Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Thisted
Ring 97 92 28 88

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Thisted

Ny selskabsform på vej til iværksættere

En ny revision af selskabsloven gør det muligt for iværksættere at stifte et iværksætterselskab for kun én krone. Selskabsformen forventes at kunne tages i brug inden udgangen af 2013.

Det er et enigt folketing, der står bag revisionen af selskabsloven, og det overordnede formål med den nye selskabsform er at skabe mere vækst og iværksætteri i Danmark. Både i Tyskland og Norge har man gjort det samme, og her har effekten efter sigende været god, forklarer erhvervsadvokat Jacob Schousgaard fra ADVODAN i Thisted.

Fordelen ved et IVS er, at man kan komme i gang for én krone og derudover ikke hæfter personligt, hvis man støder ind i uforudsigelige omstændigheder.

Han vurderer, at den nye selskabsform primært vil egne sig til små, nye virksomheder, hvor man ikke har brug for meget andet end en computer og et skrivebord for at komme i gang. Fx en grafiker, en fotograf eller lignende.

Hvis man som iværksætter vil i gang med et større set up, vil man typisk også have mere kapital i ryggen, og i de tilfælde kan man ligeså godt starte op i et anpartsselskab.

Lavere kapitalkrav
Ifølge Jacob Schousgaard er et iværksætterselskab (forkortet ”IVS”) sådan set bare et ApS med et lavere kapitalkrav.

”Fordelen ved et IVS er, at man kan komme i gang for én krone og derudover ikke hæfter personligt, hvis man støder ind i uforudsigelige omstændigheder. På den måde ligger der en risikobegrænsning i selve selskabsformen. Dog må man ikke glemme, at ledelsen i et IVS er ansvarlig for, at selskabets samlede kapitalberedskab er forsvarligt set i forhold til den type af virksomhed, som selskabet skal drive." 

"Hertil kommer, at bankerne typisk - hvad enten der er tale om et IVS eller et almindeligt anpartsselskab - vil kræve, at der stilles sikkerhed for en eventuel kassekredit. Det er derfor mere teori end praksis, at risikoen samlet kan begrænses til kun én krone.”

Hvorfor omregistrere til ApS?
Jacob Schousgaard forventer, at langt de fleste iværksætterselskaber vil omregistrere sig, når selskabskapitalen når de 50.000 kroner.

”Over for ens kunder og leverandører ligger der en vigtig signalværdig i at være et ApS og ikke et IVS. Man signalerer mere kapital og robusthed ved at være et ApS. I øvrigt er det heller ikke specielt omfattende at foretage en omregistrering. Det sker ved, at selskabets ændrede vedtægter godkendes på en generalforsamling, og at de nye vedtægter sendes til Erhvervsstyrelsen.”


Fakta om iværksætterselskaber: 

  • I praksis er et iværksætterselskab et anpartsselskab, der er i gang med at opbygge sin kapital.

  • Selskabet stiftes for minimum en krone, hvorefter selskabskapitalen opbygges løbende ved, at man opsparer 25 procent af overskuddet i virksomheden.

  • Først når denne opsparing sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kroner, må iværksætterselskabet udbetale udbytte.

  • Når kapitalen runder 50.000 kroner kan selskabet omregistreres til et ”almindeligt” anpartsselskab.

  • I forbindelse med revision af loven er kapitalkravet til anpartsselskaber sat ned fra 80.000 kroner til 50.000 kroner.

  • Bortset fra kapitalkravet er iværksætterselskaberne omfattet af de samme krav, der gælder for anpartsselskaber. Eksempelvis krav om et forsvarligt kapitalberedskab til driften, ledelsens ansvar og åbenhed om selskabets forhold.

  • De nye muligheder i iværksætterselskabet kan tages i brug, når de nødvendige tilpasninger i Erhvervsstyrelsens it-systemer er klar. Det forventes, at ske inden udgangen af 2013.

 Du kan her læse mere om iværksætterselskab 

Jacob Schousgaard
VIL DU VIDE MERE?

Jacob Schousgaard

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.