Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Helsingør
Ring 49 21 21 21

Strandgade 51,
3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Om ADVODAN Helsingør

Advodan Helsingør

Ny EU-dom: Arbejdsgivere skal registrere medarbejderes arbejdstid

Den 14. maj slog EU-domstolen fast, at arbejdsgivere i EU-lande skal være ansvarlige for at registrere deres medarbejderes arbejdstid. Dette for at sikre, at EU's regler om maksimal arbejdstid overholdes.

”Det er en vidtgående dom, som danske arbejdsgivere må forvente vil have indflydelse på, hvordan de fremover skal registrere deres medarbejderes faktiske arbejdstid”, siger advokat Mads Cramer-Kam fra ADVODAN Helsingør.

Hvordan skal danske arbejdsgivere forholde sig?

Det vil være op til de enkelte EU-lande at afgøre, hvordan de vil kræve, at virksomheder registrerer deres medarbejderes arbejdstid. Dog vil arbejdsgiverne være forpligtede til at indføre et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, som gør det muligt at måle længden af medarbejdernes arbejdstid. Der stilles aktuelt ikke noget krav om, at dette skal ske ved en digital løsning, og det kan derfor – indtil videre – ske ved fx timesedler eller lignende system. Hvor avanceret systemet behøver at være, må formentlig også bero på den individuelle virksomheds behov, størrelse m.v.

”Dommen er knap en måned gammel, så det er stadig uklart, hvordan den vil ændre dansk ret. Det er dog sikkert, at det er noget, som lovgiver kommer til at skulle forholde sig til – sandsynligvis i samarbejde med arbejdsmarkedets parter”, fortæller Mads Cramer-Kam og fortsætter:

”Arbejdsgivere kan med fordel, allerede nu, undersøge mulighederne for et tidsregistreringssystem, for at være forberedte på en lovændring.”

ADVODAN følger op med en artikel, når der er nyt i sagen.  

Mads Cramer-Kam
VIL DU VIDE MERE?

Mads Cramer-Kam

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.531 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.531 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.