Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Ansættelse og arbejde

Fritstilling

Når du bliver sagt op, skal du normalt fortsat møde på arbejde i opsigelsesperioden. Forskellige forhold kan dog gøre, at din arbejdsgiver fritstiller eller suspenderer dig i opsigelsesperioden.

Du er her

At være fritstillet betyder, at du ikke fremover skal møde på arbejde. Du modtager fortsat din sædvanlige løn i fritstillingsperioden, ligesom du som udgangspunkt har ret til goder som fri telefon eller fri bil. Du har også krav på arbejdsgiverbetalt pension i opsigelsesperioden, hvis det er et krav ifølge din ansættelseskontrakt eller en gældende overenskomst.

At være suspenderet betyder, at du ikke møder dagligt på arbejde, men dog skal stå til rådighed, hvis din arbejdsgiver får brug for dig i opsigelsesperioden. Du modtager din sædvanlige løn og har ret til fri telefon eller fri bil.

Husk at være aktivt jobsøgende

Når du er fritstillet, har du pligt til at være aktivt jobsøgende, og derfor bør du melde dig som aktiv jobsøgende på jobnet samt øvrige databaser, så du får fremsendt relevante jobtilbud - men du skal ikke melde dig ledig. Det skal du først den dag, hvor ansættelsesforholdet er endelig ophørt.

Du kan ikke modtage ydelser som fx dagpenge, mens du er fritstillet. Hvis du ikke overholder denne regel, kan din arbejdsgiver afvise at betale din løn. Derfor er det vigtigt, at du kan dokumentere din kontakt med eventuelle nye arbejdsgivere.

Nyt arbejde under fritstilling

Du må gerne starte på et nyt arbejde, mens du er fritstillet og stadig er ansat i den gamle virksomhed. Hvis du er funktionær, kan du også få dobbelt løn i perioden. Uanset hvad, er du som funktionær garanteret, hvad der svarer til tre måneders løn i dit gamle job, hvis du har et opsigelsesvarsel på tre måneder eller derover.

Du er dog stadig forpligtet til at være loyal over for din tidligere arbejdsgiver og overholde eventuelle kunde- og konkurrenceklausuler. Det betyder, at du fx ikke må tage et nyt job hos en konkurrent eller selv starte en konkurrerende virksomhed op i fritstillingsperioden.

Afholdelse af ferie under fritstilling

Du skal som udgangspunkt afholde så meget af din ferie som muligt, når du er fritstillet. Hvis du aftaler noget andet med din arbejdsgiver, skal det stå skriftligt i dit opsigelsesbrev.

Som fritstillet optjener du stadig ret til ferie i opsigelsesperioden. Men hvis du får et nyt arbejde i fritstillingsperioden, optjener du kun ret til ferie hos den nye arbejdsgiver. 

Har du brug for hjælp til Ansættelse og arbejde?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Har du brug for hjælp? Skriv til os
Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til dit nærmeste ADVODAN-kontor. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder fra dette kontor. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Har du brug for hjælp til Ansættelse og arbejde?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.458 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.458 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.