PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Populær hobby kan stride mod persondatalov

Med digitale arkiver og online stamtræ er slægtsforskning nemmere end nogensinde før, men hobbyen kan give juridisk bagslag i forhold til persondataloven. Her får du persondatalovens vigtigste regler fra advokat Karsten Holt fra Advodan.

”Spørgsmålet om, hvor godt dine personoplysninger er beskyttet, er i den grad kommet i fokus de seneste år – både hos ejermændene selv og hos Datatilsynet. Og det har betydning for slægtsforskere, selv på hobbyplan. Man indsamler jo en række informationer for at komme til bunds i familiehistorien, og derfor skal man passe lidt på for ikke at overtræde reglerne i persondataloven”, siger advokat og persondataekspert Karsten Holt fra Advodan Holbæk.

Han giver her et overblik over, hvordan du kan forske i slægten inden for lovens rammer.

 

Privat hobby er undtaget

Først og fremmest skal du ifølge advokaten være opmærksom på omfanget af dine graveaktiviteter. Sidder du bare derhjemme og tegner stamtræ og samler informationer i fx regneark for din egen skyld, betragter Datatilsynet det som en privat fritidsaktivitet.

”Og så gælder Persondatalovens regler som udgangspunkt ikke. Det vil sige, at man fx ikke behøver at få samtykke fra de personer, hvis oplysninger man indhenter, registrerer og sætter i system. Heller ikke selvom man giver informationerne videre til andre i den nærmeste familie”, siger Karsten Holt.

 

Pas på digitale værktøjer

Med en række online værktøjer ved hånden er familiens stamtræ dog ofte ikke så privat, som mange tror. Deler du fx informationer med slægtninge på en hjemmeside eller bruger sider som myheritage.com til at matche stamtræet med andre, skal du passe på.

”Det betragtes som at videregive personoplysninger til offentligheden, og det må man ikke uden personens udtrykkelige samtykke, fx i form af en mail.

Datatilsynet skelner som udgangspunkt ikke mellem nulevende og afdøde personer. Den nye EU-forordning om persondata, som træder i kraft i maj 2018, gælder dog kun for nulevende personers oplysninger.

Derfor skal du i dag som udgangspunkt have samtykke til at offentliggøre personoplysninger både for nulevende og afdøde – men hvis personen er død, har man jo ikke den mulighed. Dog er der forskel på, hvor personfølsomme informationerne er. Datatilsynet har fx i et konkret tilfælde vurderet, at man godt måtte offentliggøre et stamtræ med navne, fødselsår og evt. dødsår uden samtykke. Men oplysninger derudover skal man undgå at bruge”, siger Karsten Holt.

 

Regler gælder også internationalt

Endelig skal du ifølge advokaten være opmærksom på, om dine indsamlede personoplysninger når ud over EU’s grænser.

”Hvis du fx udarbejder en database med slægtsoplysninger og gerne vil vise dit arbejde frem til en anden slægtsforsker i Canada, skal du være sikker på, at landets persondatabeskyttelse lever op til Danmarks persondatalov”, siger Karsten Holt.

 

Fakta – Den danske persondatalov:

  • Loven beskriver reglerne for, hvordan personoplysninger må indsamles, opbevares og videregives.
  • Den gældende danske persondatalov stammer fra år 2000 og er siden løbende blevet opdateret.
  • I maj 2018 erstattes loven af en forordning fra EU, som er vedtaget i april 2016.
  • Datatilsynet er den myndighed, der holder øje med, om reglerne i persondataloven bliver overholdt.
  • Overtrædes loven, kan det udløse en bøde. Med den nye forordning vil bødeniveauet stige markant, og der vil også være mulighed for, at krænkede personer kan søge erstatning.
  • Læs mere på datatilsynet.dk – søg på ”slægtsforskning”.

2 kommentar

0 / 700 tegn

Bøje Larsen

Vi er en gruppe i Lokalhistorisk forening som er igang med at finde de personer der har boet i en bestemt landsby igennem de sidste 150 år for at være sikker på det er de rigtige, bruger vi fødselsdato måned og år og hvilken adresse og matrikelnr. de har boet på, samt handler på ejendommen, oplysningerne vil vi samle i en bog som vil blive solgt.

Ole Aaquist

Jeg savner i artiklen afklaring af en evt forældelsesfrist for personfølsomme oplysninger. Avisdatabasen Mediestream arbejder udfra en frist på 100 år. Jeg har et familiemedlem, der var fængslet i 1870. Jeg har planer om at finde ud af hvorfor. De oplysninger er tilgængelige på landsarkivet. De frister, de opererer med der, må vel gælde for os andre også? Mvh Ole Aa J

niels andersen

se Rigsarkivets hjeman man søgemeside m.h. tilgængeligheder, altså hvornår arkivalier må ses.Endvidre kan e det førman søge om tilladelse til at se arkivalierne før. mvh NA

Thomas Norskov

I henhold til arkivloven og persondataloven er personoplysninger beskyttet i 75 år. Mediastreams 100 års grænse skyldes hensynet til ophavsretsloven og ikke hensynet til personoplysninger.

Karsten Holt

75-års reglen i arkivloven kan ikke direkte overføres til persondataloven, men må anses som vejledende. Det er vigtigt at sondre mellem følsomme og ikke-følsomme oplysninger (almindelige oplysninger). For almindelige oplysninger behøver man ikke at vente 75 år, men der kan alligevel være et beskyttelsesbehov. F.eks. har Datatilsynet i en udtalelse om offentliggørelse af oplysninger om modstandsfolk under 2. verdenskrig udtalt, at man for nulevende personer og afdøde, der er døde inden for de seneste 10 år, bør indhente samtykke fra personen/dennes familie, mens der for personer afgået ved døden mere end 10 år side kan ske offentliggørelse, med mindre efterladte protesterer. Dette vedrører altså oplysninger om forhold, der nu ligger mere end 70 år tilbage. Med andre ord: Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvor længe der er et beskyttelsesbehov.