Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Helsingør
Ring 49 21 21 21

Strandgade 51,
3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Om ADVODAN Helsingør

Advodan Helsingør

SMV’er får ikke gavn af kortere betalingsfrister

Den 1. marts trådte et nyt sæt regler om kortere betalingsfrister i kraft, og de skal begrænse presset på SMV’ernes likviditet. Men ifølge advokat Erik Matthiesen vil reglerne ingen reel effekt få. En undtagelse betyder, at store virksomheder fortsat kan presse længere frister igennem hos mindre leverandører.

Lange kredittider, som belaster SMV'ernes likviditet, skal der nu gøres op med. Et nyt sæt regler betyder, at betalingsfristen fremover som udgangspunkt er 30 dage mellem erhvervsdrivende, fra fakturaen sendes af sted. Reglerne indføres på baggrund af et EU-direktiv.

Undtagelse åbner smuthul Umiddelbart er det en god nyhed for danske SMV'er, men advokat Erik Matthiesen fra ADVODAN i Helsingør mener, at reglerne ingen effekt vil få.

Normalt beskytter den danske lovgivning den svage part, men i dette tilfælde tilgodeses de større spillere i erhvervslivet.

En usædvanlig undtagelse åbner et smuthul, så virksomhederne kan aftale længere betalingsfrister. Det kræver blot, at kreditoren accepterer vilkårene, og at fristerne ikke er urimelige over for den virksomhed, der venter på betaling.

"Normalt beskytter den danske lovgivning den svage part, men i dette tilfælde tilgodeses de større spillere i erhvervslivet. De nye frister vil formodentlig finde vej til virksomhedernes standardvilkår, men længere frister kan nemt aftales, hvis det blot fremhæves tydeligt i kontrakten," siger Erik Matthiesen.

Sig nej og mist din kunde "Som SMV'er kan man vælge at sige nej til længere frister fra en stor kunde, men det indebærer en risiko for at blive valgt fra som leverandør. Jeg forventer derfor, at SMV'erne vil køre business as usual. De kan da godt tage fat i kunderne og forsøge at få ændret vilkårene, men de nye regler ændrer ikke på, at det fortsat er den store, der får sine betingelser igennem," siger Erik Matthiesen

"Over for de offentlige myndigheder vil SMV´erne dog fremover kunne stå fast på betalingsfristen på 30 dage. De offentlige myndigheder har nemlig ikke mulighed for at forlænge fristen".

I forhold til om fristerne er urimelige, så er det op til retten at vurdere. Der er ingen retspraksis på området, men der er generelt meget få tilfælde i Danmark, hvor aftaler mellem erhvervsdrivende tilsidesættes.

Fakta

  • De nye regler trådte i kraft den 1. marts og betyder, at der som udgangspunkt aftales en kredittid på 30 dage mellem erhvervsdrivende. Parterne kan dog aftale længere betalingsfrister - det skal dog fremhæves tydeligt i kontrakten.
  • For offentlige myndigheder bliver loftet sat til 30 dage, fra fakturaen sendes - med mindre ministeriet har fastsat andet.
Erik Matthiesen
VIL DU VIDE MERE?

Erik Matthiesen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.743 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.743 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.