Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Kundedata giver virksomheder nye muligheder og udfordringer

  • Af Pia Eskildsen
  • 08. dec 2015

Hos Dansk Erhverv mærker man tydeligt, at anvendelsen af data er på dagsordenen i mange virksomheder lige nu. Det fortæller advokat og chefkonsulent Martin Jørgensen, der løbende rådgiver organisationens medlemmer om problemstillinger vedrørende håndtering og brug af kundedata. Ifølge ham er der to grunde til, at der er stor opmærksomhed på data i øjeblikket.

”Indsamlingen af data giver virksomhederne nye og effektive muligheder for servicere og ramme deres kunder bedre og give dem unikke, personaliserede oplevelser. Konkurrencen er hård, og data giver mulighed for at forbedre salget.  Herudover har den kommende EU forordningen også øget interessen for området, da der med forordningen lægges op til flere ændringer og formodentlig også et noget højere bødeniveau end, vi kender det i dag,” siger Martin Jørgensen.

Privacy Kompasset

Hvis du har styr på de her ting, vil dine kunder have tillid til dig, og det er altafgørende.

Kundeoplysninger er mange ting, og kun en del af den mængde data, der bliver indsamlet, er omfattet af persondataloven.

”Erhvervsstyrelsen lancerede den 10. november 2015 et helt nyt værktøj, der hedder Privacy Kompasset. Det skal hjælpe virksomhederne med at forstå reglerne i persondataloven. I Dansk Erhverv er vi meget tilfredse med, at myndighederne har lyttet til de mange virksomheder, der har efterspurgt vejledning til håndtering af data,” siger Martin Jørgensen.

”Privacy Kompasset giver et indblik i området, og virksomhederne har mulighed for at lave en persondatapolitik, de kan anvende over for kunder og samarbejdspartnere. Privacy Kompasset hverken kan eller skal erstatte rådgivning fra virksomhedens advokat eller konsulent, men med Privacy Kompasset i hånden ledes virksomhederne igennem en række opmærksomhedspunkter, som kan danne grundlag for de videre drøftelser både internt i virksomheden og med eksterne rådgivere,” fortæller Martin Jørgensen.

Åbenhed er afgørende

Martin Jørgensens anbefaling til virksomheder, der indsamler data, er, at de skal være så åbne som muligt omkring, hvad de gør med oplysningerne om deres kunder.

”Virksomhederne skal have styr på deres opbevaring af data, og de skal vide hvilke typer af oplysninger, de ligger inde med. Hvad skal disse oplysninger bruges til, og skal de eventuelt videregives? Derudover skal de sikre sig, at kunderne har givet deres samtykke i forhold til indsamlingen og brugen af data, og endeligt skal  det være nemt for kunderne at få slettet oplysningerne igen. Hvis du har styr på de her ting, vil dine kunder have tillid til dig, og det er altafgørende,” mener Martin Jørgensen.

5 gode råd til håndtering og opbevaring af kundedata:

  1. Først og fremmest skal ledelsen prioritere, at der er styr på data
  2. Få overblik over datastrømmene i virksomheden
  3. Find ud af hvilke typer af data I behandler, og om de er omfattet af persondataloven
  4. Sørg for at jeres databehandleraftaler er i orden
  5. Vær åben over for kunderne og skab gennemsigtighed, så de ved, hvad deres data bliver brugt til
Kunde- og leverandørsamarbejde Kunde- og leverandørsamarbejde

Ordentlige aftaler og kontrakter med dine kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere forebygger konflikter og sikrer stabilitet og forbedret likviditet samt øget værdi af din virksomhed.

Læs mere her
GØR SOM 12.439 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.439 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.