Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Ægtefæller bør sikre hinanden med testamente

  • Af Mette Rasmussen
  • 23. nov 2011

Ifølge advokat Jørgen Merrild Bie fra ADVODAN i Horsens er det et stort problem, at ægtefæller med fælles børn ikke laver testamente, så de sikrer hinanden ved dødsfald.

Hvis ikke parret har lavet et testamente, skal den efterladte betale halvdelen af arven til børnene med det samme, når boet skiftes. Det kan betyde, at den efterladte ikke har råd til at blive boende i huset.

Mange vælger at sidde i uskiftet bo, hvis de mister en ægtefælle - og dermed undgår de i første omgang at udbetale arven til børnene. Det er ikke noget problem, hvis man ikke ønsker at etablere sig med en ny partner. Men mange glemmer, at det bestemt ikke er unormalt at gifte sig igen, hvis man mister sin ægtefælle. Og det kan man kun, hvis man har skiftet boet," forklarer Jørgen Merrild Bie.

Testamente giver frihed
Med et testamente kan man sikre, at den efterladte får mest muligt af den fælles formue, når boet skiftes. Det giver både økonomiske fordele og større frihed til at vælge, hvordan man vil leve sit liv, hvis man møder en ny at dele livet med.

"Hvis man først skal skifte boet efter nogle år, når man har mødt en ny partner, så tager man udgangspunkt i en helt ny økonomisk situation, og det er bestemt ikke nogen fordel. Vi ser ofte, at den efterlevende ægtefælle har forøget sin formue i den mellemliggende periode, og denne forøgelse skal så også deles med arvingerne," fortæller Jørgen Merrild Bie.

"Man skal se det på den måde, at et testamente er med til at hjælpe den efterladte videre. Det er jo ikke sikkert at man ønsker at gifte sig igen, men med et testamente har man fået friheden til selv at bestemme, hvordan man vil leve sit liv. Og børnene skal jo nok få deres arv, når det bliver aktuelt," understreger Jørgen Merrild Bie.

Ægteskab eller papirløse par Ægteskab eller papirløse par

Mange danskere glemmer at sætte sig ind i det juridiske liv som ægtefolk eller papirløst par.

Læs mere her
GØR SOM 12.422 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.422 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.