat

Bjarne Bang Christensen

Hej Malene. Tak for svaret. Og undskyld, jeg spørger endnu en gang. Men er det ikke sådan, at et testamente for at være gyldigt også kan være et vidnetestamente og således være underskrevet af testator i 2 vidners (eller en advokats) nærvær, som herefter underskriver og bevidner dato og rigtigheden af testators underskrift? Med venlig hilsen Bjarne Bang Christensen

Bjarne Bang Christensen

Er det korrekt som angivet i artiklen, at et testamente skal vedkendes for en notar og tinglyses i personbogen for at være gyldigt?

Malene Warming Nissen

Hej Bjarne. Nej, det kunne måske være formuleret anderledes. Et testamente skal underskrives for en notar, men et testamente tinglyses ikke i personbogen. Det indberettes til et centralregister for testamente, hvorefter det automatisk kommer frem, når der sker et dødsfald. Så når der i artiklen henvises til "på samme måde som testamenter, er det kun i forhold til selve notar-delen. Jeg beklager forvirringen. Med venlig hilsen Malene Warming Nissen

Villy Hedegaard

Forskel på begreberne: Fremtidsfuldmagt og Værgemål Jeg har er "Økonomisk værgemål" for min svigermor´s demente mand. Det er givet af Statsforaltningen i april 2016. Der er en lang behandlingstid på op til 9 måneder - det tog dog "kun 6 mdr.", men var desværre nødvendig, da han var diagnosticeret dement, da nogen skulle varetage myndigheder og bank for familien. Jeg kan henvende mig til alle myndigheder, håndtere bank og sælge ejendommen uden samtykke/underskrift fra min svigermor´s mand på hans vegne – (han er skødeejer). Salg af ejendom kræver Statsforvaltningens godkendelse. Hvis vi på forhånd - før han blev dement - havde oprettet en fremtidsfuldmagt, hvilke rettigheder havde jeg så haft med den i forhold til værgemål, og hvor lang sagsbehandlingstid vil det tage, at "aktiviere Fremtidsfuldmagten". Jeg har en skriftlig fundmagt til både det offentlige og banken for min svigermor. Med venlig hilsen Villy Hedegaard Mejdalparken 54, 7500 Holstebro

Malene Warming Nissen

Hej Villy. Tak for dit spørgsmål. Jeg kender ikke tidshorisonten fremover i forhold til sagsbehandlingstiden, da det ikke er offentligt endnu, hvordan man vil indrette systemet med fremtidsfuldmagter. Men hvis du efter de nuværende regler havde haft en fuldmagt fra fuldmagtsgiver - og den var underskrevet imens fuldmagtsgiver stadig var i stand til handle fornuftsmæssigt, så kunne den have virkning fra dag til dag. Afhængig af indholdet af fuldmagten ville du kunne sælge ejendom, mv. på vegne af fuldmagtsgiver - uden at du var kommet ind i værgemålsreglerne og uden at Statsforvaltningen skal træffe afgørelser i sagen. Så handler du alene ud fra de begrænsninger, der måtte være i fuldmagten. Hvis jeg ikke har besvaret dit spørgsmål i sin helhed, er du velkommen til at give mig et kald på 73921729.

Pia Larsen

Hej Malene Yderst interessant artikel - kan du hjælpe med nummeret på loven, der blev vedtaget i foråret? Venlig hilsen Pia Larsen