PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Uvidenhed om arveregler ender i familiestridigheder

Hver tiende dansker har oplevet, at de skal slås med forældre, søskende eller slægtninge, når de skal arve, viser en ny undersøgelse fra Advodan. Men samme undersøgelse dokumenterer også danskernes manglende viden om simple arveregler og rettigheder.

”Arvingerne sloges, og børnene taler ikke sammen mere, fordi der opstod jalousi og uenighed om bodelingen”. Nogenlunde sådan lyder de samlede kommentarer fra en ny undersøgelse, hvor Advodan har spurgt 1000 gifte danskere med børn om deres brug af testamenter samt erfaringer med at arve. Her oplyser hver tiende direkte, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag.

 

Skal aldrig dø

Men en stor del af disse problemer kunne undgås, hvis danskerne ville interessere sig lidt mere for, hvem og hvordan de efterladte skal arve, når man dør, mener Advodan.

For 84 procent af de adspurgte har ikke noget testamente, og over halvdelen ved ifølge undersøgelsen ikke, hvor meget deres børn ifølge loven skal arve, når der ikke er noget testamente.

”Vi lever som om, vi aldrig skal dø. Derfor er vi for dårlige til at sikre vores efterladte, og den manglende interesse og uvidenhed på området er også medvirkede årsag til, at der opstår stridigheder blandt de efterladte,” siger Karina Sejersbøl Christiansen, advokat med speciale i arveloven hos Advodan i Næstved og tilføjer:

”Men det er vigtigt at sikre sin ægtefælle og børn bedst muligt, når man ikke er her længere. Og vi ved jo ikke, om det er i morgen eller om 30 år. De fleste tror, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, men det er som regel ikke nok,” forklarer advokaten og henviser til, at arven skal deles mellem den efterladte og fælles børn, når der ikke er lavet et testamente.

 

Huset i fare

”Det er ikke sikkert, at man har råd til at blive siddende i huset, hvis man skal dele med sine børn. Og er de mindreårige, bliver pengene låst på en konto, til børnene er myndige. Man kan så vælge at sidde i uskiftet bo, men det har en lang række begrænsninger. Så er det nemmere på forhånd at lave et testamente, hvor man tager højde for sådanne eventuelle problemstillinger for at sikre sine efterladte bedst muligt,” siger Karina Sejersbøl Christiansen, der særligt opfordrer sammenbragte familier til at få lavet et testamente.

”Arvereglerne, når man er gift, tager ikke højde for den måde, vi lever på i dag med ekskoner, papfædre og delebørn. Så der kan være mange bristede forventninger og skæbner, når der ikke er lavet et testamente,” siger Karina Sejersbøl Christiansen.

 

Forældede testamenter

Ifølge undersøgelsen er 65 procent af danskernes testamenter oprettet før 2008, hvor arveloven blev ændret sidste gang.

”Lovændringen betød, at der kom en lidt mere ligelig fordeling mellem børn og efterladt ægtefælle, så man bør som minimum gå sit testamente igennem for at sikre, at de efterladte kan få det, som man har tiltænkt dem,” påpeger Karina Sejersbøl Christiansen.

Der er ingen lovkrav om, at man skal bruge en advokat til at lave et testamente, og der findes på internettet mange gratis skabeloner, som man kan tage udgangspunkt i. Langt de fleste danskere vælger dog at bruge en advokat for at sikre, at testamentet lever op til ens ønsker og er juridisk i orden.

 

Fakta om undersøgelsen:

  • 10 procent oplyser, at de har haft en dårlig oplevelse i forbindelse med en arvesag. Det dækker over alt fra hvor meget halvsøskende arver, uenighed om bodeling mellem søskende, skifte med særbørn, jalousi, skænderi, splittede familier mm.
  • 84 procent af de adspurgte har ikke testamente. 46 procent mener direkte adspurgt, at de er godt nok sikret gennem ægteskabet, og 24 procent har slet ikke overvejet et testamente.
  • Ud af de 16 procent, som har et testamente, er over halvdelen (65 procent) oprettet før 2008, hvor arveloven senest blev ændret. De bør derfor efterses, så de efterladte får det, som de oprindelig er tiltænkt.
  • Danskerne kender ikke arveloven. Af dem, som ikke har testamente, ved 60 procent ikke, hvor meget af den fælles formue, de skal dele med deres børn. Kun 40 procent ved, at når man har børn, skal man dele halvdelen af arven med dem, når ægtefællen dør, med mindre at der er lavet et testamente. 25 procent tror direkte adspurgt, at de arver det hele.
  • 91 procent tror fejlagtigt, at de kan blive gift, når de sidder i uskiftet bo.
  • Undersøgelsen er gennemført i september 2013 af Epinion for Advodan.
  • Der er spurgt 1000 gifte danskere med børn fordelt med cirka 200 interviews i hver af landets fem regioner.
Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning om arv, eller skal vi hjælpe dig med at oprette et testamente?

Vil du vide mere?

16 kommentar

0 / 700 tegn

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Nynne Jeg vil meget anbefale jer at få denne sag forligt, både af omkostningsmæssige og personlige grunde. Kan I ikke blive enige skal sagen til en autoriseret bobestyrer. Vedkommende kan træffe afgørelser, som kan indbringes for skifteretten. Omkostningerne ved at bruge en bobestyrer står imidlertid ikke mål med de værdier der er i boet, hvorfor jeg kraftigt vil anbefale jer at lave en mindelig løsning. Jeg kan ikke anbefale dig at lave nogle udbetalinger til nogle af arvingerne i et dødsbo, hvor der er uenighed. En arving har ret til at udtage boets aktiver (kolonihavehuset) til vurderingsprisen. Det forudsætter selvfølgelig, at vedkommende arving svarer på, om man ønsker det. Gør han ikke det kan I blive nødt til at lade sagen overgå til bobestyrerbehandling med de omkostninger det har til følge. Mvh. Karina Sejersbøl

Nynne

Min svigerfar døde i sommers og efterlod sig en mindre sum på sin bankkonto, samt et kolonihavehus der er vurderet til 87.069, efter at der er fratrukket renoveringsomkostninger på 43.000, som min mands bror angiver at han har bekostet efter faderens død. Dette har vi valgt at acceptere, da vi ikke føler vi har andet valg. Jeg har været boets kontaktperson og har modtaget skifteretsattesten, da begge sønner har givet mig skiftefuldmagt. Denne har ingen af dem trukket tilbage. Jeg har kun ret til at underskrive og godkende opgørelsen af boets aktiver og passiver pr dødsdagen, samt at underskrive og godkende boopgørelsen. Altså har jeg ikke ret til at træffe bestemmelse om salg, pantsætning og udlodning til arvinger af boets ejendele. Nu er boet gjort op og der er ca. 38.000 tilbage på kontoen samt værdien af kolonihavehuset, som skal deles mellem sønnerne. Min mands bror haft nøglen til kolonihavehuset og er begyndt at renovere dette, mens deres far var indlagt på sygehuset før dødsfaldet. Vi finder efter dødsfaldet ud af at min mands bror har forsøgt at overdrage kolonihaven til sig selv, mens faren var indlagt. Dog blev det ikke til noget, da han ikke kunne fremvise nogen fuldmagt fra faderen. Efter boet nu er gjort op og i øvrigt er sluttet på dødsdagen, da sønnerne har fået det udleveret som forenklet privat skifte, mener min svoger at han skal arve hele kolonihaven, samt have det halve af det der står på kontoen, fordi han mener at han har hjulpet sin far mere end min mand, de sidste 2 år af faderens levetid. Det vil min mand dog ikke høre tale om, da min mand og jeg også har brug tid rydning af dødsboet og rengøring af samme (der var ikke gjort rent i 15år) og undertegnede jo også har sparet boet for en del udgifter da jeg selv har stået for alt papirarbejdet i forbindelse med dødsanmeldelse, kontakt med kreditorer, udarbejdelse af boopgørelse, åbningsstatus mm. Vi mener derfor ikke at det giver mening at regne på hvem der har hjulpet mest og hvad det er værd. Jeg har foreslået min mand at han kan tilbyde sin bror at arve 20.000,- mere end min mand, for at holde fred og for at anerkende at han har været en støtte for deres far. Det betyder så at min svoger arver 72534,50kr. og min mand 52354,50kr. Da min svoger gerne vil beholde kolonihaven, skal han dermed betale min mand forskellen mellem de 87.069,- og hans arveandel på 72534,50, hvilket betyder at min svoger skal betale min mand 14.534,50. Min mand kan godt acceptere dette, hvis vi til gengæld kan spare udgifterne til en mægling mellem dem. Men vil broderen ikke acceptere tilbuddet, skal boet deles 50/50. Hvad vil du anbefale os at gøre, hvis min svoger ikke vil acceptere tilbuddet? Kan det betale sig, og hvad vil det koste at få en dødsboadvokat til at behandle sagen og kan min svoger så blive tvunget til at acceptere en ligelig fordeling af arven? Må jeg på nuværende tidspunkt udbetale de 38.000 til min mand, da hans arv jo alligevel overstiger det beløb der står på afdødes konto. (Proklamafristen udløb 16. september.) Sidst men ikke mindst, kan min mand forlange at kolonihaven bliver solgt, hvis broderen ikke vil svare på tilbuddet. Broderen har jo allerede taget kolonihaven i brug, så han har jo praktisk talt bare udtaget arven uden accept fra min mand. Vi er selvfølgelig interesseret i den løsning der giver de laveste omkostninger, da der jo ikke er meget at gøre med når arven ikke er større. Ryger kontakten til svogeren i svinget må vi acceptere dette, da vi mildt sagt er meget forundret over hans opførsel i forbindelse med arvedelingen. Mvh Nynne

Anna

Jeg vil gerne finde ud af, hvordan almindelige arveregler er i Florida, US - altså, når der ikke er skrevet testamente. En ældre herre er død i Florida, amerikansk statsborger. Han efterlader sig en helsøster, to halvsøstre og en afdød halvsøster, som har to levende børn. Den afdøde herre har skrevet testamente, som jo naturligvis er gældende, men jeg vil gerne vide, hvordan fordelingen af arven ville have været, såfremt han ikke havde skrevet testemente.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Marie Jeg kondolerer med din far. Hvis I alle tre børn er fællesbørn af de samme forældre, så har jeres mor ret til at sidde i uskiftet bo uden at skulle spørge jer. Det er altså noget jeres mor selv beslutter om hun vil. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Marie Nielsen

Min far er lige blevet bisat, og min mor bor i deres lejlighed på et ældrecenter. Vi er 3 børn. Er det børnene som beslutter at mor kan sidde i uskiftet bo, eller bestemmer hun det selv? Og hvordan er det hvis 2 ud af 3 børn siger uskiftet bo og den sidste mener at der skal skiftes?

Anker

Hej Vi er et ægtepar der sidder i uskiftet bo med de relevante underskrifter fra min kones 2 børn fra tidligere ægteskab.Vi har ingen fællesbørn Hvis min kone dør først hvad arver de 2 børn. Hvis jeg dør først hvordan arves der så. På forhånd tak for hjælpen Vh Anker

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Anker I mit svar går jeg ud fra, at I ikke har lavet noget testamente. Hvis din kone dør først, så skal hendes halvdel af jeres fælles bo skiftes. Her arver du den ene halvdel og hendes to børn den anden halvdel. Hvis du dør først så skal din halvdel af det fælles bo skiftes. Her er det kun din kone, der er arving, så hun arver det hele. Hvis du vælger at sidde i uskiftet bo frem for at skifte, når din kone dør (hvilket du kan med et samtykke fra børnene), så skal du ikke af med 1/4 af det samlede bo til din kones børn på det tidspunkt. Jeg vil råde jer til at kontakte en advokat, og drøfte om det er en fordel for jer at lave et testamente. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lykke Medmindre din far har bestemt andet i testamentet (nemlig at din brors arv skal udlægges kontant), så kan han på lige fod med jer kræve at få udlagt en del af indboet, som en del af hans arv. Hvis flere ønsker det samme indbo trækkes der lod om hvem der skal have det, medmindre indbogenstanden har en særlig erindringsværdi for en af arvingerne, da den person så vil have en fortrinsret til genstanden. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lykke

Hej Min far er lige død og han havde lavet testemente, hvor den ene af i alt 4 søskende er gjort til tvangsarving. (Min bror har ikke været en del af familien i 30 år)...kan min bror kræve at indbo, der ikke er værdisat, skal fordeles ligeligt mellem arvingerne i en bodeling og kan han samtidig gøre krav på ting, som han mener har tilhørt ham oprindeligt? Mvh Lykke

Helle

I skriver hele tiden i brevkassen, at man ikke kan gøres arveløs. Jo det kan man godt, for det er jeg lige blevet. Min far giftede sig igen, fik et barn, og jeg er særbarnet. Min far døde i juli, og nu 3 mdr. efter har jeg fået en mail fra en advokat om at jeg intet arver, det gør den glade enke. Jeg har undersøgt, 2 mdr. før min far dør laver de lejligheden (2 mill) om til konens navn, og mon ikke også de har gjort det samme med hans pensioner. Men jeg ser ingen opgørelse over det. Så jo man kan godt gøres arveløs.

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Helle En livsarving, fx et barn, kan ikke gøres arveløs, men har som minimum krav på en tvangsarv. Det er jo bare ikke det samme som at man er garanteret en arv. Boet kan være nedbragt eller tømt inden dødsfaldet. Hvorvidt det er sket i din fars tilfælde kan jeg ikke vurdere. Jeg kan dog oplyse, at pensioner som udgangspunkt tilfalder en ægtefælle, og at de går uden om boet, og dermed ikke bliver en del af den arv der skal fordeles. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

birthe hegelund benn

Hej. Hvis man har gæld, arver ens børn den? MVH Birthe

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Birthe Man er aldrig forpligtet til at overtage afdødes gæld som arving. Hvis afdøde var insolvent er der ingen arv, og de aktiver der måtte være går til fordeling blandt kreditorerne. Hvis afdøde var solvent, men havde gæld, dækkes gælden ind af de aktiver der er i boet, og det resterende beløb fordeles til arvingerne. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Michael

Spørgsmål Vi har et familemedlem der for mange år tilbage fraflyttede Danmark og nu er amerikansk statsborger. I forbindelse med hendes forældres død, har hun ejerskab af fast ejendom (sommerhus 50%) sammen med sin søster der er bosat her i Danmark og er danske statsborger I hendes amerikanske testamente er det angivet hvem der skal arve hendes del af sommerhuset (hendes amerikanske søn, bosat i USA) Spørgsmål er, skal der laves et dokument på dette i Danmark også, eller vil hendes amerikanske testamente kunne lave tilsikre hendes arving hendes del af den danske ejendom? Er der nogen andre familiemedlemmer der kan gøre krav på hendes andel af fast ejendom? Skal der ligeledes betales dansk eller amerikansk ejerafgift? Ved godt det er mange spørgsmål, men håber på et svar. MVH Michael

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Michael Udgangspunktet vil være, at dit amerikanske familiemedlems dødsbo til sin tid skal behandles i USA efter amerikanske regler, og det testamente der er oprettet der. Når der er fast ejendom i et dødsbo er udgangspunktet imidlertid også, at bobehandlingen vedrørende den faste ejendom skal ske i det land, hvor ejendommen er beliggende. For at være på den sikre side vil jeg råde dit familiemedlem til at oprette et testamente i Danmark næste gang hun kommer hertil, som alene omhandler ejendommen i Danmark. Der skal betales boafgift efter de danske regler for fast ejendom, der befinder sig her i landet, uanset om afdøde ikke boede her i landet. Det samme beløb vil dog ikke blive opkrævet i begge lande, idet en eventuel amerikansk boafgift modregnes i dette beløb. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Linda Karina Coffman

Hej, jeg er gift med US statsborger, min mand har et særbarn fra tidligere ægteskab, vi har to fælles børn. Vi har fået udfærdiget et testamente, hvor vi tilgodeser hinanden mest muligt. Særbarn skal have tvangsarv, både hvis min mand dør før mig (som kontant udlagt arv) eller hvis jeg dør før min mand. Vi har ingen kontakt til særbarnet. Mit spørgsmål er flg. testamentet er lavet af en dansk advokat efter gældende danske arveregler og underskrevet foran en Notar. Min har boet i DK siden 1981, hvor han bor, arbejder og betaler dk skat, han har ingen aktiver i US. Mit spørgsmål er flg. VIl det danske testamente blive respekteret i USA? /Linda

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Linda Hvis din mand bor i Danmark ved sin død skal boet behandles her og efter de danske arveregler. Det er derfor testamentet oprettet i Danmark arves skal fordeles efter. Hvis han ingen aktiver har i USA er der ingen problemer, for så behandles alt i Danmark, og arven udbetales så til hans særbarn i USA. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Lisbeth Helt

Jeg er den ældste af 3 piger, min far adopterede mig da jeg var 4 år. Min biologiske far er død. For 3 år siden.14 dage før min far skulle hjerteopereres erfarede jeg via tinglyste skøder, at mine 2 søstre stod som ejere af mine forældres sommerhus. Sommerhuset var sat til salg for 2.1 men nu overgået for 900.000 til hver af søstrene, forskud på arv, hedder det sig! Jeg har ikke talt med mine søstre siden. Kan ikke tale med min far, jeg skal overhovedet ikke blande mig i hans økonomi!!! Føler at min mor og jeg er sorteper i dette spil. Jeg besøger mine forældre af hensyn til min mor. Jeg frygter nu at jeg er gjort arveløs??? Kan man komme uden om mig??? Og kan man tilgodese to af tre piger med 900.000 og blot "glemme" sorteper??? Sådan en strid gør ondt langt ind i sjælen. Jeg har i 2004 haft 2 blodpropper i hjertet, så de to søstre venter jo blot på den tredie med dødelig udgang. Håber du kan udrede et positivt resultat. Venlig hilsen Lisbeth Helt

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Lisbeth Du kan ikke gøres arveløs, men din arv kan begrænses til tvangsarven, som er 1/4 af det du ellers var berettiget til (1/3), dvs. i dette tilfælde 1/12. Hvis dine forældre har givet dine søstre forskudsarv, så skal det modregnes i arven den dag den falder. Dine forældre må gerne give dine søstre gaver, og ikke dig, men kun op til et beløb på ca. 60.000 kr. pr. forælder pr. år, idet der ellers skal betales gaveafgift af gaven. Om huset er solgt til en for lav pris kan jeg ikke vurdere ud fra de foreliggende oplysninger. Der er regler for til hvilken pris man må handle et hus i familieforhold, idet en for lav pris vil blive betragtet som en gave, og udløse gaveafgift. Du kan kontakte en advokat, hvis du vil have et mere præcist svar angående handlen af ejendommen. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Marianne Andersen

Min mand og jeg bor i USA. Gælder et amerikansk testamente i Danmark? Vi har 3 børn, hvoraf den ældste søn er syg og på førtidspension desuden har han gæld til det offentlige. Hvordan sikre vi ham, i et testamente?

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Marianne Hvis I bor I USA på det tidspunkt hvor I dør, så skal boet behandles der, og efter de amerikanske arveregler og et eventuelt amerikansk testamente. Arven vil blive fordelt efter de amerikanske regler/amerikansk testamente, også selv om arvingerne bor i Danmark. Jeg vil råde jer til at kontakte en amerikansk advokat for at få rådgivning om, hvilke muligheder I har i forhold til jeres ældste søn, og den situation hen befinder sig i. Hvis I måtte flytte til Danmark på et tidspunkt vil jeg råde jer til at kontakte en dansk advokat, og få lavet et testamente her. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Christina Gadeberg

Min svigermor døde for 7 år siden, og nu ønsker svigerfar at gifte sig på hans 80 års fødselsdag. Da deres samlede bo ved hendes dødsfald udgjorde under kr. 41.000, er der ikke skiftet med arvinger, her fællesbørn. De voksne børn ønsker nu at sikre familieklenodier med affektionsværdi ved at udtage disse førend de nye ægteskabs indgåelse. Hvordan er svigerfars børn stillet? Kan de gøre krav gældende, og hvordan? Med venlig hilsen Christina Gadeberg

Karina Sejersbøl Christiansen

Hej Christina ! Din svigerfar har fået boet udlagt som et såkaldt boudlæg, og der har derfor ikke fundet noget skifte sted, men alt hvad der var er overgået til din svigerfar. Han er derfor også frit stillet i forhold til at gifte sig, og hans børn har ingen rettigheder over det han ejer. De kan derfor ikke gøre nogle krav gældende, heller ikke på indbo. Det var noget andet hvis boet havde været større og han sad i uskiftet bo. I så fald forvaltede han stadig arven efter sin afdøde hustru, og ville være tvunget til at skifte med børnene ved indgåelse af et nyt ægteskab. Med venlig hilsen Karina Sejersbøl

Jack Olsen - plejn

Khghbjk Min mormor er lige gået bort. Hun havde 3 børn. Hvoraf den ene, min mor døde for flere år siden. Har jeg så krav på noget af arven? Med venlig hilsen Jack Olsen-plejn