Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Maribo
Ring 46 14 59 00

C.E. Christiansens vej 2,
4930 Maribo
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Maribo

Ny dom: Kompensationsbeløb kan opkræves på alle forfaldne fakturaer

En ny dom fra Landsretten slår fast, at kompensationsbeløbet, som skal dække kreditorers inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling, kan pålægges alle forfaldne fakturaer. Det gælder også, selvom fakturaerne bliver indgivet under ét betalingspåkrav til fogedretten og overdraget til inkasso samtidigt.

Advokat og inkassospecialist Simon Mortensen fra ADVODAN gennemgår konsekvenserne af dommen her:  

I den pågældende sag havde en kreditor forlangt to kompensationsbeløb på 310 kroner (620 kroner i alt) for to ubetalte fakturaer. Fogedretten afviste imidlertid fremgangsmåden med en bemærkning om, at der kun kan pålægges ét kompensationsbeløb, når en eller flere fakturaer bliver indgivet under ét betalingspåkrav til fogedretten og overdraget til inkasso samtidigt.

Landsretten valgte dog at ophæve fogedrettens kendelse med henvisning til et EU-direktiv. I direktivet står der, at en kreditor har ret til at opkræve et fast beløb fra en skyldner, og at dette beløb er en kompensation for kreditors egne omkostninger til inddrivelse. Landsretten fastslog desuden, at det ikke er nødvendigt, at en kreditor fremsender en rykker til skyldner, inden kompensationsbeløbet bliver lagt oven i fakturaen.

Med udgangspunkt i dette konkluderede Landsretten, at kompensationsbeløbet kan pålægges en faktura, så snart en kreditor er berettiget til morarenter (renter, der bliver lagt over på det skyldte beløb efter forfaldsdatoen) – og at det ikke kræver fremsendelse af en rykkerskrivelse først. Kreditoren i den pågældende sag var dermed berettiget til at pålægge to kompensationsbeløb på de to fakturaer i sit betalingspåkrav.

Husk at benytte muligheden

Ifølge Simon Mortensen har landsretsdommen nu endeligt afklaret, hvordan kompensationsbeløbet kan og skal benyttes, og det bør alle kreditorer udnytte.

”Det er altid forbundet med udgifter, når ens kunder ikke betaler deres regninger til tiden. Derfor bør man som kreditor altid pålægge kompensationsbeløbet, fordi det er med til at dække de sagsomkostninger, der følger med,” siger han.

Fakta om kompensationsgebyret:

  • Siden 1. marts 2013 har kreditorer haft mulighed for at kræve et fast kompensationsbeløb på 310 kroner til dækning af inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling
  • Kompensationsbeløbet kan godt være højere, hvis det på forhånd er aftalt med kunden og eksempelvis fremgår af salgs- og leveringsbetingelser
  • Kompensationsbeløbet kan lægges på en faktura efter forfaldsdatoen. Det er ikke et krav, at der er udsendt et rykkerbrev, inden gebyret lægges på.
Simon Mortensen
VIL DU VIDE MERE?

Simon Mortensen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.774 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.774 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.