Ny ejerlejlighedslov trådte i kraft d. 1. juli 2020

Formålet med den oprindelige ejerlejlighedslov var at skabe en særskilt lov for ejerlejligheder, der skulle danne grundlag for håndteringen af ejerlejligheden som en boligform. Loven skulle også beskrive den retlige status af ejerlejligheder og forholdet mellem ejeren af lejligheden og ejerforeningen. Siden loven trådte i kraft d. 1. juli 1966, er der gennemført en række ændringer, hvilket har medført, at ejerlejlighedsloven er blevet svær at forstå og anvende i praksis. Det er der nu lavet om på.

Flere muligheder for opdeling af ejendomme 

Før den nye lovgivning trådte i kraft, kunne lejligheder opført før 1966 kun opdeles, hvis de indeholder to boliger. Dette betød, at bygninger opført før 1966 med både bolig og erhverv som udgangspunkt ikke kunne opdeles – undtaget var 80/20 ejendomme og fredede ejendomme. Med den nye lovgivning følger at man gerne må opdele også selvom bygningen indeholder erhverv. Begrænsningen med to boliger pr. bygning er dog fastholdt.

Opdeling af ejendomme i deres helhed

I den nye ejerlejlighedslov er det nu også muligt at opdele boliger i en bygning som én samlet ejerlejlighed det kan fx være en udlejningsejendom med flere boliger i. Resten af bygningerne på ejendommen kan herefter opdeles efter loven.  

Har man en bygning med blandet bolig og erhverv giver den nye lov mulighed for, at alle boliger i bygningen kan opdeles som én ejerlejlighed, der ikke kan videreopdeles. Erhvervet kan herefter opdeles til selvstændige ejerlejligheder.

80/20 reglen

Der er med den nye lov også sket en lempelse af betingelserne for opdelingen af blandede beboelses- og erhvervsejendomme efter den såkaldte 80/20-regel, da størrelseskravet på 85 kvadratmeter for nyetablerede lejligheder også er ophævet.

Uændret lovgivning for nogle ejendomme

Opdeling af ældre udlejningsejendomme, ejendomme i andelsboligforeninger og landbrugsejendomme er fasthold i den nye lov. Dette betyder, at der ikke er sket lovændringer indenfor dette område og den type ejendomme fortsætter som hidtil.

Krav til energimærkning

Tidligere krav omkring størrelser på bad, køkkener, boligs minimumstørrelser, varmt vand og lignende er med den nye lov blevet kasseret. Boliger opført før 1. juli 1966 skal blot opfylde funktionskravene i bygningsreglementet fra 2015.

Man har derimod valgt at fokusere på energimærkningen og stramme kravene til denne. Boliger skal med den kommende ejerlejlighedslov leve op til rammerne for energimærke D. Hensigten med at skærpe energikravet er et led i at skabe og fremtidssikre energiforbedringer i hele landet.

Digitalisering af kommunikationen 

Lovændringen giver advokater, administratorer, revisorer, landinspektører og realkreditinstitutter og lign. mulighed for at kommunikere med Digital Post med ejerforeninger og ejere af ejerlejligheder i sager om foreningens eller ejeres forhold.

Overgangen mellem den gamle og den nye lovgivning 

Har du en ejendom som du var i gang med at opdele, før den nye lovgivning trådte i kraft, så kan du godt få den opdelt efter den gamle lovgivning. Der kommer til at være en overgangsperiode fra 1. juli 2020 til 31. december 2020. Der forudsætter dog, at du, før loven trådte i kraft, har søgt om byggetilladelse til forhold, der vil gøre opdelingen mulig.

Hvad betyder lovændringen for dig?

Er du i tvivl om hvad lovændringen kommer til at betyde for dig? Eller kan du se muligheder for ny opdeling af din/jeres ejendom? Så kontakt Advodan, vores ejendomsadvokater kan hjælpe dig med at få det optimale ud af ejendommen.