Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Thisted
Ring 97 92 28 88

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Thisted

Advodan Thisted

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Kundeoplysninger

Menu

Guide til arbejdsgiver: Sådan håndterer du stressramte medarbejdere

Som arbejdsgiver har du ansvaret for, at dine medarbejdere trives på arbejdspladsen. Bliver en af dine medarbejdere sygemeldt med stress, har du pligt til at gribe ind og sikre, at medarbejderen bliver hjulpet på den rigtige måde

Advokat Rasmus B. Kronborg fra ADVODAN Thisted fortæller her, hvordan du bedst muligt hjælper medarbejderen og samtidig overholder lovgivningen på området.

1. Gå i dialog tidligt i forløbet
Som arbejdsgiver bør du reagere med det samme, når en medarbejder bliver sygemeldt med stress. Jo hurtigere du handler, des større chance er der for, at medarbejderen kan genoptage arbejdet.

Senest fire uger efter første sygedag, skal du indkalde medarbejderen til en samtale, hvor I snakker om, hvornår og hvordan medarbejderen eventuelt kan vende tilbage til arbejdet.

Snak også med medarbejderen om hvilke forhold på arbejdspladsen, der havde betydning for sygemeldingen. Måske er der nogle organisatoriske forhold, der kan forbedres, så du forebygger, at flere medarbejdere sygemeldes med stress.

2. Tilbyd medarbejderen hjælp
Har du mulighed for det, er det ofte en stor hjælp at kunne tilbyde medarbejderen professionel hjælp fra fx en autoriseret psykolog med erfaring inden for stress. Har virksomheden eller medarbejderen en sundhedsforsikring, vil den kunne hjælpe. I mange tilfælde kan kommunen også hjælpe.

3. Få en varighedserklæring
Du har også mulighed for at bede medarbejderen om at aflevere en varighedserklæring, hvis medarbejderen har været sygemeldt i mere end 14 dage. I varighedserklæringen får du en lægelig vurdering af, hvor længe sygdomsforløbet forventes at vare – og hvilke tiltag lægen vurderer, der skal til for, at medarbejderen helt eller delvist kan genoptage arbejdet.

4. Vurder situationen løbende
Der er ikke nogen regler for, hvor længe arbejdspladsen skal vente på, at en medarbejder kommer tilbage. Hvert sygdomsforløb er forskelligt, og derfor er det altid nødvendigt at lave en konkret vurdering af den enkelte medarbejders sygdomsforløb.

Måske kan det være en mulighed at se på, om mængden og typen af opgaver kan ændres i en periode, så medarbejderen langsomt kan komme tilbage.

I nogle tilfælde giver det mening for virksomheden at vente lang tid på, at en dygtig medarbejder kan vende tilbage, og andre gange er det tydeligt allerede tidligt i forløbet, at medarbejderen ikke kommer tilbage – og så bliver virksomheden nødt til at forholde sig til det.

5. Få rådgivning fra en advokat
Har medarbejderen været syg så længe, at det går ud over virksomhedens drift, kan en sidste udvej være at opsige medarbejderen. Er det tilfældet, bør du tage en advokat med på råd, så du sikrer, at opsigelsen sker på et sagligt grundlag.

Er dine medarbejdere ansat som funktionærer, kan 120-dages reglen eventuelt komme i spil. Det forudsætter dog bl.a., at det fremgår af medarbejderens ansættelseskontrakt, at 120-dages reglen må benyttes, og at du som arbejdsgiver søger for at tælle antallet sygedagene korrekt sammen. 

Læs mere om 120-dages reglen

Rasmus B. Kronborg
VIL DU VIDE MERE?

Rasmus B. Kronborg

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.531 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.531 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.