Skilsmisse og bodeling

Hvor meget skal vi dele? Hvordan foregår en bodeling? Hvad sker der i skifteretten? Og er der noget, jeg skal være opmærksom på i forhold til skat?

Disse spørgsmål besvarer vi her på siden, hvor du kan læse alt det vigtigste om bodeling i forbindelse med skilsmisse. Ønsker du personlig rådgivning tilpasset din konkrete situation, så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Hvor meget skal vi dele?

Når man bliver skilt, ophører det formuefællesskab (fælleseje), man har som ægtefæller. Det betyder, at du og din tidligere partner skal dele jeres fælles formue og ejendele mellem jer, når I bliver skilt (få foretaget en bodeling) – medmindre I har en ægtepagt om særeje, der siger noget andet.

Hvad indebærer formuefællesskab?

Har I ikke en ægtepagt med særeje, skal boet (jeres samlede formue) deles ligeligt mellem jer. Men modsat hvad mange tror, så ejer I ikke alle ejendele sammen, bare fordi I har formuefællesskab. I har nemlig selv førsteret til at beholde de ting, i hver især ejede før ægteskabet eller købte under det.

De ting, du selv har købt eller taget med ind i ægteskabet, kaldes for din bodel. Du bestemmer selv over din bodel ved skilsmissen, men bodelingen skal gå op, så I kommer ud med lige meget værdi på den anden side.

Eksempel

Du ejede en veteranbil, allerede inden du og din tidligere ægtefælle blev gift. I har begge brugt den under ægteskabet og ønsker begge at beholde den efter skilsmissen. Fordi du selv har købt den, er det din ejendel, og du har ret til at få bilen.

Vælger du at beholde bilen, kan det være, at den samlede værdi af dine ejendele (din bodel) bliver større end din tidligere ægtefælles. Så skal du kompensere ham eller hende med kontanter, så forskellen på jeres bodele bliver udlignet.

Hvordan foregår en bodeling?

Som udgangspunkt ophører jeres formuefællesskab den dag, Familieretshuset modtager jeres ansøgning om separation eller skilsmisse. Det er de ejendele og værdier, I har på dette tidspunkt, som skal gøres op. Det betyder, at du ikke er forpligtet til at dele med din tidligere ægtefælle, hvis du for eksempel arver din tante et par dage efter.

Ved en bodeling skal I finde ud af, hvad I hver især ejer og skylder – I skal altså lave en boopgørelse. Hvis du ejer mere, end du skylder væk, har du det, man kalder en positiv bodel. Du har en negativ bodel, hvis du skylder mere væk, end du ejer. Hvordan boet skal deles op, afhænger af, om jeres bodele er positive eller negative.

Sådan gør I

Det kan være svært at overskue boopgørelsen, fordi den aldrig er så simpel som i skemaet ovenfor. Mange værdier kan være svære at omregne direkte til kontanter, og man kan hurtigt blive uenige. Derfor kan I med fordel søge hjælp til boopgørelsen hos en advokat, som herefter kan udarbejde en bodelingsoverenskomst.

Læs også: Undgå eks’ens gæld ved skilsmisse.

Vi er enige om bodelingen

I kan vælge selv at diskutere de overordnede rammer for jeres bodeling ved skilsmissen på plads. Så skal I finde ud af, hvad I hver især skal have i kroner og ører, og hvordan jeres ejendele skal fordeles imellem jer. Det kan også blive nødvendigt at udligne forskellen med et kontantbeløb (som i eksemplet med veteranbilen).

Vi anbefaler, at I med hjælp fra en skilsmisseadvokat får udarbejdet en klar aftale om delingen af boet – en såkaldt bodelingsoverenskomst. Bodelingsoverenskomsten skal underskrives af jer begge og sikrer, at aftalen om bodeling ved skilsmisse er bindende, og at I undgår uoverensstemmelser på et senere tidspunkt.

Vi hjælper jer, hvis I er enige om bodelingen, men ønsker en professionel bodelingsoverenskomst. Læs mere her.

Vi er uenige om bodelingen

Det kan være svært at blive enige om, hvad jeres forskellige ejendele mv. er værd i kroner og ører. Hvis I ikke kan blive enige om det – eller hvordan værdierne skal fordeles –kan I få hjælp hos skifteretten. Den, der beder om hjælp til deling af boet ved skifteretten, skal betale en grundafgift på 400 kr. til skifteretten for det indledende møde.

Ved stor uenighed kan det blive nødvendigt at overdrage jeres sag til en advokat, som er ekspert i bodeling: en såkaldt bobehandler. Hvis sagen overdrages til en autoriseret bobehandler, koster det yderligere 0,5% i skifteafgift af boets formue – dog højst 10.000 kr. Skifteretten vil kun involvere en bobehandler, hvis en af jer beder om det. Gør en af jer det, skal vedkommende stille sikkerhed for, at der er penge til betaling af bobehandleren, når sagen er afsluttet. Denne regning vil dog i praksis blive delt mellem jer begge af skifteretten.

Det er muligt at søge om fri proces i forbindelse med behandling af jeres bodeling i skifteretten. Fri proces betyder, at staten betaler både grundafgiften til skifteretten og prisen for bobehandlerens arbejde.

Hvad sker der i skifteretten?

Som det første vil skifteretten indkalde jer til et møde, hvor jeres værdier og gæld bliver gennemgået, og hvad I er uenige om i den forbindelse. Skifteretten vil forsøge at hjælpe jer med at løse jeres uoverensstemmelser, så I kan blive enige om bodelingen og afslutte sagen allerede på dette møde.

Hvis I ikke kan blive enige om bodelingen, kan skifteretten henvise sagen til en bobehandler, som er en erfaren familieretsadvokat. Bobehandleren vil – blandt andet på baggrund af jeres synspunkter og beviser – udarbejde et forslag til en deling af boet: altså en boopgørelse. Det kan være en god idé at få en advokat til at gennemgå boopgørelsen, hvis du vil sikre dig, at dine interesser tilgodeses mest muligt.

Når bobehandleren er tilfreds med sit udkast til boopgørelsen, sendes det videre til skifteretten. Er I utilfredse med boopgørelsen, skal I skrive det til skifteretten senest fire uger efter, I har modtaget den.

Bobehandlingen afsluttes med, at skifteretten godkender bobehandlerens udkast til boopgørelsen. Skifteretten tager i den forbindelse stilling til jeres eventuelle klager til opgørelsen. Er du uenig i skifterettens afgørelse, kan du anlægge retssag.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, hvis din sag skal i skifteretten, eller du ønsker at klage over skifterettens afgørelse.

Bodeling og skat

Når bodelingen er på plads, skal I huske at tage højde for restskat og overskydende skat for det skatteår, separationen eller skilsmissen foregår i. I den forbindelse er ophørsdagen vigtig – altså den dag, hvor I har ansøgt Familieretshuset om separation eller skilsmisse. Det er også muligt at aftale en anden dato som ophørsdagen, men det kræver, at I er enige.

Hvis du eller din tidligere ægtefælle får penge tilbage i skat året efter skilsmissen, skal de indgå i bodelingen. Det skyldes, at I som ægtepar er sambeskattede og kan overføre fradrag til hinanden i de år, I har været gift. Læs mere om sambeskatning og fradrag her.