Barselsregler

De nye barselsregler

De nye barselsregler ændrer ikke den samlede barselsperiode, men justerer fordelingen af barslen mellem forældrene samt kravene til, hvordan den skal varsles til arbejdsgiver og kommune. I fremtiden vil en mindre del af barslen være øremærket til moren, mens en større del vil være øremærket til faren eller medmoren, med det formål at fremme ligestilling mellem forældrene. Hvis den øremærkede barsel ikke afholdes, vil barselsdagpengene for de pågældende uger gå tabt.

Bedre barselsvilkår for LGBTQ-familier og soloforældre

Udover at fremme ligestillingen mellem forældre har de nye barselsregler også til formål at fremme ligestillingen mellem forskellige familiekonstellationer. Fra 1. januar 2024 kan familier, som ikke består af én retlig mor og én retlig far/medmor, overdrage barselsorlov, der ikke er øremærket, til op til to sociale forældre. En social forælder kan fx være en ægtefælle eller samlever til den retlige forælder eller en kendt donor, der haren forældrelignende relation til barnet. Det betyder, at man i alt kan fordele de orlovsuger, der kan overdrages, mellem op til fire forældre.

Hvis en del af orloven overdrages til en social forælder, skal man være opmærksom på, at den sociale forælder opfylder de almindelige krav i barselsloven for at få ret til barselsdagpenge.

Fra 2024 kan soloforældre også overdrage ikke-øremærket orlov til et nærtstående familiemedlem, som fx bedsteforældre.

Hvornår skal jeg give min arbejdsgiver besked?

Du skal underrette din arbejdsgiver om din graviditet senest tre måneder før, du forventer at føde. Hvis du skal være far eller medmor, skal du give besked senest fire uger, før du forventer at holde barsel.

Du har ret til fravær og er bedre beskyttet mod opsigelse, når du har underrettet din arbejdsgiver. Derfor kan det være en god idé at informere din arbejdsgiver om graviditeten tidligere. Desuden kan du, så snart du har givet besked, sammen med din arbejdsgiver tilpasse dit arbejde for at reducere gener og risiko for sygefravær.

Særlige regler for gravide

Er du gravid, gælder der særlige forhold for din ansættelse. Som gravid medarbejder er du omfattet af en række beskyttelsesregler, der falder ind under loven om ligestilling. Du har fx ret til at gå til konsultation hos din læge og jordemoder i arbejdstiden, uden at det bliver trukket af din løn.

Når din arbejdsgiver er blevet oplyst om din graviditet, er det arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsmiljøet er foreneligt med din graviditet. Du kan blive omplaceret til andre opgaver. Hvis du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige om, hvilke opgaver du kan udføre, skal du kontakte din læge. Lægen kan derefter henvise dig til Arbejdsmedicinsk Klinik, som udarbejder en rapport over dine skånebehov.

Hvor mange ugers orlov har jeg ret til?

Du har ret til at gå på barsel fire uger før den forventede fødsel. Hvis du er syg på grund af graviditeten, kan du være berettiget til yderligere orlov. Efter fødslen har du ret til 10 ugers orlov, efterfulgt af 32 uger, som du kan forlænge til enten 40 uger eller 46 uger, hvis du er i arbejde.

Som far eller medmor har du ret til to ugers orlov efter barnets fødsel. Derefter kan du også tage 32 ugers barselsorlov, som kan forlænges til 40 eller 46 uger.

Tvillinge- og flerlingeforældre får fra 1. maj 2024 ret til 26 ugers ekstra barsel med barselsdagpenge, hvor hver forælder får 13 uger. Denne ekstra orlov kan ikke overdrages mellem forældrene.

Har jeg ret til løn under barselsorlov?

Barselsloven sikrer dig visse rettigheder, når du skal passe dit barn. Om du får løn under barslen, afhænger dog af dine ansættelsesforhold.

Er du funktionær, har du krav på halv løn fra fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Du kan muligvis have forhandlet dig til fuld løn under hele barslen eller være omfattet af en overenskomst, der sikrer dig fuld løn i en periode. Det kan derfor være en god idé at gennemgå din overenskomst og ansættelseskontrakt og få overblik over, hvilke perioder der er med løn, og hvilke der er uden.

Du kan vælge at få hjælp fra en advokat, hvis du er usikker på, hvilke barselsregler der gælder for dig, eller hvis du skal forhandle dine barselsvilkår på plads. Tag kontakt til os i dag, så hjælper vi dig i din forhandling.

Sygdom under graviditeten

Hvis du bliver syg under graviditeten, har du ret til at få udbetalt din normale løn frem til det tidspunkt, hvor din barselsorlov begynder. Dog har alle ikke krav på løn, hvis sygdommen ikke er graviditetsbetinget; dette afhænger af dine ansættelsesforhold eller kontrakt.

 Som funktionær har du ret til fuld løn under hele din sygemelding. Hvis du ikke har ikke krav på løn fra din arbejdsgiver, kan du søge om sygedagpenge eller barselsdagpenge, afhængig af om sygdommen er relateret til graviditeten eller ej. Hvis du ikke er syg, men lider af graviditetsgener, der kræver særlige hensyn, som din arbejdsgiver ikke kan imødekomme, er der tale om en fraværsmelding.

Hvis du har været sygemeldt over længere tid og bliver opsagt på grund af din sygemelding, skal din arbejdsgiver tilbyde dig genansættelse, hvis det viser sig, at sygdommen skyldtes graviditeten. Du har desuden som udgangspunkt ret til at vende tilbage til det samme job, du havde før din barselsorlov.

Kan jeg forlænge eller udskyde min barselsorlov?

Barselsorloven skal normalt afholdes inden barnet fylder 1 år, men du har mulighed for at forlænge eller udskyde den og gemme en del af barslen til efter barnets første år. Hvis du ønsker at forlænge eller udskyde orloven, skal du informere din arbejdsgiver senest 6 eller 8 uger efter fødslen.

Som mor eller far/medmor kan du forlænge de 32 uger af orloven, der begynder efter uge 10, med op til 14 uger. Vær dog opmærksom på, at du ikke får flere uger med barselsdagpenge. Du kan aftale med din arbejdsgiver at forlænge orloven ved at genoptage arbejdet på nedsat tid. Som mor kan du forlænge orloven fra uge 3 og eventuelt overdrage orlov til far/medmor, som i stedet kan arbejde på nedsat tid under hele barslen.

Du kan vælge at udskyde en del af barslen til efter barnet er fyldt 1 år. Dette kan ske enten retsbaseret, aftalebaseret eller ved at kombinere begge muligheder. Retsbaseret orlov er din lovgivningsmæssige ret til at udskyde barslen, mens aftalebaseret orlov giver større fleksibilitet, hvis du og din arbejdsgiver er enige om betingelserne. Begge former for udskudt orlov skal afholdes inden barnet fylder 9 år.

Kan mine arbejdsforhold ændre sig under min barsel? 

Du har som udgangspunkt ret til at vende tilbage til det samme job, som du havde, inden du gik på barsel. Ledelsesretten giver dog din arbejdsgiver mulighed for at ændre på dine arbejdsforhold. Det betyder, at du ikke nødvendigvis har ret til at vende tilbage til præcis de samme opgaver eller den samme stilling som før.

Hvis der sker væsentlige ændringer i dine ansættelsesforhold, mens du er på barsel, har du ifølge funktionærloven krav på at blive varslet inden for det antal måneder, din anciennitet kræver.

Kan jeg blive opsagt under barselsorloven?

Ifølge ligebehandlingsreglerne er det ikke tilladt for en arbejdsgiver at opsige dig på grund af graviditet eller barsel. Hvis du er gravid eller på barsel, kan du dog stadig blive afskediget af saglige årsager, som fx nedskæringer eller omstruktureringer på arbejdspladsen.  

Er du blevet opsagt, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at opsigelsen ikke skyldes din graviditet eller barsel. Denne bevisbyrde er i praksis meget svær at løfte og arbejdsgiveren skal kunne fremlægge tungtvejende beviser på, at du ikke er blevet opsagt pga. din graviditet.

Hvis du bliver opsagt på grund af graviditet eller barsel, har du ret til økonomisk godtgørelse, hvis din arbejdsgiver ikke er i stand til at fremlægge tilstrækkelig dokumentation.