Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Menu

Testamente og arv

Børnetestamente

Statsforvaltningen bestemmer, hvem der skal overtage forældremyndigheden, hvis mindreårige børn mister deres forældre. Vil I have indflydelse på beslutningen, skal I oprette et børnetestamente.

Du er her

I et børnetestamente kan I tilkendegive, hvem I ønsker skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I dør, inden de bliver myndige. 

Sker det utænkelige, at I begge dør på samme tid, er det statsforvaltningen, der vurderer, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn. Det vurderes ud fra, hvad der er til barnets bedste. Har I oprettet et børnetestamente, vil statsforvaltningen følge jeres ønsker - medmindre forholdene konkret taler imod.

Ved at forældrene selv tager stilling, undgår man en eventuel konflikt mellem to efterladte familier, som skal blive enige om, hvorvidt det fx er den ene forældres søster eller den andens, som skal have forældremyndigheden.

Børnetestamente - hvem skal have forældremyndigheden hvis I begge dør?

Også relevant for enlige forældre

Er du alene med dine børn, og har du forældremyndigheden, kan du også med fordel oprette et børnetestamente. Hvis den anden forælder fortsat er i live, skal du dog være opmærksom på, at vedkommende altid har fortrinsret - medmindre særlige forhold taler imod.

Mange enlige forældre vælger at oprette et børnetestamente, fordi de gerne vil forklare, hvorfor den biologiske far eller mor ikke skal have forældremyndigheden. Så er det op til statsforvaltningen at afgøre, om de vil fravige udgangspunktet, så den anden forælder ikke får forældremyndigheden", oplyser Malene Warming Nissen

Er du alene med dine børn, skal du være opmærksom på, at den efterlevende forælder har fortrinsret, medmindre særlige forhold taler imod.

Er dine børn fyldt 12 år, har de ret til at få medindflydelse på statsforvaltningens afgørelse.

Sådan opretter du et børnetestamente

Der er ikke nogen juridiske krav til, hvordan et børnetestamente skal se ud. Det kan laves som et selvstændigt dokument, hvor I selv skriver, hvem I ønsker skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I dør, før de er myndige. Herudover skal det indeholde en dato og underskrifter.

Børnetestamente kan også indgå i et “almindeligt” testamente, hvor I også tager stilling til andre vigtige ting om arvens fordeling og vilkår.

Uanset om testamentet kun indeholder ønsker om jeres børn, eller om det også omhandler bestemmelser om fordelingen af arven efter jer, så kan testamentet underskrives for en notar. 

Når det er underskrevet for notaren, opbevares det i et centralt arkiv og kommer helt automatisk frem efter jeres død. Det sikrer, at Statsforvaltningen får kendskab til jeres ønsker.  

 

FAKTA

  • Et børnetestamente skal ikke, rent juridisk, udfærdiges på en bestemt måde. Det skal blot indeholde en tilkendegivelse af hvem du/I finder bedst egnede, dato og underskrifter. Vælger du den løsning, er det en god idé at fortælle vedkommende som er indsat, hvor det originale dokument befinder sig og giver vedkommende en kopi, så han eller hun kan aflevere det til Statsforvaltningen ved et eventuelt dødsfald.
  • ADVODAN anbefaler imidlertid, at børnetestamentet indgår som del af et normalt testamente og underskrives for en notar. Fordelen ved det er, at notaren opbevarer en kopi i sit arkiv, og I sikrer, at det automatisk kommer frem til statsforvaltningen i tilfælde af død. Herudover kan man også bestemme om vedkommende, man indsætter, skal arve et beløb for at tage sig af barnet eller børnene, så det ikke skal være økonomien, der afgør det.

Har du brug for hjælp til Testamente og arv?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Læs også

Har du brug for hjælp til Testamente og arv?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.

Du er her
GØR SOM 12.531 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.531 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.