<iframe src="https://ss.advodan.dk/ns.html?id=GTM-PPS3F3" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe>
Jylland
Sjælland
Bornholm

Populær hobby kan stride mod persondatalov

Med digitale arkiver og online stamtræ er slægtsforskning nemmere end nogensinde før, men hobbyen kan give juridisk bagslag i forhold til persondataloven. Her får du persondatalovens vigtigste regler fra advokat Karsten Holt fra Advodan.

Vil du vide mere?

2 kommentar

0 / 700 tegn

Bøje Larsen

Vi er en gruppe i Lokalhistorisk forening som er igang med at finde de personer der har boet i en bestemt landsby igennem de sidste 150 år for at være sikker på det er de rigtige, bruger vi fødselsdato måned og år og hvilken adresse og matrikelnr. de har boet på, samt handler på ejendommen, oplysningerne vil vi samle i en bog som vil blive solgt.

Ole Aaquist

Jeg savner i artiklen afklaring af en evt forældelsesfrist for personfølsomme oplysninger. Avisdatabasen Mediestream arbejder udfra en frist på 100 år. Jeg har et familiemedlem, der var fængslet i 1870. Jeg har planer om at finde ud af hvorfor. De oplysninger er tilgængelige på landsarkivet. De frister, de opererer med der, må vel gælde for os andre også? Mvh Ole Aa J

niels andersen

se Rigsarkivets hjeman man søgemeside m.h. tilgængeligheder, altså hvornår arkivalier må ses.Endvidre kan e det førman søge om tilladelse til at se arkivalierne før. mvh NA

Thomas Norskov

I henhold til arkivloven og persondataloven er personoplysninger beskyttet i 75 år. Mediastreams 100 års grænse skyldes hensynet til ophavsretsloven og ikke hensynet til personoplysninger.

Karsten Holt

75-års reglen i arkivloven kan ikke direkte overføres til persondataloven, men må anses som vejledende. Det er vigtigt at sondre mellem følsomme og ikke-følsomme oplysninger (almindelige oplysninger). For almindelige oplysninger behøver man ikke at vente 75 år, men der kan alligevel være et beskyttelsesbehov. F.eks. har Datatilsynet i en udtalelse om offentliggørelse af oplysninger om modstandsfolk under 2. verdenskrig udtalt, at man for nulevende personer og afdøde, der er døde inden for de seneste 10 år, bør indhente samtykke fra personen/dennes familie, mens der for personer afgået ved døden mere end 10 år side kan ske offentliggørelse, med mindre efterladte protesterer. Dette vedrører altså oplysninger om forhold, der nu ligger mere end 70 år tilbage. Med andre ord: Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvor længe der er et beskyttelsesbehov.