Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Helsingør
Ring 49 21 21 21

Strandgade 51,
3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Om ADVODAN Helsingør

Advodan Helsingør

Pas på skattereglerne i uskiftede boer

Mister du din ægtefælle, kan du vælge at sidde i uskiftet bo og økonomisk fortsætte næsten som før. Men indeholder boet værdipapirer, kan det blive en dyr løsning rent skattemæssigt, når de skal sælges.

Ved uskiftet bo skal du ikke udbetale arv til dine børn, og du beholder råderetten over din afdøde ægtefælles formue. Det betyder, at du kan bruge midlerne på fx at betale termin på jeres fælles hus. Men du er også underlagt en række begrænsninger og forpligtigelser i forhold til jeres fælles formue. Fx kræver uskiftet bo, at du tager det fulde ansvar for din afdøde ægtefælles gæld, og at du overtager din afdøde ægtefælles skattepligt.

Har du aktiver, som udløser skat ved salg, bør du derfor nøje overveje, om uskiftet bo er den optimale løsning i din økonomiske situation.

”I en situation hvor eksempelvis ældre mennesker har solgt boligen og i stedet har investeret i værdipapirer, kan det være en fordel for den længstlevende ægtefælle at vælge at skifte boet. På den måde kan boet blive fritaget for skat, hvis afdødes andel af formuen (boslodden) er under 2.839.100. kr. Det betyder, at eventuelle værdipapirer kan sælges skattefrit i boet. Det er en fordel, som selvfølgelig skal holdes op mod, at man skal udbetale arv, hvis man har fælles børn”, forklarer advokat Lissen Bengtsen fra ADVODAN Helsingør.

Eksempel
Ægtefællerne Hans og Grethe lever i ægteskab med fælleseje. De har børnene Simon og Lise. Den samlede formue er opgjort til 4.600.000 kr., som fordeler sig sådan:

  • Indbo = 20.000 kr.
  • Bil = 80.000 kr.
  • Værdipapirer = 4.500.000 kr. (anskaffet af afdøde for kr. 3.000.000).

Da Hans dør, skal Grethe vælge skifteform:

Hvis hun vælger et uskiftet bo, skal hun betale skat, når hun sælger værdipapirerne. Sælger hun alle værdipapirerne, vil det udløse en skat på ca. 42% af avancen på 1.500.000 kr. svarende til 630.000 kr.

Hvis Grethe i stedet vælger at skifte boet, bliver boet fritaget for skat, og boet kan derfor sælge de værdipapirer, der vedrører afdøde, skattefrit.

Til gengæld skal Grethe ifølge arveloven betale arv til børnene med 1/4 af den samlede formue svarende til 1.150.000 kr. til deling mellem Simon og Lise. Det beløb kan dog reduceres til 287.500 kr., hvis afdøde har efterladt sig et testamente med ønske om, at børnene i første omgang alene skal modtage deres tvangsarv.

  Uskiftet bo Skiftet bo
Skat ved salg af værdipapirer (42% af 1.500.000 kr.)
= 630.000 kr.
(Skattefrit )
= 0 kr.
Arv til børnene uden testamente 0 kr. (1/4 af 4.600.000 kr.)
= 1.150.000 kr.
Arv til børnene med testamente
= tvangsarv
- (1/4 af 1.150.000 kr.)
= 287.500 kr.
Lissen Bengtsen
VIL DU VIDE MERE?

Lissen Bengtsen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.743 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.743 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.