Efter SKATs tidligere praksis var dødsboet skattepligtigt, hvis den afdøde ægtefælles og den længstlevende ægtefælles samlede formue lå over grænsen på ca.2,6 millioner kroner.
Derfor var det i en række tilfælde uden skattemæssig betydning for den længstlevende ægtefælle, om han eller hun valgte at skifte boet eller sidde i uskiftet bo.
"De nye regler giver større mulighed for, at den længstlevende kan gennemføre et skifte og overtage ægtefællens aktiver uden at afregne den dermed forbundne skat. Det gør det endnu vigtigere end tidligere at regne på de skattemæssige forhold, inden du vælger en skifteform," forklarer advokat Anne Grete Kampmann fra Advodan.
Overvej tidspunktet for skifte
I dag ses det oftere og oftere, at en enke eller enkemand vælger at gifte sig igen. Derfor er det heller ikke kun skatten, der bør være afgørende for en beslutning om et eventuelt boskifte.
"Vil enken eller enkemanden senere gifte sig på ny, skal det uskiftede bo skiftes, og så skal børnene have 1/4 af formuen. Og det er vel at mærke formuen på skiftetidspunktet, der skal beregnes ud fra." forklarer Anne Grete Kampmann og uddyber:
"Hvis livsforsikringer og pensionsbeløb efter den tidligere ægtefælle er blevet blandet godt sammen med den øvrige formue, er det hele den samlede formue, der danner grundlag for beregning af, hvad børnene skal have i arv på skiftetidspunktet. Vælger man at skifte med det samme, kan længstlevende ægtefælle derimod holde livsforsikringer og pensionsbeløb uden for delingen med børnene".
5 kommentarer
Susanne
Susanne Ottesen
Ea Plath
Lene Brun, Advodan Holstebro
Kirsten N. Sørensen
Anne Grete Kampmann
Niels Bo M. Andersen
Anne Grete Kampmann