Ægteskab

Når I bliver gift, bliver I juridisk bundet sammen. Men selvom I er gift, er det vigtigt, at I sikrer hinanden. Det gælder især, hvis I har børn og bolig. ADVODAN hjælper jer med at fremtidssikre jeres forhold.

Tjekliste

Hvad skal du forholde dig, når du indgår ægteskab?

Vigtige links

Der er mange ting at tage stilling til, når du først har fundet den eneste ene. Men mange glemmer at sætte sig ind det juridiske liv som ægtefolk. Det betyder, at de færreste er helt klar over, hvad de siger ja til i kirken eller på rådhuset.

For eksempel får I automatisk fælleseje, når I bliver gift.

Hos ADVODAN anbefaler vi, at I sætter jer grundigt ind i de juridiske konsekvenser ved ægteskab. Kontakt vores familieadvokater, så giver vi jer den vejledning, der bedst matcher jeres situation.



At være gift betyder, at I automatisk får fælleseje. På trods af navnet betyder fælleseje dog ikke, at I ejer alting i fællesskab, mens I er gift. Juridisk set ejer I hver især det, I selv anskaffer jer eller får som gave. Præcis som det var, inden I blev gift.

Konsekvensen af fælleseje viser sig først, hvis I bliver skilt, eller når den ene af jer dør. Så har I nemlig pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden. Skylder din ægtefælle mere, end han eller hun ejer, skal underskuddet dog ikke deles mellem jer.

Det er en udbredt misforståelse, at ægtefæller automatisk hæfter for hinandens gæld. Tværtimod hæfter I hver især kun for jeres egen gæld, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet.

Men skal I skilles, eller når én af jer dør, risikerer I at hænge på hinandens gæld. Hvis du har stor gæld, kan du risikere, at din ægtefælle skal afgive noget af sin formue til dine kreditorer.

Skriver I begge under på et banklån, hæfter I begge for lånet.

Er der stor forskel på de værdier, I hver især ejer, eller har en af jer stor gæld, er det værd at overveje at oprette særeje/ægtepagt. Har I særeje, skal I ikke dele jeres værdier ved skilsmisse eller død, ligesom din ægtefælle ikke risikerer at komme til at hænge på din gæld.

ADVODAN hjælper jer med at gennemskue, hvad der er bedst for jer.



Når I gifter jer, ændrer jeres forsikringsbehov sig. Derfor er det vigtigt, at I undersøger, hvordan hver ægtefælle er forsikret. Hvis uheldet er ude, er det ærgerligt at være underforsikret. I kan også være overforsikrede, så I har to forsikringer, der dækker det samme.

Opsparing til pension bliver ofte betragtet som familiens fælles sikring af alderdommen. Juridisk set er pensionen dog ikke fælles. Den tilhører kun den, i hvis navn opsparingen står.

Det betyder, at I hver især må udtage egne rimelige pensionsordninger, når I deler jeres ejendele. Det omfatter typisk den pensionsordning, du har hos din arbejdsgiver. Alle øvrige ordninger som for eksempel ekstra indbetalinger skal indgå i delingen.

Lovgivningen tillader jer, at I kan give den part, der er svagest stillet rent pensionsmæssigt, en mindre økonomisk kompensation.



Hvis I er gift, når jeres barn bliver født, har I automatisk fælles forældremyndighed. Den fælles forældremyndighed fortsætter, selvom I bliver skilt eller ikke længere bor sammen.

Hvis én af jer dør, får den anden automatisk den fulde forældremyndighed. Dør I begge på samme tid, er det statsforvaltningen, der bestemmer, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Med et børnetestamente får I indflydelse på, hvem der skal forsørge jeres børn, hvis de bliver forældreløse.

Er børnene fyldt 12 år, har de ret til at få medindflydelse på statsforvaltningens beslutning.



Hvis I er af samme køn, kan I lade deres partnerskab registrere. Et registreret partnerskab svarer til et ægteskab, men med enkelte undtagelser.

Enten skal én af jer have bopæl her i landet og være dansk statsborger, eller begge parter skal have haft bopæl her i landet i de seneste to år før registreringen.

Statsborgerskab i Holland, Finland, Norge, Sverige og Island sidestilles med dansk statsborgerskab. Det vil sige, at registreret partnerskab kan indgås i Danmark, hvis en af parterne er statsborger i et af disse lande og har bopæl i Danmark.  

Ønsker I en kirkelig velsignelse af jeres registrerede partnerskab, skal I kontakte en præst i Folkekirken. De danske præster er dog ikke forpligtede til at velsigne et registreret par.

Bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller, gælder som hovedregel også på registreret partnerskab og registrerede partnere. For eksempel har I gensidig underholdspligt og samme arveret som ægtefæller, ligesom jeres partnerskab opløses efter samme regler, som et ægteskab opløses.



Et ægteskab har ingen grænser, og du kan gifte dig, med hvem du vil uanset nationalitet. Men du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at din ægtefælle kan få opholdstilladelse i Danmark.

Kontakt ADVODAN, hvis du vil giftes med en udlænding. Så hjælper vi med at afdække jeres rettigheder.



Når du bliver gift, får du og din ægtefælle automatisk formuefællesskab. Går I fra hinanden, skal jeres fælles formue deles mellem jer. På den måde kan du risikere, at din ægtefælle skal have halvdelen af din formue. Vil du sikre dine værdier, skal I oprette en ægtepagt.

I ægteskabet hæfter I hver især kun for jeres egen gæld. Det gælder, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. Men skal I skilles, eller når en af jer dør, risikerer I at hænge på hinandens gæld. Hvis du har stor gæld, kan du nemlig risikere, at din ægtefælle skal afgive noget af sin formue til dine kreditorer.

Med en ægtepagt, kan I vælge at føre gælden uden om boet. På den måde kommer din ægtefælle ikke til at lide under dine gældsposter.



Kommer du ind i ægteskabet med stor formue, kan det være en god ide, at I opretter ægtepagt. På den måde undgår du, at din ægtefælle får halvdelen af din formue, hvis I bliver skilt.

Har du eget firma, anbefaler ADVODAN, at du opretter en ægtepagt, der adskiller virksomheden fra jeres privatøkonomi.  Det sikrer, at din virksomheds værdi ikke skal indgå ved bodeling, hvis du skal skilles eller dør.



Du kan ikke oprette en ægtepagt alene. Du og din ægtefælle skal blive enige om, at det er den løsning, I ønsker. Derfor er det en god idé at oprette en ægtepagt, mens I er venner. På den måde sikrer I, at jeres fælles formue fordeles, som I har aftalt, selvom I går gennem en skilsmisse.

Hos ADVODAN hjælper vi jer med at oprette ægtepagt.



I ægteskabet hæfter I hver især kun for jeres egen gæld. Det gælder, uanset om gælden er opstået før eller under ægteskabet. Men skal I skilles, eller når en af jer dør, risikerer I at hænge på hinandens gæld.

Hvis du har stor gæld, kan du risikere, at din ægtefælle skal afgive noget af sin formue til dine kreditorer.

Har du stor gæld, anbefaler ADVODAN, at I hurtigst muligt opretter en ægtepagt. Den fører gælden uden om jeres bo, så din ægtefælle ikke kommer til at overtage dine gældsposter.



Når I opretter en ægtepagt, skal I også oprette testamente. På den måde kan I fordele jeres arv til dem eller det, I ønsker. Er der for eksempel både dine og mine børn i jeres familie, kan I sidestille børnene, når én af jer dør.

Der er mange forskellige måder at kombinere ægtepagt og testamente, og dine personlige forhold spiller en stor rolle. ADVODAN rådgiver dig ud fra din situation og guider gennem de juridiske forhold.



Selvom I er gift, arver I ikke automatisk alt efter hinanden, hvis én af jer dør. Derfor er det en god idé at oprette testamente for at sikre hinanden. Gør I ikke det, bestemmer arveloven, hvordan arven bliver fordelt.

ADVODAN hjælper jer med at oprette et testamente, så I sikrer, at arven går til dem eller det, I ønsker.



Et testamente sikrer jeres familie, hvis du eller din ægtefælle dør. Har du og din ægtefælle børn sammen, bør I oprette testamente. Dør én af jer, skal jeres børn nemlig arve en fjerdedel af jeres fælles formue straks efter dødsfaldet.

Har du ukendte børn, kan du begrænse deres arv via et testamente. Tager du ikke stilling, arver børnene automatisk din formue.

Mister du din ægtefælle, kan du også vælge at sidde i uskiftet bo og økonomisk fortsætte stort set som før. Ved uskiftet bo skal du ikke udbetale arv til dine børn, og du beholder råderetten over din afdøde ægtefælles formue.

Det kan i værste fald betyde, at din ægtefælle ikke har råd til at blive boende i jeres fælles hjem. I et testamente kan I ændre fordelingen, så den efterladte kan blive boende i jeres fælles bolig.

Har I ingen børn, arver din ægtefælle alt. Men det gør ikke testamentet overflødigt, for hvad skal der ske med formuen, når også din ægtefælle går bort?

Arveloven giver stor valgfrihed, men du skal tage stilling. ADVODAN rådgiver dig, så du giver din formue til den eller dem, du ønsker.



Inden du opretter et testamente, bør du danne dig et overblik over din økonomi.

Samtidig er det en god idé at kigge på din pensionsopsparing og dine forsikringer. Et testamente kan ikke råde over disse poster. Derfor skal du aktivt vælge, hvem du vil begunstige. Det kan dit forsikringsselskab og din pensionskasse hjælpe dig med.

Har du stor gæld, går den også i arv, hvis du dør. Men med en ægtepagt kan du vælge at føre arven uden om boet. På den måde kommer din ægtefælle ikke til at overtage dine gældsposter.



Har du og din ægtefælle børn sammen, er det en god idé, at I opretter et børnetestamente. Dør I begge på samme tid, er det nemlig statsforvaltningen, der bestemmer, hvem der skal overtage forældremyndigheden.

Statsforvaltningen vil typisk kigge i den nære familie, men måske ønsker I hellere, at et nært vennepar skal sikre jeres børn en god opvækst. Med et børnetestamente får I indflydelse på, hvem der skal tage sig af jeres børn, hvis de bliver forældreløse.

Er børnene fyldt 12 år, har de ret til af få medindflydelse på statsforvaltningens beslutning.



Når I bliver gift, får I automatisk fælleseje, også kaldet formuefællesskab. Det betyder dog ikke, at I ejer alting i fællesskab. Juridisk set ejer I hver jeres formue, ligesom I hæfter for hver jeres gæld.

Konsekvensen af fælleseje viser sig faktisk først, hvis I bliver skilt, eller den ene af jer dør. Så har I nemlig pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden.

Ønsker I rene linjer om, hvem der ejer hvad i ægteskabet, kan I oprette særeje. Det betyder, at I bliver registrerede ejere af hver jeres formue og værdier. ADVODAN hjælper jer med at sikre jeres formuer og kan oprette et særeje for jer.



Særeje er en god måde at få fastsat, hvem der ejer hvad i ægteskabet. Det gælder især, hvis der er stor forskel på de værdier, I hver især bringer ind i forholdet. Særejet fastsætter populært sagt, at 'mit er mit', og 'dit er dit'.

Særeje kræver, at I er enige og indgår en aftale i form af en ægtepagt. Den nedskrevne aftale skal underskrives og tinglyses i Personbogen for at blive gyldig. ADVODAN kan hjælpe dig med de praktiske formaliteter, når I skal oprette særeje.



Der findes tre forskellige former for særeje. ADVODAN rådgiver jer, så I vælger det særeje, der tilgodeser jeres økonomiske situation på den bedste måde.

Skilsmissesæreje betyder, at hver ægtefælle beholder sin egen formue, hvis I går fra hinanden. Særejet gælder kun ved skilsmisse og bortfalder, når én af jer dør, så den efterladte arver halvdelen af den andens formue. Den længstlevende kan også sidde i uskiftet bo.

Fuldstændigt særeje betyder, at I hver især beholder de aktiver og passiver, som jeres særeje dækker. På den måde skal jeres værdier hverken deles, mens I er gift, ved skilsmisse, eller når en af jer dør. Den af jer, der lever længst, kan ikke sidde i uskiftet bo, men skal skifte ved ægtefællens død.

I kan også kombinere skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje i et såkaldt kombinationssæreje. Det betyder, at I har særeje, hvis I skal skilles. Når én af jer dør, bliver afdødes særeje til fælleseje, mens den efterladtes særeje bliver til fuldstændigt særeje.

Læs også om: Skilsmisse og separation

I bestemmer selv, hvilke værdier og ting der skal være særeje. Særejet kan omfatte alt, hvad I ejer, men kan også begrænses til kun at gælde enkelte aktiver, for eksempel huset, en virksomhed eller arv.

I kan vælge at tidsbegrænse særejet, så det enten aftrappes år for år i en given periode eller helt falder bort efter et bestemt antal år.



Er du virksomhedsejer, bør du overveje, om din virksomhed skal være særeje. Når du gifter dig, indgår din virksomhed automatisk i jeres fælles formue. Går I fra hinanden, skal formuen og dermed også virksomheden deles imellem dig og din ægtefælle.

Med særeje bliver dit firma ført uden om jeres bo, og du sikrer, at det ikke får store økonomiske konsekvenser for din virksomhed, hvis du skal skilles.

Du kan også sikre din ægtefælle i tilfælde af, at din virksomhed går konkurs. Så skal I oprette en ægtepagt, der adskiller din virksomhed fra jeres privatøkonomi.