Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Aalborg
Ring 96 31 33 00

Mølleå 1, 1. sal tv.,
9000 Aalborg
Tlf: 96 31 33 00
aalborg@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Aalborg

Forældremyndighed og bopælsret

Hvis du bliver skilt eller separeret, er et af de store spørgsmål og problemer ofte ’børnene’. Kontakt derfor en troværdig og dygtig advokat, som kan hjælpe dig igennem din skilsmisse. ADVODAN Aalborg giver råd og vejledning i forbindelse med forældremyndighed og tager altid din situation i betragtning.

Forældremyndighed og bopælsret er meget følsomme emner, som desværre ofte volder mange problemer. Der er mange følelser i klemme og man handler derfor ikke altid lige rationelt – især ikke når det omhandler sine børn. En vigtig forudsætning for, at det går så smertefrit som muligt er, at begge forældre er samarbejdsvillige og tænker på, hvad der er bedst for barnet.

Selvom I bliver skilt eller separeret har I som udgangspunkt fortsat fælles forældremyndigheden og I skal sammen træffe væsentlige beslutninger vedrørende jeres barn/børn. Dette er også gældende hvis ikke I er gift og har fælles barn/børn.
ADVODAN Aalborg anbefaler at kontakte en dygtig advokat, for på den måde at sikre I kommer så smertefrit igennem processen som muligt. Det I bl.a. skal tage stilling til er bopælsadresse, samvær, offentlige ydelser osv. 

Bopælsadresse

Jeres barn/børn kan kun have bopælsadresse et sted og I skal som forældre finde ud af, hvor jeres barn/børn skal have fast adresse. Den forældre hvor barnet/børnene har deres adresse hos, kaldes bopæls- forældre og den anden forældre kaldes samværs forældre. 

Samvær

Samvær kan I som forældre selv aftale. Kan I ikke opnå enighed, kan Statsforvaltningen hjælpe eller i sidste ende træffe afgørelse herom. Der er forskellige muligheder for hvordan en samværsordning skrues sammen. Det kan for eksempel være 7/7, 8/6, 9/5, eller 10/4.
 

Offentlige ydelser

Bopælsforælderen modtager offentlige ydelser vedrørende barnet/børnene i form af børnefamilieydelse fra staten og eventuelt børnetilskud fra kommunen. Dertil kommer at samværsforælderen som udgangspunkt skal betale bidrag til bopælsforælderen. Bidraget kan I selv aftale, men kan I ikke blive enige herom, kan I henvende jer til Statsforvaltningen og bede dem fastsætte bidraget. Bidraget er en fast sats og kan findes på statsforvaltningens hjemmeside.

Uenighed

I tilfælde af at I som forældre ikke kan indgå en aftale omkring forældremyndighed og bopæl/samvær for jeres barn/børn, kontaktes statsforvaltningen i første omgang. Her kan I få hjælp til at kunne samarbejde gennem konfliktmægling og børnesagkyndig rådgivning. Kan I stadig ikke nå til enighed, kan I anmode om at sagen oversendes til retten.

HUSK at I kan søge fri proces eller retshjælp til sagens førelse ved retten.

Advodanaalborg Hangekojefamilieadvokat        Advodanaalborg Foraeldremyndighed

Barnets mening er vigtig

Ved sager om forældremyndighed og bopæl skal jeres barn inddrages, så barnets perspektiv og meninger kan komme frem. Det kan blandt andet ske ved en samtale med barnet. Der er ikke nogen aldersgrænse for, hvornår barnet skal inddrages i sagen. Barnet har ret til at sige sin mening, men det er barnets valg, om det ønsker at udtale sig. At barnet har ret til at udtale sig betyder ikke, at barnet selv bestemmer, hvad der skal ske, og hvordan sagen skal afgøres.


Lad ADVODAN Aalborg hjælpe jer

For at undgå store problemer, er det en god ide at tage fat i en af vores familieadvokater, som har mange års erfaring med præcis disse sager. Vores dygtige familieadvokater giver jer et overblik over de forhold der skal tages stilling til og hjælper med at gøre processen så smertefrit som muligt.
Vi håndterer disse sager professionelt og lægger vægt på en personlig og nærværende dialog. I får en fast advokat hele vejen så I ikke skal fortælle jeres historie til flere. Vores hovedformål er, at kigge på hvad der er bedst for barnet, både nu og på længere sigt.

I kan kontakte vores advokat Vibeke Andersen hos ADVODAN Aalborg på 9631 3308 eller sende en mail på aalborg@advodan.dk og Vibeke vil svare jer hurtigst muligt.

GØR SOM 12.478 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.478 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.