Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Aalborg
Ring 96 31 33 00

Mølleå 1, 1. sal tv.,
9000 Aalborg
Tlf: 96 31 33 00
aalborg@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Aalborg

Ægtepagter

Når du indgår i et ægteskab, er det en god ide at overveje om du skal have helt eller delvist særeje i din ægtefælles ejendele. ADVODAN Aalborg rådgiver dig omkring de forskellige typer ægtepagter der findes og finder den løsning, der passer dig bedst.

Der findes forskellige typer af ægtepagter, som kan bruges i forskellige situationer. En ægtepagt kan være en form for juridisk aftale mellem ægtefæller, der regulerer delingen af en ægtefællernes formue ved skilsmisse, separation eller død. Det er også muligt at oprette gaveægtepagter, som i visse tilfælde kan være nødvendige, hvis man vil give sin ægtefælle en gyldig gave. Derudover er der også mulighed for ægtepagter om pensionsdeling.


Ægtepagt om særeje

Når man indgår et ægteskab, opstår der et formuefællesskab, som navnlig har relevans ved formuefællesskabets ophør, f.eks. ved et dødsfald, skilsmisse eller separation.

Dette formuefællesskab betyder, at såfremt man f.eks. bliver skilt eller separeret, skal der ske en ligedeling af ægtefællernes formue. Dette kan betyde, at den mest solvente af ægtefællerne kan komme til at betale et stort beløb til den anden ægtefælle, hvilket kaldes et boslodstilsvar.

Eksempel:
Hvis M ejer 1.500.000 kr. (f.eks. et hus, bil og kontanter), og H ejer 300.000 kr., så har H som udgangspunkt ret til et boslodstilsvar på 600.000 kr. ved en skilsmisse, fordi der skal ske en ligedeling af ægtefællernes formue. Deres samlede formue er 1.800.000 kr., og dermed skal M have 900.000 kr., og H skal tilsvarende have 900.000 kr. Da H alene ejer 300.000 kr., mangler H 600.000 kr. for at have 900.000 kr., hvorefter H kan kræve 600.000 kr. fra M i forbindelse med boopgørelsen.

Der kan dermed være tale om et stort beløb, der skal betales til den anden ægtefælle i forbindelse med en separation eller skilsmisse, hvorfor det i nogle tilfælde kan være en god idé at oprette en ægtepagt om særeje.

En ægtepagt kan også have stor relevans i forbindelse med den ene ægtefælles død, idet der ligeledes sker en ligedeling af ægtefællernes formue ved dødsfald, såfremt der ikke er oprettet en ægtepagt om fuldstændigt særeje.

En ægtepagt skal være skriftlig og tinglyses for at få retsvirkninger. Det er et vigtigt dokument, som kan have stor økonomisk betydning, hvorfor det kan være en god idé at få en advokat til at hjælpe. ADVODAN Aalborg hjælper med oprettelsen af en ægtepagt, så det dermed sikres, at såvel gyldigheden som formuleringen af ægtepagten er helt korrekt. Det gør vi b.la. i kombination med et testamente, såfremt man f.eks. ønsker at begunstige et familiemedlem mest muligt.

Advodanaalborg Aegtepagt

Hvis ikke en ægtepagt er oprettet

En oprettelse af en ægtepagt kan navnlig være relevant, hvis man er gift, og den ene af ægtefællerne har en stor gæld. Såfremt der ikke er oprettet en ægtepagt om kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, kan det betyde, at en stor del af afdødes formue tilgår den længstlevende ægtefælles kreditorer.

Eksempel:
M ejer aktiver til en værdi af 1.200.000 kr., og M har ikke gæld.
H har en stor gæld, således H’s nettobodel er -900.000 kr.
M og H har to børn, B1 og B2. M og H har ikke oprettet en ægtepagt. En dag dør M, og da M og H ikke har oprettet en ægtepagt, skal der ske en ligedeling af M og H’s positive nettobodele.
Dette betyder, at H først skal have 600.000 kr. af M’s formue pga. ligedelingen. Herefter er det alene 600.000 kr., der falder i arv efter M, hvorefter H arver 300.000 kr. fra M, og B1 og B2 arver hver 150.000 kr.

I ovenstående eksempel kan det dermed konstateres, at 900.000 kr. efter M ender hos H’s kreditorer, hvilket naturligvis ikke er ønskeligt for familiens økonomi. Dette kunne være undgået ved oprettelse af et testamente om kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje.

Der kan være mange andre grunde til at få oprettet en ægtepagt og derfor er det en god ide at kontakte ADVODAN Aalborg og lad os konstateret, om du har brug for en ægtepagt.

Gaveægtepagt

Der er mange, der ikke er klar over det, men udgangspunktet i dansk ret er, at gaver mellem ægtefæller som udgangspunkt kræver en ægtepagt for at være gyldige. Disse ægtepagter skal dermed ligesom en ægtepagt om særeje være skriftlige og tinglyses.

Der kan naturligvis gives sædvanlige gaver mellem ægtefæller, som ikke står i misforhold til giverens kår, uden en ægtepagt. Dermed skal du naturligvis ikke oprette en gaveægtepagt ved sædvanlige julegaver og fødselsdagsgaver til din ægtefælle.

Men hvorfor er det et problem, hvis man ikke har oprettet en gaveægtepagt?
Dette kan være et problem, hvis en mand f.eks. har givet sin kone en rejse til en værdi af 50.000 kr. uden at oprette en ægtepagt. Nogle år senere bliver ægtefællerne skilt, og hvis det findes, at rejsen var en usædvanlig gave, der står i misforhold til mandens kår, så er gaven ugyldig. Dermed har manden faktisk et krav på at få de 50.000 kr. igen i forbindelse med boopgørelsen, hvilket kan være meget problematisk for konen lige at skaffe.

Hvis du er i tvivl, så kontakt ADVODAN Aalborg og lad os hjælpe dig.

Ægtepagt om pensionsdeling

Udgangspunktet i Dansk ret er, at der ikke skal ske en deling af pension ved skilsmisse eller dødsfald.

Såfremt dette ikke er ønskeligt, kan udgangspunktet fraviges ved oprettelse af en ægtepagt om pensionsdeling. Det er dermed muligt, at der gennem en ægtepagt kan aftales, at der skal ske en ligedeling af pensionsopsparingen.

Det kan være fordelagtigt at oprette en ægtepagt om ligedeling, hvis man ønsker at sikre hinanden økonomisk.

Advodanaalborg Sommerhus

ADVODAN Aalborg har flere års erfaring indenfor oprettelsen af ægtepagter og vi ved hvilken ægtepagt der vil passe jeres situation bedst.

Ring til os på 9631 3300 og hør hvad vi kan gøre for dig!

GØR SOM 12.414 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.414 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.