Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Glostrup
Ring 46 14 50 00

Glostrup Torv 6-10,
2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00
glostrup@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Glostrup

Børnefamilier ser stort på sikkerheden

Mange børnefamilier risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis den ene forælder dør. En undersøgelse fra ADVODAN viser, at kun 24 procent af gifte par med børn har sikret hinanden i tilfælde af død. Løsningen er et testamente.

Selvom ægtefællen arver halvdelen af boet, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen efter et dødsfald. De resterende 50 procent af arven tilfalder nemlig afdødes biologiske børn, så den tilbageværende forælder ikke har råderet over arven til for eksempel at betale månedlige ydelser på familiens boliglån.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med parrets fælles børn, men det kan være en dårlig løsning.

Skræmmende resultat
Man kunne tro, at børnefamilierne ikke kender arvereglerne, men undersøgelsen viser faktisk, at 68 procent af gifte par med børn er klar over, hvordan tingene hænger sammen.

Trods det har kun 24 procent af de adspurgte par valgt at sikre hinanden ved at tegne testamente, der kan bestemme, at den efterladte ægtefælle arver mest muligt.

"Forklaringen kan være, at det er svært at forholde sig til sin egen dødelighed. Men jeg tror også, at mange har det med testamenter som med forsikringer.

Folk ved godt, at det skal være i orden, men man glemmer og udskyder det i dagligdagen. Men det kræver så lidt at sikre hinanden, i forhold til den ro og afklaring man vinder," mener advokat Rikke Frødstrup fra ADVODAN i Glostrup.

Uskiftet bo er ikke altid en løsning
En anden årsag kan være, at mange gifte par måske tænker, at de kan sidde i uskiftet bo, hvis den ene part dør. I så fald er det kun arven til eventuelle særbørn, der skal fordeles. Men uskiftet bo kan være en dårlig løsning.

"Så længe den efterladte sidder i uskiftet bo, er det for eksempel umuligt at gifte sig igen. Hvis den efterladte møder en ny partner, som han eller hun gerne vil giftes med, skal arven fordeles, inden de kan gifte sig. Derfor er det ofte bedst at skifte med det samme, og derfor er et testamente den bedste løsning," forklarer Rikke Frødstrup

En anden ulempe ved uskiftet bo er ifølge Britt Reinwald, at den efterladte må tåle at blive kigget over skulderen, fordi børnene vil sikre, at den efterladte råder forsvarligt over arven, som engang skal tilfalde dem.

Gælder for alle
Britt Reinwald opfordrer derfor alle til at føre de gode intentioner ud i livet for på den måde at skabe sikkerhed og ro omkring familiens situation.

"Det gode råd om at oprette et testamente gælder for alle børnefamilier. Men det er klart, at situationen er mere kompleks i familier med sammenbragte børn, så her er det endnu vigtigere at have styr på testamentet," fastslår Rikke Frødstrup.


Fakta: Gode råd til børnefamilier

  • Den nemmeste måde at sikre familiens økonomi på er ved at oprette et almindeligt testamente, så den længstlevende ægtefælle arver mest muligt.
  • I familier med sammenbragte børn er det endnu mere presserende, at begge ægtefæller opretter testamente.
  • I testamentet kan man bestemme, at arven til afdødes særbørn udskydes, således at de først arver, når længstlevende dør.

 

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen er gennemført i marts 2010 af analysebureauet Telemark A/S for advokatkæden Advodan.
  • Der er gennemført 311 interviews.
  • 24 procent af gifte par med børn har oprettet et testamente.
  • 68 procent af gifte par med børn ved, at umyndige børns arv skal forvaltes af en godkendt forvaltningsafdeling, så den tilbageværende forælder ikke har råderet over arven til for eksempel at betale ydelser på familiens boliglån.

 

Fakta: Fiktivt eksempel
Jens og Anne har været gift i 12 år. Parret har ingen fælles børn, men Anne har en 14-årig søn, Mads, fra et tidligere ægteskab. Anne får konstateret uhelbredelig kræft og dør, inden familien har nået at oprette testamente.

Jens og Mads arver efter loven hver en halvdel af arven efter Anne (arven udgøres af halvdelen af Anne og Jens' fælles bo). Mads' andel skal Jens rejse i kontanter og udbetale til Mads (hvis der havde været tale om et større beløb, skulle det opbevares i forvaltningsinstituttet, indtil Mads fyldte 18 år).

Jens har derfor ikke råd til at blive siddende i familiens hus, men er nødsaget til at sælge det og flytte i en lejlighed.

Regnestykke uden testamente:

  • Jens og Annes samlede formue er 900.000 kroner.
  • Arven efter Anne er 450.000, som skal deles ligeligt mellem Annes søn og Jens.
  • Jens arver 225.000 kroner.
  • Mads arver 225.000 kroner.

 

Regnestykke med testamente, som tilgodeser ægtefællen:

  • Jens og Annes samlede formue er 900.000 kroner.
  • Arven efter Anne er 450.000.
  • Jens arver: 393.750 kroner.
  • Mads arver 56.250 kroner.


Hvis Mads havde været Anne og Jens' fælles barn, kan Jens vælge at sidde i uskiftet bo, men dette kan være en dårlig løsning. Hvis Jens ikke ønsker eller kan sidde i uskiftet bo, vil situationen være denne samme som i regneeksemplet: Jens skal udbetale 250.000 kroner i arv til Mads, hvis der ikke er oprettet testamente.

Rikke Frødstrup
VIL DU VIDE MERE?

Rikke Frødstrup

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.622 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.622 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.