-
Meld flytning
Hvis børnene skal bo hos dig på en ny adresse, skal den anden forælder give accept til, at børnene flytter med. Hvis vedkommende ikke accepterer, kan børnenes adresse ikke flyttes, før I er blevet enige, eller Familieretshuset/retten træffer afgørelse om, hvor børnene skal bo.
Du kan anmelde flytning til kommunen på borger.dk
-
Lav en skriftlig samværsaftale
Sørg for at lave en skriftlig samværsaftale. Det er en god idé at tage udgangspunkt i den samværsaftale, Familieretshuset har lavet, men I behøver ikke sende den færdige aftale til dem. I skal blot sørge for at underskrive den i to eksemplarer, så I har et eksemplar hver.
I finder blanketten på Familieretshusets hjemmeside.
Hvis børnene skal bo hos dig, er der forskellige muligheder for økonomiske tilskud:
-
Søg om børnebidrag hos den anden forælder
Hvis børnene bor hos dig, og du står for udgifterne til deres forsørgelse, kan du få børnebidrag af den anden forælder. Børnebidraget består altid af et grundbeløb og et fast tillæg, som tilsammen kaldes normalbidraget. Normalbidraget bliver reguleret den 1. januar hvert år, og i 2024 udgør det 1.548 kroner. Hvis den anden forælder har en høj løn, kan der blive tale om yderligere tillæg.
Som udgangspunkt indgår I selv aftalen om børnebidrag. I bør benytte Familieretshusets blanket, men I behøver ikke sende den ind til dem. Husk blot at underskrive den i to eksemplarer og beholde et eksemplar hver.
I finder blanketten på Familieretshusets hjemmeside
-
Søg om børnetilskud hos Udbetaling Danmark
Hvis du reelt er enlig forsørger, og børnene bor hos dig, vil du formentlig være berettiget til børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Du skal selv søge om børnetilskuddet, og du er først berettiget til det i kvartalet efter, du har søgt om det og opfylder betingelserne for det.
I 2024 udgør det ordinære børnetilskud pr. barn 1.608 kroner i kvartalet.
Udover det ordinære børnetilskud findes der et ekstra børnetilskud. Det kan du få, hvis du får det ordinære børnetilskud og har barnet boende hos dig. Du kan kun få ét ekstra børnetilskud, uanset hvor mange børn du har. Det ekstra børnetilskud udgør 1.639 kroner i kvartalet i 2024.
Du kan søge om både det ordinære og det ekstra børnetilskud på borger.dk
-
Søg om økonomisk fripladstilskud hos kommunen
Hvis du har børn i institution, kan du muligvis være berettiget til et økonomisk fripladstilskud hos kommunen. Fripladstilskuddet beregnes ud fra årsindkomsten, og du kan være berettiget til 100 procent økonomisk fripladstilskud, hvilket betyder, at du ikke vil blive opkrævet forældrebetaling, delvis økonomisk fripladstilskud eller slet intet fripladstilskud. Du søger om økonomisk fripladstilskud hos din egen kommune.
-
Søg om boligstøtte
Både din tidligere partner og du har mulighed for at søge boligstøtte, hvis I efter skilsmissen kommer til at bo til leje. Det er blandt andet størrelsen på boligen og din indtægt samt antallet af beboere i lejeboligen, der er afgørende for, om du kan få boligstøtte eller ej.
Har du brug for rådgivning i forbindelse med din skilsmisse?
4 kommentar
Katrine
Nancy Nielsen
Signe Brodtkorb
Nancy Nielsen
Nathalia Skødt
Signe Horstmann
Karin Højbjerg
Signe Brodtkorb