Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Det skal du huske, hvis du sælger boligen uden en mægler

  • Af Lea Laursen Pasgaard
  • 30. apr 2014

Siden starten af april 2013 har boligportalen Boliga.dk dannet rammen for mere end 1.000 bolighandler, som brugerne selv har stået for. I øjeblikket er der mere end 1.200 boliger til salg på Selvsalg-siden, og ifølge boligportalen er salgstiden i gennemsnit kun på 50 dage.

Det kan være svært at holde det forkromede overblik på egen hånd, og du bør aldrig skrive under på noget fra køber, før du har fået en advokat med på råd.

”Ejendomsmæglerens vigtigste job er at formidle kontakten mellem køber og sælger, og juridisk er der intet til hinder for, at du vælger selv at tage den opgave på dig. Ved selv at stå for hushandlen kan du typisk spare omkring 30-50.000 kr. på mæglersalæret,” siger boligadvokat Kristina Søgaard fra ADVODAN Vejen.

Selvsalg kræver benarbejde
”Ulempen ved at sælge selv er, at du selv skal gøre alt arbejdet, og det tager tid. Udover at skulle finde den rette køber, er der også en lang række oplysninger og papirer, du skal have styr på, og det kræver noget benarbejde,” tilføjer hun.

Selvsælgende boligejere skal blandt andet være opmærksomme på den såkaldte oplysningspligt. Det betyder, at sælger i købsaftalen har pligt til at komme med alle væsentlige oplysninger om ejendommen, herunder oplysninger om boligens mangler og skavanker.

”Er der eksempelvis en utæthed et sted i boligen, så er du forpligtet til at gøre køber opmærksom på problemet. Du bliver hængt op på det, hvis ikke alle informationer er med i købsaftalen. Derudover skal du også sørge for, at der bliver lavet en tilstands- og elrapport på boligen, og der skal indhentes et tilbud på ejerskifteforsikring,” fortæller advokaten.

Pas godt på pengene i forløbet
En helt tredje opgave i forløbet med at sælge sit hus er for sælger at sikre sig, at køber har pengene til at købe huset for.

”Det er derfor vigtigt, at sælger sørger for, at der sker deponering af købesummen, eller at købers bank stiller en bankgaranti for betalingen. Ellers kan meget arbejde og mange kræfter være spildte. I værste fald kan ejendommen være overdraget til en køber, som så viser sig ikke at kunne betale købesummen,” siger Kristina Søgaard.

Få hjælp til dokumentationen
Anden dokumentation, som sælger skal sørge for at få på plads i forbindelse med bolighandlen, er ejendomsdatarapporten, BBR, ejendomsskattebilletten, tingbogsattesten og et servitutudskrift. Derudover skal køber også informeres om sin fortrydelsesret i forbindelse med købet.

”Det kan være svært at holde det forkromede overblik på egen hånd, og du bør aldrig skrive under på noget fra køber, før du har fået en advokat med på råd. En advokat er din garanti for, at alle papirerne er i orden, så du ikke risikerer at blive mødt med et erstatningskrav fra køber eller i værste fald bliver snydt for betalingen,” siger Kristina Søgaard.

Boligkøb Boligkøb

At købe bolig er en stor investering, og faldgruberne er mange, men med den rigtige rådgivning kan du undgå dyre overraskelser.

Læs mere her
GØR SOM 12.422 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.422 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.