Dit overblik over de nye skattesatser
Personfradrag
Skattesatsen for personfradraget for alle danskere over 18 år er steget fra 49.700 kroner i 2024 til 51.600 kroner i 2025. For personer under 18 år er fradraget det samme.
Personfradraget trækkes fra din løn, inden du skal betale A-skat. Hvis du ikke selv kan udnytte dit personfradrag, kan den uudnyttede del overføres til en eventuel ægtefælle.
Topskat
Du må tjene 611.800 kroner i 2025, før du skal betale topskat. Det er 22.900 kroner mere set i forhold til 2024s skattesatser, hvor grænsen var 588.900 kroner.
Afgiftsfri gavebeløb
I 2025 har du mulighed for at give dine nærmeste slægtninge en skattefri kontantgave på op til 76.900 kroner. I 2024 var afgiftsgrænsen 74.100 kroner. Giver du mere end 76.900 kroner, skal modtageren betale gaveafgift af det beløb, som overstiger 76.900 kroner.
Børne- og ungeydelse
Har du børn, kan du glæde dig over, at børne- og ungeydelsen (også kaldet børnechecken) er blevet lidt større i 2025.
For børn fra 0 til 2 år får du i år 21.168 kroner. For børn fra 3 til 6 år får du 16.764 kroner. For børn fra 7 til 14 år får du 13.188 kroner, og for børn fra 15 til 17 år får du 13.188 kroner.
Børnebidrag
Du har ret til børnebidrag, hvis du er skilt fra dine børns anden forælder, og børnene bor hos dig.
Beløbets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indkomst. I 2025 ligger normalbidraget på 1.603 kroner om måneden (grundbeløb + tillæg).
Konfirmationsbidrag
Kan I som forældre ikke blive enige om at holde fælles konfirmation for jeres barn og dele udgifterne til konfirmationen, kan Familieretshuset i visse situationer fastsætte konfirmationsbidrag.
I 2025 er konfirmationsbidraget 4.257 kroner.
Bundfradrag dødsbo
Alle personer, der dør, udgør hver ét dødsbo. Hvert dødsbo har et bundfradrag, som der ikke skal betales boafgift af. I 2025 er bundfradraget på 346.00 kroner (2024: 333.100 kroner).
16 kommentar
John
Phillipp Quedens
Lis
Lars
Phillipp Quedens
C
Phillipp Quedens
Michael Warning
Phillipp N. Quedens
David Johnson
Phillipp Quedens
Mie Rahbek Thomsen
Susanne Voll
Marian Alber
Mie Rahbek Thomsen
Malene Warming Nissen
Torben
Mie Rahbek Thomsen
Torben
Torben
Merete
Malene Warming Nissen
Marianne Andersen
Lars Emde Poulsen
anne merete
Lars Emde Poulsen
Lars-Erik Nielsen
Lars Emde Poulsen