Skader og erstatning

Er du kommet ud for en ulykke, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler at tage højde for, og blot et enkelt fejltrin kan betyde, at du går glip af mange penge. ADVODAN fører din sag og sikrer, at du får den erstatning, du har ret til.

Tjekliste

Hvad skal du forholde dig til ved skader og erstatning?

Når du er kommet til skade, er der regler, som sikrer, at du ikke lider økonomisk tab og får kompensation for eventuelle varige mén efter ulykken.

Har du ukendte børn, kan du begrænse deres arv via et testamente. Tager du ikke stilling, arver børnene automatisk din formue.
Lever du i en sammenbragt familie med dine og mine børn, kan du vælge at ligestille børnene. En anden mulighed er at tilgodese dine egne børn ved at begrænse arven til din ægtefælles børn.
Du kan også vælge at oprette en ægtepagt. Det er relevant, hvis du for eksempel har en større formue, ejendele med stor affektionsværdi eller ejer en virksomhed.

Men skal du have den korrekte erstatning, kræver det, at din skadessag bliver grebet rigtigt an fra begyndelsen. En forkert fremgangsmåde kan betyde, at du går glip af penge. Kontakt derfor en advokat hurtigst muligt efter ulykken.

ADVODAN håndterer sagen for dig fra start til slut og sørger for, at du får den erstatning, du har krav på. Samtidig repræsenterer vi kun dig, og vi arbejder kun for dine interesser.



For at få erstatning skal du anmelde skaden. Hvem, du skal kontakte, og hvordan det skal ske, afhænger af, om du er kommet til skade i trafikken, på sygehuset, i fritiden eller på jobbet.

Uanset, hvor du befandt dig, da uheldet var ude, er der mange tidsfrister at holde styr på, når du skal anmelde din skade.

Hos ADVODAN hjælper vi dig med at anmelde skaden. Kontakt os hurtigst muligt efter din skade, så tager vi hånd om din erstatningssag.



Arbejdsskade er et fælles ord for en arbejdsulykke og erhvervssygdomme. Fælles for dem begge er, at skaden skal være sket på grund af dit arbejde eller de forhold, som arbejdet foregår under.

En arbejdsulykke er en skade, der er sket i forbindelse med en episode på jobbet. Symptomerne skal have vist sig, og du skal anmelde skaden inden fem dage.

En erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

Selvom din skade sker på jobbet, er det ikke sikkert, at den er omfattet af lovgivningen om arbejdsskader. Der er nemlig en række betingelser og forhold, der skal være opfyldt, før ulykken bliver anerkendt som en arbejdsskade.

ADVODAN hjælper dig med at vurdere, om din skade er en arbejdsskade. Kontakt os hurtigst muligt, når skaden er sket.



Kommer du til skade i forbindelse med behandling i det danske sundhedssystem, kan du få erstatning efter reglerne i den offentlige erstatningsordning: patientforsikringsloven.

Du kan få erstatning for fysiske og psykiske skader efter undersøgelser eller behandlinger på for eksempel hospitaler, hos egen læge eller hos fysioterapeuten. Patientforsikringen kan også give erstatning for fysiske skader efter brug af medicin.

Du kan ikke få erstatning for den sygdom, du behandles for, eller fordi behandlingen ikke gjorde dig rask. Kriteriet for erstatningen fra patientforsikringen er altså, at din skade ligger ud over det, du bliver behandlet for.

At blive behandlet for en sygdom er altid en risiko. Det er derfor heller ikke alle typer af behandlingsskader, du kan få erstatning for.

Patientforsikringen afgør, om du skal have erstatning, men du skal selv anmelde patientskaden. ADVODAN hjælper dig både med de juridiske aspekter og sikrer, at alle formelle krav bliver overholdt.



Kommer du til skade i forbindelse med en voldsforbrydelse, er du et voldsoffer og kan få erstatning. Det er en forudsætning for erstatningen, at der er tale om en personskade, og at du har anmeldt forbrydelsen til politiet.

Når efterforskningen er afsluttet, overlader politiet sagen til anklagemyndigheden. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til at rejse sigtelse og få den sigtede dømt, bliver sagen sendt i retten.

Mindre alvorlige sager kan dog afgøres uden at involvere retten. I stedet vil gerningsmanden typisk betale en bøde til voldsofferet. Kan gerningsmanden ikke selv betale bøden, eller har politiet slet ikke fundet gerningsmanden, vil staten dække din erstatning.

Ender sagen i retten med dig som vidne, har du krav på en bistandsadvokat. Du kan bede om at få den advokat, du selv ønsker. Bistandsadvokaten er gratis for dig.

ADVODAN har stor erfaring med voldsager i retten. Vi hjælper dig som din bistandsadvokat.



Lider du af kroniske symptomer på grund af et piskesmæld, kan du søge erstatning. Piskesmæld betegner en traumemekanisme, hvor især nakke og hoved pludseligt udsættes for en voldsom fysisk påvirkning, som det ofte ses i påkørsler bagfra.

For at du kan få anerkendt dine smerter som piskesmæld, skal symptomerne være opstået senest 72 timer efter ulykken, ligesom det er vigtigt, at du får skaden registreret på hospitalet eller hos egen læge så hurtigt som muligt. Dit piskesmæld skal også anmeldes hos forsikringsselskabet, og det er vigtigt, at du udfylder alle papirer og skemaer korrekt.

Medicinske eksperter er ikke enige om, hvorvidt man kan betragte piskesmældsskader som permanente, eller hvordan de skal behandles. Det skyldes, at det er kompliceret at måle omfanget af et piskesmæld, fordi der i mange tilfælde ikke er synlige skader.

ADVODAN er specialist i behandlingen af erstatning for piskesmældsskader. Vi hjælper dig med alt det praktiske i forbindelse med din erstatningssag.



Har du fået varige fysiske mén i forbindelse med en skade, kan du kræve godtgørelse for varigt mén. Ménet fastsættes som en procentsats med udgangspunkt i Arbejdsskadestyrelsens méntabel.

Méngraden kan som udgangspunkt først fastsættes, når din helbredsmæssige tilstand er varig, altså hverken kan forventes at blive bedre af sig selv eller ved behandling.

Vurderingen foretages ud fra dine lægeerklæringer, og derfor er det vigtigt, at du får fyldestgørende lægelig dokumentation for skadens varige følger. Det er også vigtigt, at du får fremhævet, om skaden har haft indvirkning på dit personlige liv.

ADVODAN hjælper dig med at sikre, at din méngrad og erstatning beregnes korrekt.



Tab af erhvervsevne betyder, at du på grund af en personskade ikke længere kan arbejde i samme omfang som før. Lovgivningen giver ret til erstatning, hvis du efter skaden har et tab af erhvervsevne på mindst 15 procent.

Er du kommet i arbejde igen efter din personskade, beregnes dit tab som en direkte nedgang i din indkomst. Er du ikke kommet i arbejde igen, bliver erstatningen udregnet ud fra en vurdering af dine fremtidige muligheder for at tjene penge.

ADVODAN hjælper dig med at sikre, at dit tab af erhvervsevne fastsættes korrekt, så du får den erstatning, du har krav på.



Hvis du er kommet til skade, vil du ofte stå i en situation, hvor du ikke er i stand til at vende tilbage til dit arbejde på fuld tid, i hvert fald i en periode. Det kan betyde, at du mister indtægt.

Du kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil du igen kan begynde at arbejde. Hvis du ikke kan genoptage dit arbejde i samme omfang som tidligere og derfor har et varigt erhversevnetab, kan du få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil erhvervsevnetabet kan opgøres.



Du kan få godtgørelse for svie og smerte som en kompensation for det ubehag og de smerter, som uheldet har forårsaget. Godtgørelsen udbetales som hovedregel fra ulykkestidspunktet, og indtil du genoptager dit arbejde.

Godtgørelsen ydes med en fast takst per sygedag.



Du kan i de fleste tilfælde få dækket omkostningerne til advokaten. Er der en ansvarlig modpart, vil den ansvarliges forsikringsselskab dække, hvad der svarer til et rimeligt advokatsalær.

Forsikringsselskaberne kan have interesse i at begrænse dit erstatningskrav mest muligt. Det kan derfor nemt blive en økonomisk gevinst for dig at lade advokaten køre din erstatningssag, uanset om du er dækket ind af en forsikring eller må betale advokatsalæret selv.



Uanset størrelsen på din erstatning er det en god idé, at du sætter pengene ind på en separat bankkonto, som kun er din. På den måde undgår du, at din ægtefælle har ret til halvdelen af din erstatning, hvis I bliver skilt.

Du kan også sikre din erstatning ved at oprette ægtepagt.

Læs også om: Ægtepagt

Du har ret til dagpenge, mens du er syg. Det gælder uanset, om du er lønmodtager, selvstændig eller arbejdsledig.

Kontakt ADVODAN, så hjælper vi dig med at søge om sygedagpenge.



Er du syg gennem længere tid som følge af ulykken, er der særlige regler, du skal være opmærksom på.

Har du i din ansættelseskontrakt skrevet under på funktionærlovens 120-dages regel, har din arbejdsgiver ret til med en måneds varsel at afskedige dig efter fire måneders sygefravær.



Erstatning handler om penge. Derfor går en erstatningssag i første omgang ud på at afdække, hvem der har ansvaret for ulykken, og hvem der skal betale. Din arbejdsgiver har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring, der sikrer dig, hvis du kommer til skade på jobbet.

Sker din skade, mens du er i behandling i det danske sundhedssystem, er du dækket ind af den offentlige erstatningsordning. Du kan også selv forsikre dig mod skader.



Du kan selv gøre meget for at sikre dig og din familie, hvis uheldet er ude. Med de rigtige forsikringer er du dækket økonomisk. Det gælder også, hvis du gør skade på andre.

Hvad koster det at være forsikret? Og hvad kan du forvente at få igen, hvis der sker en skade? ADVODAN hjælper dig med at finde de forsikringer, der sikrer dig bedst muligt, hvis uheldet er ude.



Mange skader sker i trafikken. Derfor er der særlige krav om forsikring, hvis du har en bil. For eksempel skal du have en ansvarsforsikring for overhovedet at få din bil indregistreret. Forsikringen dækker skader på andre personer og andre personers ting.

Ansvarsforsikringen dækker automatisk skaderne på passagerer, men ikke de skader, du eller andre førere af bilen udsættes for. Og ulykkeforsikringen dækker dig kun i tilfælde af varigt mén.

Hvis du selv vil være dækket helt ind, har du brug for en førerpladsdækning. Den dækker de ulykker, som kun føreren af bilen og ingen andre er ansvarlig for. Kører du for eksempel i grøften, fordi det er glat, er det normalt svært at få erstattet skader, der sker på dig selv, medmindre du har en førerpladsdækning.

ADVODAN hjælper dig med at sikre, at du er dækket tilstrækkeligt som bilist.