PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Vælg den rigtige kontraktform til din virksomhed

Er du forhandler, eller indgår din virksomhed aftaler med forhandlere, skal du være opmærksom på fordele, ulemper og potentialer ved forskellige samarbejdsformer.

Ulrik Vindberg
Advokat (L), partner

Kontraktformer

Ved forhandleraftaler skelner man mellem fire typer - forhandler, agent, kommissionær og licenstager. De forskellige samarbejdsformer beskriver rettigheder, forpligtelser og fordeling af ansvar mellem producent og forhandler.

Der er flere parametre, som afgør, hvilken samarbejdsform og forhandlertype der passer bedst til din virksomhed. Samarbejdsformen skal tage afsæt i din virksomheds situation, ligesom konkrete forhold omkring produkt og generelle betingelser også spiller ind, når du skal vælge. Det betyder, at du godt kan have flere forskellige samarbejdsformer og forhandlertyper.

Hos Advodan hjælper vi dig med at finde frem til den samarbejdsform og forhandlertype, der passer bedst til din virksomhed - uanset om du er producent eller forhandler.

Tag hensyn til internationale forhold

Handler din virksomhed med udenlandske samarbejdspartnere, skal du være ekstra opmærksom på, at I er enige om, hvilke regler der gælder for jeres aftaler.

Danske, tyske, kinesiske og amerikanske regler er ikke ens. Derfor er det vigtigt, at din virksomhed forholder sig til, hvilket lands regler der skal gælde, hvis der opstår en konflikt. Derudover skal du også forholde dig til, hvilket lands domstole der skal behandle sagen. Det behøver nemlig ikke nødvendigvis at hænge sammen med valget af love og regler.

Indsender formularen...

Kontakt os i dag for spørgsmål angående kontraktformer