Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Uvidenhed om arveregler ender i familiestridigheder

  • Af Lea Laursen Pasgaard
  • 14. jan 2014
  • 21 Spørgsmål & svar

”Arvingerne sloges, og børnene taler ikke sammen mere, fordi der opstod jalousi og uenighed om bodelingen”. Nogenlunde sådan lyder de samlede kommentarer fra en ny undersøgelse, hvor ADVODAN har spurgt 1000 gifte danskere med børn om deres brug af testamenter samt erfaringer med at arve. Her oplyser hver tiende direkte, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag.

Skal aldrig dø
Men en stor del af disse problemer kunne undgås, hvis danskerne ville interessere sig lidt mere for, hvem og hvordan de efterladte skal arve, når man dør, mener ADVODAN.

For 84 procent af de adspurgte har ikke noget testamente, og over halvdelen ved ifølge undersøgelsen ikke, hvor meget deres børn ifølge loven skal arve, når der ikke er noget testamente.

Danskerneogarv_hjemmeside

Tag ADVODANs arvetest og læs mere om arv og testamente

”Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi for dårlige til at sikre vores efterladte, og den manglende interesse og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte,” siger Karina Sejersbøl Christiansen, advokat med speciale i arveloven hos ADVODAN i Næstved og tilføjer:

”Men det er vigtigt at sikre sin ægtefælle og børn bedst muligt, når man ikke er her længere. Og vi ved jo ikke, om det er i morgen eller om 30 år. De fleste tror, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, men det er som regel ikke nok,” forklarer advokaten og henviser til, at arven skal deles mellem den efterladte og fælles børn, når der ikke er lavet et testamente.

Huset i fare
”Det er ikke sikkert, at man har råd til at blive siddende i huset, hvis man skal dele med sine børn. Og er de mindreårige, bliver pengene låst på en konto, til børnene er myndige. Man kan så vælge at sidde i uskiftet bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på forhånd at lave et testamente, hvor man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine efterladte bedst muligt,” siger Karina Sejersbøl Christiansen, der særligt opfordrer sammenbragte familier til at få lavet et testamente.

”Arvereglerne, når man er gift, tager ikke højde for den måde, vi lever på i dag med ekskoner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede forventninger og skæbner, når der ikke er lavet et testamente,” siger Karina Sejersbøl Christiansen.

Forældede testamenter
Ifølge undersøgelsen er 65 procent af danskernes testamenter oprettet før 2008, hvor arveloven blev ændret sidste gang.

”Lovændringen betød, at der kom en lidt mere ligelig fordeling mellem børn og efterladt ægtefælle, så man bør som minimum gå sit testamente igennem for at sikre, at de efterladte kan få det, som man har tiltænkt dem,” påpeger Karina Sejersbøl Christiansen.

Der er ingen lovkrav om, at man skal bruge en advokat til at lave et testamente, og der findes på internettet mange gratis skabeloner, som man kan tage udgangspunkt i. Langt de fleste danskere vælger dog at bruge en advokat for at sikre, at testamentet lever op til ens ønsker og er juridisk i orden.


FAKTA OM UNDERSØGELSEN:

  • 10 procent oplyser, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag. Det dækker over alt fra hvor meget halvsøskende arver, uenighed om bodeling mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi, skænderi, splittede familier mm.

  • 84 procent af de adspurgte har ikke testamente. 46 procent mener direkte adspurgt, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, og 24 procent har slet ikke overvejet et testamente.

  • Ud af de 16 procent, som har et testamente, er over halvdelen (65 procent) oprettet før 2008, hvor arveloven senest blev ændret. De bør derfor efterses, så de efterladte får det, som de oprindelig er tiltænkt.

  • Danskerne kender ikke arveloven. Af dem, som ikke har testamente, ved 60 procent ikke, hvor meget af den fælles formue, de skal dele med deres børn. Kun 40 procent ved, at når man har børn, skal man dele halvdelen af arven med dem, når ægtefællen dør, med mindre at der er lavet et testamente. 25 procent tror direkte adspurgt, at de arver det hele.

  • 91 procent tror fejlagtigt, at de kan blive gift, når de sidder i uskiftet bo.

  • Undersøgelsen er gennemført i september 2013 af Epinion for ADVODAN.

  • Der er spurgt 1000 gifte danskere med børn fordelt med cirka 200 interviews i hver af landets fem regioner.

 

Vil du vide mere?
Karina Sejersbøl Christiansen

Karina Sejersbøl Christiansen

Advokat | Vis faglig profil
Spørgsmål
Jack Olsen - plejn
04-01-2016 21:24:37

Khghbjk

Min mormor er lige gået bort. Hun havde 3 børn. Hvoraf den ene, min mor døde for flere år siden. Har jeg så krav på noget af arven?

Med venlig hilsen
Jack Olsen-plejn

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl Christiansen
05-01-2016 08:56:40

Hej Jack !

Ja, når din mor er død træder du og dine eventuelle søskende i hendes sted, og arver den del din mor ellers skulle have modtaget.

Med venlig hilsen

Karina Sejersbøl Christiansen

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Christina Gadeberg
09-08-2016 20:15:55

Min svigermor døde for 7 år siden, og nu ønsker svigerfar at gifte sig på hans 80 års fødselsdag. Da deres samlede bo ved hendes dødsfald udgjorde under kr. 41.000, er der ikke skiftet med arvinger, her fællesbørn. De voksne børn ønsker nu at sikre familieklenodier med affektionsværdi ved at udtage disse førend de nye ægteskabs indgåelse. Hvordan er svigerfars børn stillet? Kan de gøre krav gældende, og hvordan?
Med venlig hilsen Christina Gadeberg

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl
30-08-2016 10:13:49

Hej Christina !
Din svigerfar har fået boet udlagt som et såkaldt boudlæg, og der har derfor ikke fundet noget skifte sted, men alt hvad der var er overgået til din svigerfar. Han er derfor også frit stillet i forhold til at gifte sig, og hans børn har ingen rettigheder over det han ejer. De kan derfor ikke gøre nogle krav gældende, heller ikke på indbo. Det var noget andet hvis boet havde været større og han sad i uskiftet bo. I så fald forvaltede han stadig arven efter sin afdøde hustru, og ville være tvunget til at skifte med børnene ved indgåelse af et nyt ægteskab.
Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Marianne Andersen
03-09-2016 13:57:05

Min mand og jeg bor i USA. Gælder et amerikansk testamente i Danmark? Vi har 3 børn, hvoraf den ældste søn er syg og på førtidspension desuden har han gæld til det offentlige. Hvordan sikre vi ham, i et testamente?

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl
14-09-2016 11:05:27

Hej Marianne

Hvis I bor I USA på det tidspunkt hvor I dør, så skal boet behandles der, og efter de amerikanske arveregler og et eventuelt amerikansk testamente. Arven vil blive fordelt efter de amerikanske regler/amerikansk testamente, også selv om arvingerne bor i Danmark. Jeg vil råde jer til at kontakte en amerikansk advokat for at få rådgivning om, hvilke muligheder I har i forhold til jeres ældste søn, og den situation hen befinder sig i.
Hvis I måtte flytte til Danmark på et tidspunkt vil jeg råde jer til at kontakte en dansk advokat, og få lavet et testamente her.

Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Lisbeth Helt
22-10-2016 10:22:42

Jeg er den ældste af 3 piger, min far adopterede mig da jeg var 4 år. Min biologiske far er død. For 3 år siden.14 dage før min far skulle hjerteopereres erfarede jeg via tinglyste skøder, at mine 2 søstre stod som ejere af mine forældres sommerhus. Sommerhuset var sat til salg for 2.1 men nu overgået for 900.000 til hver af søstrene, forskud på arv, hedder det sig! Jeg har ikke talt med mine søstre siden. Kan ikke tale med min far, jeg skal overhovedet ikke blande mig i hans økonomi!!! Føler at min mor og jeg er sorteper i dette spil. Jeg besøger mine forældre af hensyn til min mor.
Jeg frygter nu at jeg er gjort arveløs??? Kan man komme uden om mig??? Og kan man tilgodese to af tre piger med 900.000 og blot "glemme" sorteper???
Sådan en strid gør ondt langt ind i sjælen. Jeg har i 2004 haft 2 blodpropper i hjertet, så de to søstre venter jo blot på den tredie med dødelig udgang.
Håber du kan udrede et positivt resultat.
Venlig hilsen
Lisbeth Helt

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl
25-10-2016 15:32:39

Hej Lisbeth

Du kan ikke gøres arveløs, men din arv kan begrænses til tvangsarven, som er 1/4 af det du ellers var berettiget til (1/3), dvs. i dette tilfælde 1/12.
Hvis dine forældre har givet dine søstre forskudsarv, så skal det modregnes i arven den dag den falder.
Dine forældre må gerne give dine søstre gaver, og ikke dig, men kun op til et beløb på ca. 60.000 kr. pr. forælder pr. år, idet der ellers skal betales gaveafgift af gaven.
Om huset er solgt til en for lav pris kan jeg ikke vurdere ud fra de foreliggende oplysninger. Der er regler for til hvilken pris man må handle et hus i familieforhold, idet en for lav pris vil blive betragtet som en gave, og udløse gaveafgift. Du kan kontakte en advokat, hvis du vil have et mere præcist svar angående handlen af ejendommen.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Linda Karina Coffman
05-12-2016 14:05:12

Hej,
jeg er gift med US statsborger, min mand har et særbarn fra tidligere ægteskab, vi har to fælles børn. Vi har fået udfærdiget et testamente, hvor vi tilgodeser hinanden mest muligt. Særbarn skal have tvangsarv, både hvis min mand dør før mig (som kontant udlagt arv) eller hvis jeg dør før min mand. Vi har ingen kontakt til særbarnet. Mit spørgsmål er flg. testamentet er lavet af en dansk advokat efter gældende danske arveregler og underskrevet foran en Notar. Min har boet i DK siden 1981, hvor han bor, arbejder og betaler dk skat, han har ingen aktiver i US. Mit spørgsmål er flg. VIl det danske testamente blive respekteret i USA?
/Linda

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl
28-02-2017 11:54:24

Hej Linda
Hvis din mand bor i Danmark ved sin død skal boet behandles her og efter de danske arveregler. Det er derfor testamentet oprettet i Danmark arves skal fordeles efter. Hvis han ingen aktiver har i USA er der ingen problemer, for så behandles alt i Danmark, og arven udbetales så til hans særbarn i USA.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Michael
08-05-2017 09:09:20

Spørgsmål
Vi har et familemedlem der for mange år tilbage fraflyttede Danmark og nu er amerikansk statsborger.

I forbindelse med hendes forældres død, har hun ejerskab af fast ejendom (sommerhus 50%) sammen med sin søster der er bosat her i Danmark og er danske statsborger

I hendes amerikanske testamente er det angivet hvem der skal arve hendes del af sommerhuset (hendes amerikanske søn, bosat i USA)

Spørgsmål er, skal der laves et dokument på dette i Danmark også, eller vil hendes amerikanske testamente kunne lave tilsikre hendes arving hendes del af den danske ejendom?

Er der nogen andre familiemedlemmer der kan gøre krav på hendes andel af fast ejendom?
Skal der ligeledes betales dansk eller amerikansk ejerafgift?
Ved godt det er mange spørgsmål, men håber på et svar.

MVH
Michael

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl
16-05-2017 14:44:39

Hej Michael

Udgangspunktet vil være, at dit amerikanske familiemedlems dødsbo til sin tid skal behandles i USA efter amerikanske regler, og det testamente der er oprettet der. Når der er fast ejendom i et dødsbo er udgangspunktet imidlertid også, at bobehandlingen vedrørende den faste ejendom skal ske i det land, hvor ejendommen er beliggende.
For at være på den sikre side vil jeg råde dit familiemedlem til at oprette et testamente i Danmark næste gang hun kommer hertil, som alene omhandler ejendommen i Danmark.
Der skal betales boafgift efter de danske regler for fast ejendom, der befinder sig her i landet, uanset om afdøde ikke boede her i landet. Det samme beløb vil dog ikke blive opkrævet i begge lande, idet en eventuel amerikansk boafgift modregnes i dette beløb.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
birthe hegelund benn
18-10-2017 11:42:59

Hej.

Hvis man har gæld, arver ens børn den?

MVH

Birthe

Besvar indlæg
Karina Sejersbøl
17-11-2017 14:34:21

Hej Birthe
Man er aldrig forpligtet til at overtage afdødes gæld som arving. Hvis afdøde var insolvent er der ingen arv, og de aktiver der måtte være går til fordeling blandt kreditorerne. Hvis afdøde var solvent, men havde gæld, dækkes gælden ind af de aktiver der er i boet, og det resterende beløb fordeles til arvingerne.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Helle
10/26/2018 12:39:57 AM

I skriver hele tiden i brevkassen, at man ikke kan gøres arveløs. Jo det kan man godt, for det er jeg lige blevet. Min far giftede sig igen, fik et barn, og jeg er særbarnet. Min far døde i juli, og nu 3 mdr. efter har jeg fået en mail fra en advokat om at jeg intet arver, det gør den glade enke.
Jeg har undersøgt, 2 mdr. før min far dør laver de lejligheden (2 mill) om til konens navn, og mon ikke også de har gjort det samme med hans pensioner. Men jeg ser ingen opgørelse over det. Så jo man kan godt gøres arveløs.

Karina Sejersbøl
11/2/2018 12:00:52 PM

Hej Helle
En livsarving, fx et barn, kan ikke gøres arveløs, men har som minimum krav på en tvangsarv. Det er jo bare ikke det samme som at man er garanteret en arv. Boet kan være nedbragt eller tømt inden dødsfaldet. Hvorvidt det er sket i din fars tilfælde kan jeg ikke vurdere. Jeg kan dog oplyse, at pensioner som udgangspunkt tilfalder en ægtefælle, og at de går uden om boet, og dermed ikke bliver en del af den arv der skal fordeles.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Helle
11/2/2018 1:36:23 PM

Tak for svaret. Jeg er godt klar over at alt er lavet om i enkens navn, derfor er der ikke noget at arve, Men har jeg ikke krav på at se en opgørelse over boet, i stedet for bare en mail "du arver intet"

Lykke
11/15/2018 8:06:32 PM

Hej
Min far er lige død og han havde lavet testemente, hvor den ene af i alt 4 søskende er gjort til tvangsarving. (Min bror har ikke været en del af familien i 30 år)...kan min bror kræve at indbo, der ikke er værdisat, skal fordeles ligeligt mellem arvingerne i en bodeling og kan han samtidig gøre krav på ting, som han mener har tilhørt ham oprindeligt?

Mvh Lykke

Karina Sejersbøl
11/29/2018 11:53:49 AM

Hej Lykke
Medmindre din far har bestemt andet i testamentet (nemlig at din brors arv skal udlægges kontant), så kan han på lige fod med jer kræve at få udlagt en del af indboet, som en del af hans arv. Hvis flere ønsker det samme indbo trækkes der lod om hvem der skal have det, medmindre indbogenstanden har en særlig erindringsværdi for en af arvingerne, da den person så vil have en fortrinsret til genstanden.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Anker
3/12/2019 11:06:28 PM

Hej
Vi er et ægtepar der sidder i uskiftet bo med de relevante underskrifter fra min kones 2 børn fra tidligere ægteskab.Vi har ingen fællesbørn
Hvis min kone dør først hvad arver de 2 børn.
Hvis jeg dør først hvordan arves der så.
På forhånd tak for hjælpen
Vh
Anker

Karina Sejersbøl
3/26/2019 4:03:37 PM

Hej Anker
I mit svar går jeg ud fra, at I ikke har lavet noget testamente. Hvis din kone dør først, så skal hendes halvdel af jeres fælles bo skiftes. Her arver du den ene halvdel og hendes to børn den anden halvdel. Hvis du dør først så skal din halvdel af det fælles bo skiftes. Her er det kun din kone, der er arving, så hun arver det hele. Hvis du vælger at sidde i uskiftet bo frem for at skifte, når din kone dør (hvilket du kan med et samtykke fra børnene), så skal du ikke af med 1/4 af det samlede bo til din kones børn på det tidspunkt. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, og drøfte om det er en fordel for jer at lave et testamente.
Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl

Med venlig hilsen
Karina Sejersbøl Christiansen
Karina Sejersbøl Christiansen Advokat | ADVODAN Næstved Se faglig profil
Besvar indlæg
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS

Når du udfylder formularen og klikker på ”send”, giver du dit samtykke til, at dit navn og dit spørgsmål offentliggøres på hjemmesiden.
Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i besvarelse af spørgsmål. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi opbevarer din e-mailadresse i tre måneder, hvorefter den slettes helt. Dit spørgsmål og advokatens svar forbliver synlige på ADVODANs hjemmeside, så længe vi vurderer, at det er relevant og giver værdi for andre læsere.

Rette og slette oplysninger

Hvis du ønsker at få fjernet dit spørgsmål fra hjemmesiden, skal du rette henvendelse til ADVODANs sekretariat.
Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone. Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.
Testamente og arv Testamente og arv

Vil du vide mere? Se videoguides og prøv vores interaktive grafik over arveklasser og boafgifter. Du kan også tage en arvetest, der afdækker dit behov for et testamente.

Læs mere her

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.439 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.439 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.