Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Nykøbing Falster
Ring 46 14 59 00

Nygade 2,
4800 Nykøbing F
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Nykøbing Falster

Jeg vil gerne ringes op

Udfyld formularen og vi kontakter dig

Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til ADVODAN-kontoret. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Inkasso

Betaler dine kunder ikke regningerne? ADVODAN Lolland-Falster hjælper med at inkassere dine udeståender

Vær forberedt

Vil du undgå dårlige betalere så sørg for at være godt forberedt, så du ved hvordan du skal håndtere situationen, når den opstår. Ender din sag alligevel i inkasso er det også vigtigt, at du har en fast procedure, så det går mindst muligt ud over din virksomheds sunde økonomi.

ADVODAN Lolland-Falster står altid klar til at hjælpe dig med at lave gode og faste rutiner for inkasso. Vi gennemgår alt fra faktura til selve inkassoproceduren.

Hold god inkassoskik

Dårlige betalere har en stor indflydelse på din virksomhed, men alligevel er det vigtigt at bevare roen og udføre en god inkassoskik. Når du skal inddrive penge, skal det ske på en forsvarlig og rimelig måde. Du skal bl.a. forholde dig til skyldners indsigelser. Du må ikke offentliggøre at sagen går videre til inkasso ved f.eks. at skrive ”INKASSO-RYKKER” uden på kuverten. Du må kun kræve betaling for forfaldne beløb og du må ikke true med fogedretten. Det er blot nogle af de forhold du skal følge.

ADVODAN Lolland-Falster hjælper dig med at holde god inkassoskik, rådgiver og hjælper med at overholde alle regler når du skal inddrive penge fra en kunde.

Kvindevkontor

Rykkere og inkasso

Har du ikke modtaget din penge, så skal du sende to til tre rykkere til skyldner, inden du overdrager sagen til inkasso hos en advokat. Det er vigtigt at du følger op på de ubetalte regninger, uanset størrelse, og det er vigtigt at du gør det hurtigst muligt. Mange taber penge, fordi de ikke får opkrævet pengene til tiden. Derfor er det en god idé, at gennemgå din virksomheds interne procedure i forhold til ubetalte regninger og inkasso samt sørge for, at du overholder de frister i selv har givet.

Du kan sende i alt tre rykkere inden sagen går videre til inkasso, og der skal være 10 dages varsel på alle rykkere. Den sidste rykker kan sendes som et inkassovarsel, og har du stadig ikke modtaget dine penge efter den sidste rykker, går sagen videre til os.

ADVODAN Lolland-Falster hjælper dig med udarbejdelsen af en korrekt og lovlig rykker og sørger for, at du overholder alle regler i forhold til rykkere og inkasso.

Kompensationsgebyr

Det er muligt at kræve et kompensationsgebyr, hvis skyldner overskrider sin betalingsfrist. Det er dog vigtigt at påpege, at dette KUN gælder, når skyldner er erhvervsdrivende. Man må altså ikke pålægge en privat skyldner (forbruger) kompensationsgebyr.

Kompensationsgebyret er et fast beløb på 310 kr. i Danmark  og der er ikke krav om, at man først kan kræve det, når man har rykket for manglende betaling. Kompensationsgebyret kan kræves og pålægges skyldnerens gæld allerede fra den første dag efter forfaldsdagen på fakturaen, det vil sige ved første betalingspåmindelse.

Den nemme rykker/inkassovarsel

Ønsker man ikke at skrive rykkerbreve, har man to muligheder hos ADVODAN Lolland-Falster. Man kan enten få os til at gøre det for dig eller du kan benytte vores ’Inkasso-labels’. Vores labels er en nem løsning for dig, som ikke selv vil skrive rykkerbreve. Du sætter et ’RYKKER’ label på din faktura og sender den til skyldner. På vores 'RYKKER' label står vores logo, ADVODAN Lolland-Falster, og et datofelt du kan udfylde. Det er en nem og lovlig måde, at sende en rykkere på.

Det kan du gøre to gange og hvis du stadig ikke har modtaget dine penge, sætter du vores ’INKASSO’ label på, hvor der står, at sagen går videre til os hvis ikke skyldner betaler indenfor 10 dage.
Vores labels findes både på dansk og engelsk.

HUSK altid at tage en kopi af fakturaen med label på, så du har dokumentation for, at du har sendt den.

ADVODAN Lolland-Falster inkasso

Betaler skyldner ikke efter den sidste rykker, lader du sagen går videre til os. ADVODAN Lolland-Falster har et effektivt og veludviklet inkassokoncept, som kan tilpasses netop dine behov. Vi rådgiver om både store og små beløb, og sørger for at inddrive dine penge på en god og ordentlig måde.

GØR SOM 12.531 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.531 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.