PrivatErhvervOm Advodan
Jutland
Zealand
Bornholm

Tinglysning af skøde: Få juridisk hjælp til korrekt registrering

Skødet er nøglen til din nye bolig, men en fejl i tinglysningen kan forsinke overtagelsen eller skabe problemer senere. Vi sørger for, at skødet bliver korrekt udarbejdet og registreret, så du slipper for tekniske fejl og ubehagelige overraskelser.

Vi tilbyder:

  1. Udarbejdelse af skøde
  2. Digital tinglysning hos Tinglysningsretten
  3. Gennemgang af servitutter og hæftelser

Når du har købt bolig, bør ejerskiftet registreres hos Tinglysningsretten. Det sker ved, at skødet bliver tinglyst.

Tinglysningen skal ske korrekt og rettidigt, og det kræver, at alle oplysninger i skødet er præcise. En fejl eller forsinkelse kan få betydning for både finansiering, overtagelse og dine rettigheder som ejer. Hos Advodan Vejle hjælper vi dig med at få skødet på plads.

 

Hvad er tinglysning og hvorfor er det vigtigt?

Tinglysning er den offentlige registrering af rettigheder over fast ejendom, herunder ejerskab, pant, og servitutter. Når skødet er tinglyst, fremgår det af tingbogen, at du er den retmæssige ejer af boligen. Det beskytter dig mod evt. krav fra andre og er nødvendigt for, at finansieringen kan gennemføres.

Tinglysningen sker digitalt hos Tinglysningsretten, men processen kræver præcision. Vi sørger for, at alt bliver gjort korrekt – fra udarbejdelse af skøde til afstemning med banken og overholdelse af frister.

 

Få hjælp til tinglysning af skøde af en boligadvokat

Hos Advodan Vejle håndterer vi hele processen og sikrer, at skødet bliver tinglyst uden problemer:

  • Udarbejder og indsender skødet digitalt
  • Henter de nødvendige oplysninger fra købsaftalen
  • Gennemgår tingbogen for servitutter og hæftelser
  • Indbetaler tinglysningsafgiften korrekt og rettidigt
  • Koordinerer med banken om deponering og garantier
  • Følger op på sagen indtil handlen er gennemført

Du skal ikke holde styr på tekniske frister, digital kommunikation eller formalia – vi tager os af det hele.

 

Tinglysningsafgift: Hvad koster det at få tinglyst et skøde?

Når du får tinglyst et skøde, betales der en tinglysningsafgift til staten. Afgiften består dels af et fast grundbeløb, dels af en procentdel af den pris, som ejendommen er solgt for – den såkaldte ejerskiftesum.

  • 1.850 kr. i fast tinglysningsafgift (2025)
  • 0,6 % af ejerskiftesummen (købesummen mellem køber og sælger)

Afgiften skal betales i forbindelse med indsendelsen af skødet til Tinglysningsretten. Hos Advodan Vejle sørger vi for, at både afgiften og selve tinglysningen håndteres korrekt og rettidigt.
Ud over afgiften kommer honoraret for selve arbejdet med udarbejdelse og indsendelse af skødet. Prisen for dette afhænger af sagens omfang. Du er altid velkommen til at kontakte os for en vurdering og få et overslag på prisen på forhånd.

 

Hvornår skal skødet tinglyses?

Tinglysningen sker normalt, når købsaftalen er underskrevet og eventuelle forbehold er afklaret.
Det er vigtigt, at tinglysningen sker rettidigt, da den er en forudsætning for, at købesummen kan frigives, og at du bliver registreret som ejer.

Hvis tinglysningen trækker ud eller indeholder fejl, kan det forsinke hele overdragelsen. Derfor anbefaler vi, at du får professionel hjælp til opgaven.

Advodan Vejle: Juridisk rådgivning med lokalkendskab i Vejle og omegn

Vi rådgiver ved mere end 250 handler om året og har solid erfaring med tinglysning af skøder i både Vejle, Hedensted og omegn. Det betyder, at vi kender de forhold, der ofte spiller ind i netop dit lokalområde – for eksempel lokalplaner, tinglyste servitutter og deklarationer, som kan få betydning for dit ejerskab.

Med os får du både juridisk overblik og lokalt kendskab – og en proces, der bliver fulgt til dørs.

Oftest stillede spørgsmål om tinglysning af skøde

Hvem skal tinglyse skødet?

Det afhænger den aftale der er indgået mellem køber og sælger. Mange vælger at lade en advokat stå for det, da det sikrer korrekt indberetning og opfølgning.

Hvad sker der, hvis skødet ikke bliver tinglyst?

Hvis skødet ikke bliver tinglyst, er du ikke officielt registreret som ejer af ejendommen. Det kan få konsekvenser for både lån, forsikring og fremtidigt salg. Du har samtidig ikke sikret din ret til ejendommen, og du risikerer, at tredjemand godtroende har erhvervet ejendommen, eller at tidligere ejers kreditorer foretager udlæg i din ejendom.

Hvor lang tid tager det at få tinglyst et skøde?

Tinglysning tager typisk mellem 1 og 3 uger fra indsendelse, afhængigt af ekspeditionstiden hos Tinglysningsretten og om alle oplysninger er korrekte ved første indsendelse.

Kan jeg selv tinglyse skødet?

Ja, det er muligt at tinglyse et skøde selv via Tinglysningsrettens digitale system.

Indsender formularen...

Skal vi hjælpe dig med din tinglysning?