Hvad betyder skatteændringerne for dig?

Den 1. januar trådte regeringens finanslov i kraft. Med finansloven fulgte en række skatteændringer, som har betydning for dig som lønmodtager – heriblandt nye regler for multimedieskat, lavere loft for skattefrie indbetalinger til pensionsordninger og ophævelse af skattefrie personalegoder.

Advokat Allan Højbak fra ADVODAN i Aalborg giver her et overblik over, hvad ændringerne betyder for dig.

Lempelse af multimediebeskatning
Du skal ikke længere betale multimedieskat, hvis du får stillet en bærbar computer og bredbåndsforbindelse til rådighed af din arbejdsgiver til brug for arbejdet. Skattefriheden kræver dog, at du har adgang til de væsentligste systemer på arbejdspladsen.

Derimod skal du stadig betale multimedieskatten, hvis du får stillet en arbejdsmobil til rådighed, og du tager den med hjem og bruger den til private opkald.

Overordnet er der tale om en vis lempelse af multimedieskatten. Hvis du ikke bruger arbejdsmobilen privat, skal du efter de nye regler underskrive en tro og love-erklæring om, at du overholder det, ligesom arbejdsgiveren skal foretage en stikprøvekontrol", forklarer Allan Højbak.

Lavere loft på skattefrie pensionsindbetalinger på ratepensioner
Tidligere var der et loft på skattefrie indbetalinger på op til 100.000 kroner årligt til ratepensioner. Fra januar 2012 er loftet sænket til 50.000 kroner.

Allan Højbak"Det er tale om en væsentlig stramning, som sandsynligvis vil begrænse indbetalingerne fremover. Du kan i stedet vælge at sætte pengene ind på en livrente, for her er der ikke noget loft. Men den ordning er mere risikobetonet, fordi udbetalingen afhænger af, hvor længe du lever. Det er en god idé at tage en snak med din pensionsrådgiver om, hvad der er den bedste løsning for dig", påpeger Allan Højbak.

Skattefrie medarbejderaktier bortfalder
I en årrække har det været muligt for virksomheder - under visse betingelser - at give medarbejderne aktier i virksomheden skattefrit. Denne mulighed er nu ophørt.

"Regeringen har fjernet skattefriheden på medarbejderaktierne, og det vil sandsynligvis betyde, at medarbejderaktier som personalegode vil bortfalde. Men har du fået tilsagn om medarbejderaktier inden 21. november 2011, og får du aktien tildelt inden udgangen af 2012, så bliver du ikke berørt af ændringen", oplyser Allan Højbak.

Slut med skattefri arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring
Pr. 1. januar er præmien til sundhedsforsikringer betalt via arbejdsgiveren ikke længere skattefrie.

"Omkring en million danskere har en sundhedsforsikring, og de fleste har forsikringen som et personalegode via deres arbejde. Er du en af dem, så skal du regne med en månedlig merskat på ca. 70 kroner, hvis du fortsætter med sundhedsforsikringen", oplyser Allan Højbak.

Mulighed for skattefri udbetaling af efterløn
Fra og med 2012 kan personer, der ønsker at fravælge efterlønsordningen vælge af få udbetalt sit efterlønsbidrag skattefrit. Nærmere bestemt gælder det bidrag, der er indbetalt siden 1999 og frem til den 15. maj 2011.

"Hvis du ønsker at få udbetalt efterlønsbidraget, skal du være opmærksom på, at du skal ansøge om det inden for en frist på seks måneder fra april 2012. Der vil komme nærmere informationer om, hvordan du skal ansøge, så derfor er det en god idé at holde øje med informationer om det i pressen".

Skattefradrag for håndværkerudgifter i 2011 og 2012
Fra årsskiftet kan private ikke længere få fradrag for udgifter til en au pair. Til gengæld kan de fortsat i hele 2012 få fradrag på op til 15.000 kroner pr. voksen i arbejdsløn til fx håndværkere eller rengøringshjælp. Fra 2013 frafalder dette fradrag.

Fradraget for 2011 er betinget af, at du som skattepligtig selv indberetter udgifterne til SKAT på www.skat.dk. Dette skal ske senest 29. februar 2012. Derudover er det et krav, at du betaler udgiften elektronisk. Udgifter betalt med kontanter eller check giver ikke fradrag. Dette gælder dog ikke arbejde, der er betalt senest juni 2011".

"Endeligt er det vigtigt, at du kan dokumentere arbejdet og betalingen herfor. Du skal gemme fakturaer, overførselsbilag m.m. i mindst tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår", understreger Allan Højbak.


Af Mette Rasmussen 18-01-2012