Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Markedsføringsloven

Ny markedsføringslov
Den 1. juli 2017 fik vi en ny markedsføringslov i Danmark. Loven er blevet opdateret, så den nu matcher den teknologiske udvikling og de nye muligheder inden for digital og kommerciel kommunikation.

Loven er også blevet mere enkel og overskuelig, så det er nemmere for både erhvervsdrivende og forbrugere at gennemskue pligter og rettigheder inden for markedsføring.

Undgå vildledning - overhold god markedsføringsskik
Husk at din markedsføring skal overholde god markedsføringsskik. Det betyder, at din markedsføring ikke må indeholde urigtige oplysninger eller være vildledende.

Hvis der knytter sig særlige vilkår til et produkt eller en ydelse, skal du være tydelig i din kommunikation om dette. Skilter du med før og nu-priser, skal du også overholde de særlige regler, der gælder for prismarkedsføring.

Læs mere

Black Friday: Overhold reglerne for prismarkedsføring
20. nov 2017

Når du sætter varerne i din webshop eller fysiske butik på tilbud, gælder der særlige regler for, hvordan du må markedsføre rabatten i forhold til den tidligere pris. Det kan blive dyrt, hvis du ikke overholder reglerne.

Nyt lovforslag: Bedre beskyttelse af forretningshemmeligheder
23. okt 2017

Ny lov skal sikre danske virksomheder nye sanktionsmuligheder ved misbrug af forretningshemmeligheder. Men det kræver til gengæld, at man passer godt på dem.

Virksomheder risikerer erstatningsansvar ved delinger af andres Facebookopslag
13. sep 2017 15 kommentarer

Ny dom slår fast, at du ikke må dele kendte personers eller andre virksomheders Facebookopslag, hvis du bruger det som led i markedsføringen for din egen virksomhed.

Ny markedsføringslov: Husk at opdatere ansættelseskontrakterne
16. aug 2017

Indeholder dine medarbejderes ansættelseskontrakter henvisninger til paragraffer i markedsføringsloven, skal du sørge for at få dem opdateret nu.

6 nye love og regler: Hvad betyder de for din virksomhed?
26. jun 2017

2017 har allerede budt på en række nye love og regler, som enten er trådt i kraft eller venter lige om hjørnet.

Få lempelser i ny markedsføringslov
15. maj 2017 4 kommentarer

Folketinget har vedtaget en ny markedsføringslov, som træder i kraft 1. juli 2017. Med den nye lov kan virksomhederne se frem til en lempelse af reglerne for markedsføring via e-mail.


Hvem må du kontakte med din markedsføring?
Der gælder forskellige regler, alt efter om du ønsker at kontakte kunder og potentielle kunder uopfordret via post, e-mail eller telefon. Som udgangspunkt må du sende brevpost til alle. Du må dog ikke sende til personer, der har sagt nej til henvendelser. Husk derfor at tjekke den såkaldte Robinsonliste. Du skal naturligvis også respektere "nej tak til reklamer"-ordningen.

Regler for telefonsalg
Virksomheder må som udgangspunkt gerne telefonisk kontakte andre erhvervsdrivende, men i forhold til forbrugere er der i forbrugeraftaleloven fastsat et forbud imod telefonsalg. En virksomhed må derfor kun ringe til en forbruger, hvis han eller hun selv har bedt om det. Der gælder dog nogle undtagelser, som giver virksomheder inden for visse brancher lov til at rette personlig eller telefonisk henvendelse.

Markedsføring via e-mail
Når du benytter e-mails til markedsføring, er det altafgørende, at modtageren selv har givet samtykke på forhånd og selv har oplyst sin e-mailadresse til din virksomhed. Når en kunde afgiver sin e-mailadresse til fremsendelse af markedsføringsmateriale, skal det samtidigt være nemt for kunden at framelde sig din markedsføring igen. 

Markedsføring på sociale medier
Det vigtigste ved markedsføring via sociale medier er, at det skal være meget tydeligt, hvem der er afsender, og at der rent faktisk er tale om markedsføring. Helt generelt må elektronisk markedsføring ikke give indtryk af at være en personlig meddelelse fra fx en ven eller et familiemedlem. Få hjælp hos en advokat, hvis du er i tvivl om, hvordan du må markedsføre din virksomhed på fx Facebook eller Instagram. 

Undgå at andre kopierer din virksomheds navn, produkter eller kendetegn
Sørg for at beskytte de immaterielle værdier i din virksomhed. Det er fx virksomhedens navn, produkter, varemærker og kendetegn. Disse værdier er vigtige, når du skal markedsføre din virksomhed og dine produkter.

Du skal også passe på, at du ikke selv kommer til at krænke andre virksomheders varemærker og kendetegn. Bruger du fx et navn eller et kendetegn, som andre allerede har rettigheder til, risikerer du, at der rejses erstatningskrav over for din virksomhed. Husk derfor at tage en advokat med på råd, når det drejer sig om immaterielle rettigheder. 


Du er her
GØR SOM 12.132 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.132 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder og gode råd om jura. Vi sender ud to gange hver måned.

* Din tilmelding afgives til ADVODAN A/S
– CVR nr.: 2979 5185