Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Maribo
Ring 46 14 59 00

C.E. Christiansens vej 2,
4930 Maribo
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Maribo

Pensionsbombe truer forliste ægteskaber

Over en fjerdedel af gifte danskere tror fejlagtigt, at de har ret til halvdelen af ægtefællens pensionsopsparing, hvis de skilles, viser en undersøgelse fra ADVODAN. Mange er derfor i fare for at miste deres økonomiske sikkerhed, hvis ægteskabet forliser.

”Folk tror, at når de har fælleseje på grund af ægteskabet, at så har de også ret til hinandens pensionsopsparinger. Eneste måde at dele dem ligeligt på er via en ægtepagt, og det ved de færreste desværre”.

Sådan siger advokat Karen Gøtzsche, ADVODAN Nykøbing Falster. Årsagen er, at advokatkæden i en undersøgelse har fundet ud af, at 27 procent af gifte danskere fejlagtigt tror, at pensionsopsparingen skal deles med ægtefællen i tilfælde af en skilsmisse.

Ægtepagter handler ikke om, at man ikke tror på et ægteskab. Men ingen kan spå om fremtiden, og der kan være mange årsager til en skilsmisse, som man ikke selv er herre over.

Tvangsdeling fjernet i 2007
Men den tvangsdeling blev stoppet af en lovændring i 2007, og det udløste dengang en bølge af ægtepagter. Således blev der i 2007 tinglyst 17.219 ægtepagter. I dag er tallet faldet til næsten det halve. Og ifølge undersøgelsen fra ADVODAN har kun 10 procent af de adspurgte en ægtepagt, og det er kun en lille del, som oplyser, at de har lavet aftalen for at dele pensionen ligeligt.

”Det er en alvorlig situation. Mange danskere risikerer en stor økonomisk bet, hvis de troede, at de skulle have halvdelen af en pensionsopsparing i tilfælde af skilsmisse. Dels fordi, at pensionsopsparingen ofte er det største økonomiske aktiv og sagtens kan være millioner kroner værd. Altså langt mere end friværdien. Men også fordi en del kvinder typisk har en mindre pensionsopsparing end manden, fordi de enten har tjent mindre eller har passet børn tidligere i ægteskabet,” forklarer Karen Gøtzsche.

Problemet vokser med alderen
Brancheforeningen Forsikring & Pension anbefaler, at gifte danskere nøje undersøger, hvordan de er stillet i tilfælde af skilsmisse eller død.

”Der er mange misforståelser i omløb. Så det er vigtigt, at begge parter sikrer sig at have noget at leve for, når de går på pension. Også selvom pensionisttilværelsen ikke som planlagt kommer til at foregå i fællesskab. Her er ægtepagter en måde at sikre ægtefællen med den lille pension i forbindelse med skilsmisse,” siger Karen Leth Jensen, chefkonsulent i Forsikring & Pension og fortsætter:

”Pension er et lavinteresse område for mange mennesker, og skilsmisse er ikke noget, vi ønsker at tænke på, før behovet eventuelt opstår. Derfor er det vanskeligt at få ægtefæller til at tage stilling i god tid. Herudover er der den udfordring, at en skæv fordeling af pensionsformue er et problem, der opstår gradvist med tiden”.

Del som venner
Skilsmisseprocenten i Danmark er over 40 procent, og ADVODAN opfordrer derfor ægtepar til at lave en ægtepagt, mens de stadig er gode venner.

”Ægtepagter handler ikke om, at man ikke tror på et ægteskab. Men ingen kan spå om fremtiden, og der kan være mange årsager til en skilsmisse, som man ikke selv er herre over. Derfor kan man lige så godt sikre sig, at man som ægtefæller kan gå fra hinanden på en ordentlig måde, fordi man i enighed har aftalt, hvordan pensionen og resten deles. Ingen ønsker dyre og langvarige retsforløb," siger Karen Gøtzsche.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2013 af Epinion for advokatkæden ADVODAN.

  • Der er spurgt 1000 gifte danskere med børn fordelt med cirka 200 interviews i hver af landets fem regioner.

  • 27 procent af de adspurgte tror fejlagtigt, at pensionsordninger skal deles med ægtefællen i tilfælde af en skilsmisse.

  • 10 procent af de adspurgte oplyser, at de har indgået en ægtepagt.

  • Langt de fleste får ægtepagter lavet i forbindelse med ægteskabet eller umiddelbart efter.

  • Ægtepagter er mest populære i hovedstaden, og størrelsen på husstandsindkomsten er ikke afgørende for, om folk tegner en ægtepagt.

  • 33 procent oplyser, at de har lavet en ægtepagt for at holde et bestemt aktivt ude som bil, hus, virksomhed eller båd.

  • 29 procent oplyser, at de har en ægtepagt for at holde en formue ude af den fælles formue.

  • 17 procent oplyser, at de har lavet en ægtepagt for at ligedele pensionen.

Fakta om ægtepagter

  • I 2007 blev loven ændret, så pensionen (kapital og ratepensioner) ikke længere bliver delt lige ved skilsmisse. Hver part tager den del med, som de har sparet op.

  • Du kan ikke oprette en ægtepagt alene. Der skal være enighed mellem dig og din ægtefælle om, at det er den løsning, I ønsker. Derfor er det en god idé at oprette en ægtepagt, mens I er venner.

  • I kan også med fordel oprette en ægtepagt, hvis en af jer er virksomhedsejer eller har en stor gæld.

  • Der kan ikke laves ægtepagt om livrenter, som er en særlig type pensionsopsparing.

  • En ægtepagt skal tinglyses.

Du kan her læse mere om ægtepagt

Karen Gøtzsche
VIL DU VIDE MERE?

Karen Gøtzsche

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.744 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.744 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.