PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skel: Ny lov kan ramme dig som boligejer

Hvor går grænsen mellem din og min grund? Det er landinspektørens job at afgøre det – men et nyt lovforslag åbner for, at den vurdering ikke længere er objektiv. Det kan gå ud over boligejerne og ende i nabotvister.

NB! Regeringen droppede dette lovforslag i efteråret 2016.

Går min nye carport ind over naboens grund? Eller hvor har ejendomsselskabet ret til at placere sit nye etagebyggeri i forhold til mit hus? Det afgøres af, hvor skellet mellem de to grunde er placeret.

Det kan afgøres af en landinspektør – og han eller hun er en objektiv fagperson, som skal tage hensyn til alle parter.

Men regeringen foreslår nu, at landinspektøren ikke længere behøver at være ansat hos et uvildigt landinspektørfirma.

”Det betyder konkret, at landinspektøren fx kan arbejde hos det entreprenørfirma, som bygger en stor ejendom op mod en privatpersons grund. Og så kan man ikke føle sig sikker på, at skellet bliver sat helt objektivt. Og kommer det til en retssag, kan det blive dyrt for boligejeren, som måske er oppe mod en stor virksomhed,” siger advokat Ulrik Andreas Henriksen fra Advodan Aalborg og fortsætter:

”Er der tale om naboer i et villakvarter, kan det også ende i stridigheder og klager, fordi landinspektøren måske ikke arbejder for et uvildigt landinspektørfima. Og så føler man sig måske ikke sikker på, at landinspektøren – som ellers ville ordne uenigheder på mindelig vis – har taget en objektiv beslutning.”

Det nye lovforslag er en del af regeringens vækstpakke, der er centrerer sig om tre temaer, hvoraf et af dem er ”Mere effektivt byggeri og billigere forsyning". Konkret skal forslaget om at ophæve ejerskabsrestriktionerne for landinspektørselskaber være med til at skabe øget konkurrence i branchen. Lovforslaget kommer til afstemning i Folketinget i løbet af 2016.

 

Fakta – her kan du bruge landinspektøren:

Hvis du og din nabo er i tvivl eller uenige om, hvor skellet går – så kan I afholde en såkaldt skelforretning, hvor landinspektøren afgør det.

Landinspektøren kan også afgøre, om den ene af jer har vundet hævd over et bestemt stykke jord – og dermed kan fortsætte med at bruge det, selvom det teknisk set er den anden parts grund.

6 kommentar

Henrik Rode

Hej. Vi har lige købt en grund med et gammelt hus, som skal rives ned for at give plads til et nyt. Landmåleren har gjort opmærksom på, at skel og hæk mod den ene nabo ikke er sammenfaldende - hækken står ca. 1/2 m på naboen side af skel. Landmåleren foreslog, vi skulle spørge den nye nabo, om vi skulle lade skel berigtige til hækken, eller lade det være. Det gjorde vi på høflig vis. Først ville naboen gerne være med til at berigtige skel i hæk, men har fortrudt og er nærmest blevet ubehagelig. Der skulle ifølge naboen for en del år tilbage være lavet aftale mellem naboens forældre (tidl. ejere af naboejendommen) og den tidligere ejer af vores grund (dødsbo) om at plante hækken på naboens grund for at gøre plads til hestetrailer på vores side. I den forbindelse mener vores nabo, den tidligere ejer af vores grund har fjernet en skelpæl, for at man kunne køre ind med hestetraileren. Vores nabo forlanger nu, vi skal betale for at få genetableret en skelpæl her, men det mener vi ikke, vi kan have ansvaret for, da vi ikke har været en del af det, der er sket for flere år siden. Udstykningslovens §45 siger, at "Skelmærker og varige mærker for opmåling, hvortil matrikulære målinger knyttes, må ikke flyttes, borttages, beskadiges eller ødelægges. Stk. 2. Den, der overtræder stk. 1, skal betale udgifterne ved mærkets genanbringelse" Læser vi loven rigtigt, eller kan vi virkelig komme til at hæfte for anden mands gerninger (tidl. ejer)?

Rune Strøm Danvold

Hej Henrik I kan dels ikke komme til at hæfte for handlinger af denne slags, som naboen påstår, at dødsboet har foretaget samt dels kan naboen på ingen måde bevise, at det er den tidligere ejer, som har bortskaffet skelpælen. Selvom jeg tillader mig at gå ud fra, at jeres landmåler har styr på håndteringen af sagen, lyder det bestemt som om, at en skelforretning kunne være en mulighed mht. at få en afklaring på skelproblematikken. Mvh Rune

Tine knudsen

Hvor stor er chancen for at opnå dispensation til at bygge 1 etage på et fladt tags hus, når huset ligger i skel, og vi helst ikke vil have tag med høj rejsning men derimod " en klods" ovenpå. Og i tilfælde af, at vi kun kan bygge med høj rejsning, er der så en chance for at kunne bygge på en måde, så man ikke umiddelbart skal " skære " noget at taget i den ene ende ift de 2,5 meter

Rune Strøm Danvold

Hej Tine Tak for din mail. Det er ikke fordi, at jeg ikke vil besvare dine forespørgsel, men dels falder denne uden for emnet i artiklen samt dels afhænger svaret af evt. lokalplan, servitutter samt den kommunale praksis vedrørende byggelovgivningen, hvorfor jeg ikke har mulighed for at give et tilstrækkeligt svar herpå. Jeg kan derfor alene henvise dig til at tage kontakt herom til kommunen. Mvh Rune

Michael

Vi har i 2013 fået en ny nabo, denne ville i 2015 ikke længer anerkende, at den private fællesvej på landet er ibrugtaget med de 5 meter, som fremgår af alle kort siden 1920, seneste kort er fra 2011. Er det muligt at få tinglyst en servitut om at den private fællesvej er ibrugtaget med 5 meter, hvis 4 ud af 5 vejejere og vejbrugere underskriver en erklæring herom. Naboen er vejejere af ca. 50% af den private fællesvej. Mvh Michael

Rune Strøm Danvold

Hej Michael Tak for din mail. Det er bestemt muligt for jer 4 at få tinglyst en servitut herom på jeres respektive 4 ejendomme, men det vil ikke være muligt at få denne lyst på naboens ejendom, når denne protesterer heroverfor. Det mest korrekte at gøre i jeres situation vil formentlig være at få indkaldt til et vejsyn således, at der kan komme en endelig afklaring på anvendelsen/ibrugtagningen af den private fællesvej. Mvh Rune

Bjarne

Vi bor i et sommerhusområde. Vores naboer vil nu bygge en carport 2 m. fra skel mod os. Der er ingen beplantning i skel. Selve carporten bliver ca. 6 m. bred over mod os; men i forvejen har de et plankeværk, der er over 14 m. langt og 2,5 m. højt, så i sammenhæng bliver det ca. 20 m. plankeværk over mod os. Er dette lovligt i forhold til bygningsreglement for garager, carporte og lignende mindre bygninger. Med venlig hilsen Bjarne

Rune Strøm Danvold

Hej Bjarne Tak for din mail. Det forhold, at dine naboer påtænker at bygge en carport 2,0 meter fra skel har som sådan ikke noget at gøre med hegnslovgivningen for det første, idet denne alene regulerer 1,75 meter inde på hver side af selve skellet. Hvorvidt at den påtænkte opførsel af carporten er i overensstemmelse med det gældende BR på opførelsestidspunktet er en afgørelse, som kommunen er berettiget og kompetent til at træffe. Det kan derfor anbefales, at I tager direkte fat i kommunens tekniske afdeling herom mhp. at få et svar herpå. Mvh Rune

Bo Albrechtslund

Vi har købt et hus for godt et år siden. Naboen har sat sit hus til salg og hævder, at han ejer en del af vores grund. Jeg har ikke kunnet finde skelpæle. Hvordan forholder vi os, hvis han har ret? Vi har jo købt grund og hus i den tro at hele haven er Vores. Vh. Bo

Ulrik Henriksen

Når I som naboer er uenige om skellets placering, skal I have fat i en landinspektør, som kan lave en såkaldt skelforretning, som fastlægger skellet. Efterfølgende kan begge parter indbringe sagen for domstolene, hvis man er uenig med landinspektøren. Landinspektøren skal være upartisk, og det er derfor en god ide at kontakte en advokat, der som parts repræsentant kan sørge for at dine interesser bliver varetaget bedst muligt.

Lisbeth B.

Kan der vindes hævd på en bygning (carport), der ikke følger bygningsreglementer mht afstand og brandsikkerhed.

Ulrik Andreas Henriksen

Hej Lisbeth Hævd er en måde at opnå brugsret eller ejendomsret over fast ejendom. Så hvis din nabo har anvendt din carport i 20 år og i øvrigt opfyldt de øvrige betingelser (bl.a. at anvendelsen er retsstridig - altså at naboen ikke i løbet af de 20 år har fået tilladelse til anvendelsen), kan naboen vinde hævd på brugsretten til din carport. I så fald skal han anlægge en retssag og efterfølge få tinglyst dommen som servitut på din ejendom. Men ovennævnte har jo ikke noget med bygningsreglementet at gøre. Hævd er ikke noget man kan anvende til at få dispensation fra bygningsreglementet. Hvis din nabo er utilfreds med din carport, og i øvrigt mener at den er ulovlig opført, skal han kontakte teknisk forvaltning i kommunen. Det har altså ikke som sådan noget med hævd at gøre. Jeg håber det besvarer dit spørgsmål. Med venlig hilsen Ulrik Andreas Henriksen