Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Sådan sikrer du din arv

  • Af Lea Laursen Pasgaard
  • 19. sep 2013
  • 20 Spørgsmål & svar

Hvis du er gift og har arvet et dødsbo, ønsker du måske ikke at skule dele arven med din ægtefælle, hvis I en dag skal skilles. For at du kan beholde arven for dig selv, er det vigtigt, at du sikrer dig såkaldt særeje over arven. Det fortæller Bodil Hedeager Ravn, der er advokat hos ADVODAN Vejen og specialist inden for dødsbo, arv og testamenter.

”Den, du arver fra, kan i sit testamente have bestemt, at du skal have særeje over arven. Her er det vigtigt, at du sørger for at holde arven adskilt fra din øvrige formue, som ikke er særeje. Hvis du ikke sørger for denne adskillelse, kan du risikere at særejet bortfalder, og at du så alligevel skal dele arven, hvis du og din ægtefælle bliver skilt,” siger hun.

Separat konto
Når man modtager sin arv, anbefaler Bodil Hedeager Ravn derfor, at man med det samme sætter pengene ind på en separat konto. Det skal ikke være ens lønkonto, og der bør heller ikke stå andre penge på kontoen i forvejen. Kontoen skal kun være til arven, sådan at der er helt rene linjer for, hvad pengene bliver brugt til.

”Det er vigtigt, at man som arving sørger for at kunne dokumentere, hvad pengene bliver brugt til, så der ikke kan opstå tvivl om ens særeje i forhold til arven. Køber man fx en bil for nogle af pengene, så skal man gerne kunne følge købesummen fra den separate konto til købsaftalen, så man ikke er i tvivl om, at pengene kommer fra særejet,” fastslår advokaten.

Ægtepagt sikrer arven
Hvis der ikke er bestemt særeje i et testamente, kan du stadig få særeje over din arv, når du er gift. Det kræver dog, at du sammen med din ægtefælle får oprettet en ægtepagt og får den tinglyst.

”I kan eksempelvis aftale, at den arv, du har fået, er dit særeje, og den arv, som din ægtefælle har eller får, også skal være særeje for ham eller hende. På den måde sikrer du, at du ikke skal dele arven, hvis I en dag skulle gå hver til sit,” forklarer Bodil Hedeager Ravn.

Fakta:

  • Når I bliver gift, får I automatisk fælleseje, også kaldet formuefællesskab. Det betyder, at din arv også bliver din ægtefælles, med mindre du har sikret dig særeje over arven.

  • Særeje over en arv kan være bestemt i et testamente eller kan sikres i en ægtepagt, som et ægtepar indgår i fællesskab.

  • Særeje er en god måde at få fastsat, hvem der ejer hvad i ægteskabet. Særejet fastsætter populært sagt, at ’mit er mit’ og ’dit er dit’.

  • Med en ægtepagt kan I vælge at tidsbegrænse særejet, så det enten aftrappes år for år i en given periode eller helt falder bort efter et bestemt antal år.

Du kan her læse mere om særeje og ægtepagt

Spørgsmål
Janne Wiigaard Andersen
26-09-2013 10:41:18

Hej Bodil

Jeg syntes, at det er nogle fine artikler i skriver, men i denne artikel mangler jeg oplysninger om skilsmisse særeje. Dette kan være aktuelt for mange og trods alt være en sikkerhed, når uenighederne opstår.
Gælder det samme her, at beløbet fra start skal stå på en ren konto og ikke blandes med den øvrige økonomi.

Mange hilsner Janne

Bodil Ravn
27-09-2013 15:22:39

Hej Janne

Skilsmisse særeje er jo også en mulighed. På samme måde som ved andre skilsmisse former, skal man holde sit særeje adskilt fra sin øvrige formue. Hvis der sker sammenblanding af særeje midler med fællesejemidler risikere man at miste særejestatus på midlerne.

Så ja der gælder det samme krav.

Håber det er svar på dit spørgsmål.

Bodil

Anne Hansen
26-09-2013 21:09:33

Jeg har arvet . Jeg er ikke gift med min samboende. Hvis jeg sætter dem i banken hvem arver dem mine børn eller samboende
Hilsen Anne

Bodil Ravn
27-09-2013 15:26:15

Hej Anne

Hvis du sætter din arv ind på en almindelig bankkonto og ikke en pensionsopsparing, så arver dine børn pengene, da samlevende ingen arveret har efter hinanden. Det kræver at man laver et testamente.

Hvis du sætter pengene på en pensionsopsparing, så kan de tilfalde din samlever. Det afhænger af hvem der er begunstiget på pensionsopsparingen. Det kan dit pengeinstitut svare dig på.

Bodil

Mikkel Pærremand Gregersen
07-10-2013 14:03:06

Glimrende artikel.

Ifb. med arv, nu emnet er oppe, kan du så forklare nærmere omkring en lidt kompliceret sag:
A. bor til leje, og B. udlejeren dør, så sønnerne C skal have fordelt arven osv.
A. fraflytter lejemålet, og da B er død, forestår C kontakten ifb. med fraflytning og husleje osv osv.
Da det går op for C at A har et tilgodehavende på et ret stort beløb for indskud i lejeboligen, henviser C hele tiden A til den advokat (I dette tilfælde en fra Advodan-kæden) der er udpeget som bobestyrer.

A har kontaktet advokaten gentagne gange, og det er nu over 12 måneder siden, at udlejer skulle have haft sine penge.

Hvad kan A gøre for at få klarhed over hvordan A er stillet?

Har du et godt råd?

Bodil Ravn
08-10-2013 11:59:28

Hej Mikkel
Tak for din tilbagemelding på artiklen - dette er et meget konkret spørgsmål og en del af spørgsmålet er relateret til lejeloven - da det er her forholdet til A er reguleret. Jeg forstår dit spørgsmål sådan, at A har et tilgodehavende hos boet. Uden at jeg kender sagen er det vanskeligt at svare på, hvornår A kan forvente at få sit tilgodehavende. Hvis boet er solvent, så skal A's tilgodehavende udbetales, når det er muligt - men hvis boet ikke har likvide midler - kan være at der skal sælges aktiver før, at det er muligt at betale, så er det vanskeligt for mig at svare på dit spørgsmål. Det er min opfattelse, at bobestyren bør svare på en henvendelse omkring boets status og hvornår det kan forventes, at der kan ske betaling. Så mit forslag vil være en skriftlig henvendelse, hvor man udbeder sig oplysninger om boets status og oplysninger om, hvornår det forventes, at kravet kan indfries.
Håber det kan hjælpe.
Bodil Ravn

Mikkel Pærremand Gregersen
09-10-2013 15:19:33

Hej Bodil, tusind tak for din information.

Sjovt nok, så har jeg netop nu endeligt fået svar fra bobestyrerens sekretær.

Utroligt sammentræf ;-)

Steen Andersen
16-10-2013 15:22:07

Hej Bodil.
Tak for nogle gode artikler og svar. Har hæftet mig ved den om, at man kan få særeje på sin arv. At den skal sættes ind på en speciel konto m.m.. Så var det at jeg kom til at tænke på, hvem der arver særejekontoen ved særejekontoejerens død. Det synes ikke umiddelbart at fremgå af teksten

Bodil Ravn
17-10-2013 11:55:32

Hej Steen

Tak for din kommentar til artiklen. I det tilfælde man dør og har et særeje, så afhænger arveforholdene af særeje formen og de arvinger man har. Hvis man efterlader sig ægtefælle og børn, så vil et fuldstændigt særeje blive fordelt med ½ til ægtefællen og ½ til børnene, hvis ikke man har lavet et testamente, som indeholder en anden fordeling.

Har man istedet et særeje som bortfalder ved dødsfald, så tager ægtefællen først sit boslod af særejet - altså halvdelen) og dernæst deles den anden halvdel i henhold til arvereglerne med ½ til ægtefællen og ½ til børnene - her får ægtefællen altså 3/4 af særejet - dette eksempel er også udfra, at der ikke er lavet et testamente.

Særejer arves altså også af ens ægtefæller.

Håber det var svar på dit spørgsmål - ellers er du velkommen til at vende tilbage.
Bodil Ravn

Steen Andersen
22-10-2013 14:08:07

Tak for hurtigt overblik. Og giver godt overblik. Hvis det nu forholder sig således, at den ene part opretter i fuld forståelse med den anden et særeje på sin arv og samtidig opretter et testamente på dette om at efterlevende børn skal arve særejen. Så burde det vel falde på plads ved. Der burde vel ikke så ved partens eventuelle dødsfald være tvivl om hvem der arver særejedelen. Det gør børnene og spørgsmålet er så om det kan påvirke skiftet. Kan den anden part selv om børn arver særejen forsat sidde i uskiftet bo med det resterende som ikke var sat som særeje på arv.

Lars nyborg
01-06-2016 17:25:12

Jeg arver godt 1,3 mio efter min far. Arven er i testamentet nævnt som fuldstændigt særeje. Min kone har for nylig arvet ca 1 mio fra sine forældre uden særejebestemmelser. Dvs at disse penge blot er gået ind i den fælles økonomi og mere konkret har betydet at vi har kunne afvikle gæld i boligen.
Jeg er derfor interesseret i at min arv ikke figurerer som særeje, men indgår i den samlede fælles økonomi. Vi har altid kun haft fælles konti.
Hvordan kan jeg sikre dette?
Med venlig hilsen
Lars

Bodil Ravn
02-06-2016 11:44:05

Hej Lars

Det fremgår af testamentet at din arv skal være fuldstændigt særeje. Det fremgår evt. også af testamentet, at det der træder i stedet for arven også skal være særeje. Så hvis du bruger pengene på vedvarende goder - eksempelvis nedbringelse af gæld på et hus, køb af sommerhus, bil værdipapirer eller lignende, så vil disse aktiver også være særeje.

Den eneste måde man kan komme ud af et særeje på, hvis det også er bestemt, at hvad der træder i stedet for også er særeje, er ved at bruge pengene på forbrug. Altså mad, tøj, ferie mm.

Et alternativ kunne være, at I i stedet lavede et særeje, som modsvarer dit særeje til din hustru, så var i ligestillet.

Med venlig hilsen
Bodil Ravn

Peder rindom
07-07-2016 10:03:38

Hvis nu at jeg og min kone laver særeje hver
Kan jeg så godt arve hendes del hvis hun dør før mig

Og hvordan ang min særeje
Kan jeg lave et testamente ved siden af hvor at det er min kone der arver mig
Jeg har to børn fra tidligere forhold og ville gerne sikker min kone 100%
Skal jeg så lave særeje med testamente (sorte får) så kun mine to børn får tvangs arven fra mig

Bodil Ravn
13-07-2016 14:12:46

Hej Peder

Særeje oprettes for at sikre, hvem der ejer hvad i levende live, men får også indflydelse på arv ved dødsfald. Der er flere former for særeje, så hvordan det forholder sig ved død afgøres af, hvilken form man vælger.

Man kan godt arve hinandens særeje og særejerne kan være gældende kun i levende live.

Det lyder til, at særeje og testamente vil være en god ide for jer. Jeg vil klart anbefale, at I får en advokat til at rådgive jer om, hvad I skal lave for at få den mest optimale løsning i forhold til jeres ønsker.

Med venlig hilsen

Bodil Ravn

Lita Sidenius
19-07-2016 10:51:16

Min mand og jeg har en ægtepagt, hvorpå der skal laves en påtegning.
Vores hus, biler mm skal være mit særeje.
Mit spørgsmål går på om man også kan få en bankkonto med fx kr 800.000 ( erstatning jeg har fået ) påført som særeje ??

Bodil Ravn
21-08-2016 15:44:06


Hej Lita

Beklager det sene svar, som skyldes sommerferie.

Ja man kan godt lave særeje over en konto i banken også. Så når I nu er i gang med det, så vil jeg tage denne med også.

Jeg vil klart anbefale jer at få rådgivning af advokat i denne forbindelse. Udgangspunktet er, at I skal have hver jeres advokat, da vi ellers risikere inhabilitet.

Med venlig hilsen

Bodil Ravn

Tina Persson
26-10-2016 12:47:29

Hej Bodil

Tak for en god artikel.

Jeg har modtaget 700.000 kroner som begunstiget fra en pension efter min afdøde mor, hun har ikke fået oplyst pensionsselskabet, at det skulle være mit særeje (jeg er gift).

Er der noget med, at der er nogle regler, der gør , at hvis jeg indsætter beløbet på en separat konto, så har jeg 3 måneder, hvor jeg kan gøre det til mit særeje? Eller kræver det min ægtefælles "medvirken" uanset tidshorisont?

På forhånd tak.

Venlig hilsen
Tina

Bodil Ravn
26-10-2016 17:42:51

Hej Tina

Beklager, men man kan kun gøre aktiver til særeje via en ægtepagt, som skal underskrives af begge ægtefæller og tinglyses.

Så du har kun den mulighed.

Jeg er glad for, at du kan lide artiklen.

Med venlig hilsen

Bodil Ravn

Birgitta Nielsen
18-12-2016 23:07:53

Kære Bodil

Da min mormor og morfar døde, delte min mor og jeg arven efter dem. I deres testamente står der, at arven skal være særeje i forbindelse med død og skilsmisse.

Har bobestyreren pligt til at gøre en arving opmærksom på, at hvis særejet ønskes respekteret, skal arven sætte ind på en særlig konto, som ikke må bruges til almindelige udgifter?

Venlig hilsen
Birgitta

Bodil Ravn
19-12-2016 16:42:54

Hej Birgitta

Jeg har ikke set nogen afgørelser på dette spørgsmål og det fremgår ikke af loven.

Det er min opfattelse, at det er sædvanligt at bobestyreren rådgiver herom og vejleder arvingerne.

Men om der er en pligt til det, kan jeg ikke svare på.

Med venlig hilsen

Bodil Ravn

Ægteskab eller papirløse par Ægteskab eller papirløse par

Mange danskere glemmer at sætte sig ind i det juridiske liv som ægtefolk eller papirløst par.

Læs mere her
GØR SOM 12.439 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.439 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.