PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ændringer i skilsmissereglerne: Nu afskaffes refleksionsperioden

Skal du skilles, og har du og din partner fælles børn under 18 år, skal I nu ikke længere igennem en tvungen tre måneder lang refleksionsperiode, før I kan blive skilt.

Et flertal i Folketinget har besluttet at afskaffe refleksionsperioden på tre måneder og kravet om tvungen delt bopæl for forældre til børn under 18 år. Den nye lovændring træder i kraft 1. juli 2020. 

 

Konflikter under skilsmissen har store konsekvenser for børnene

På trods af at de to skilsmisseregler kun har været i kraft siden 1. april 2019, så er de blevet så hårdt kritiseret af fagfolk og advokater, at de nu afskaffes. Reglerne blev oprindeligt indført for at skærme og beskytte børnene i skilsmissesituationer, men alt tyder på, at de har gjort det præcis modsatte

Formålet med at indføre refleksionsperioden var at sikre, at par, der vil skilles, har mulighed for at ombestemme sig og finde ud af forholdene omkring børnene inden den endelige skilsmisse. På trods af at 122 par i 2019 faktisk valgte ikke at blive skilt alligevel, så har refleksionsperioden været årsag til stor konfliktoptrapning ”som familieretsadvokat har jeg oplevet at refleksionsperioden har været årsag til langt større konflikter blandt de involverede parter, end før reglens indførsel, og det har haft store konsekvenser for børnene” udtaler Rikke Frødstrup famillieretsadvokat fra Advodan i Glostrup.

 

Hvad betyder det for dig, der skal skilles?

Ændringen af reglerne betyder, at du kan blive skilt med øjeblikkelig virkning. Du skal ikke igennem et obligatorisk digitalt læringsforløb for at opfylde betingelserne for at kunne få en direkte skilsmisse uden at have været separeret først. Herudover betyder det også, at I ikke skal have delt bopæl på børnene de første tre måneder efter jeres ansøgning om skilsmisse. Det er derfor op til jer at beslutte hvem der skal være bopælsforælder og samværsforælder. Hvis I ikke kan blive enige, kan I anmode Familieretshuset eller Familieretten om at træffe afgørelse.

Indsender formularen...

Vi kan hjælpe dig gennem skilsmissen.

Vil du vide mere?

3 kommentar

0 / 700 tegn

Sally

Hej Rikke, Min eksmand og jeg søgte om skilsmisse i starten af maj - og er derfor i gang med vores refleksionsperiode. Jeg læser nu at denne tænketid bliver afskaffet pr.1.juli og mit spørgsmål er derfor om vi bare kan få papirer på vores skilsmisse der? Eller skal vi færdiggøre den periode som er igangsat og vente de tre mdr. Hvad kan vi gøre 1.juli? Vh Sally

Rikke Frødstrup

Kære Sally Sådan som jeg har forstået reglerne så vil ansøgninger om skilsmisser indsendt tidligere end 3 måneder før den 1. juli, være omfattet af reglerne omkring afskaffelse af refleksionsperioden, og derfor bør jeres ansøgning være omfattet af de nye regler. Det betyder at I burde kunne blive skilt uden refleksionsperiode, såfremt I i øvrigt er enige om vilkårene for skilsmisse, herunder om der skal betales ægtefællebidrag og hvem der skal overtage lejebolig. I skal være opmærksomme på at Familieretshuset har meget lange sagsbehandlingstider for tiden, og derfor kan der gå noget tid før I modtager jeres bevilling om skilsmisse.

James nielsen

Jeg har købt og ejer den mobil min ex-kone bruger ,som hun fik I gave . Så spørgsmål er ejer hun dem eller gør jeg.

Søren

Min kæreste og jeg gik hver til sit for 4 år siden. Hun fik bopælen og jeg har været samværsforælder fra torsdag til mandag hver 14. dag og jeg har i hele perioden betalt børnebidrag, selvom vi (da det gik godt i forholdet) var enige om at hvis vi nogensinde gik fra hinanden, skulle der ikke betales børnepenge imellem os. Vi er nu påbegyndt en 7/7 ordning og så er mit spørgsmål om det ikke er fuldstændig fair at jeg stopper børnebidraget? Hvad med børnebidraget fra staten - hvordan er reglerne der?