Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Glostrup
Ring 46 14 50 00

Glostrup Torv 6-10,
2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00
glostrup@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Glostrup

Nyt direktiv: Bedre beskyttelse af rettighedshavere

Om et par år træder et nyt copyright-direktiv i kraft i hele EU, og formålet er især at gøre ophavsretten mere moderne og give bedre beskyttelse af kunstnerne. Læs her, hvad det betyder fremadrettet.

”De nuværende regler om ophavsret er ikke særligt tidssvarende og omfatter ikke alle de nye digitale muligheder, hvor brugere kan lægge film, musik, tekster og andet indhold online på medier som fx Facebook og YouTube. Her er kunstnerne ikke særligt godt beskyttet i dag, og derfor skal det nye EU-direktiv blandt andet være med til at holde onlineplatformene mere ansvarlig for det indhold, som bliver lagt op,” siger advokat Jens Fridolf Møller fra ADVODAN Glostrup.

Flere rettigheder

Ifølge advokaten er det nye copyright-direktiv især relevant for to grupper af personer.

”Hvis du driver en onlineplatform, hvor brugere kan uploade indhold, skal du fremadrettet sørge for at screene indholdet, når det bliver lagt op. Du skal så indgå en aftale med den pågældende kunstner – fx sangeren eller skribenten – om at kompensere dem for brugen af deres indhold. Hvis ikke, kan du stå tilbage med et erstatningsansvar,” fortæller Jens Fridolf Møller.

Hvor det nye direktiv altså lægger større ansvar over på onlineplatformene, vil det for kunstnerne give flere rettigheder. 

”Lige nu kan du fx afholde en koncert, for dagen efter at finde en videooptagelse af det på Facebook – uden at du har mulighed for at udøve dine ophavsrettigheder og få kompensation. Det samme er gældende, hvis brugere i dag lægger din musik eller sange på fx YouTube. Men når direktivet træder i kraft, er det alt ophavsretsbeskyttet indhold, der kommer til at få kompensation,” siger Jens Fridolf Møller. 

Stadig mange uklarheder

Advokaten understreger dog, at selvom direktivet er vedtaget og efter alt at dømme træder i kraft om to år, så er der stadig mange uklarheder.

”Det bliver fx spændende at se, hvordan det bliver i realiteten, når store medievirksomheder som YouTube skal indgå aftaler med mindre kunstnere. Og hvordan kunstnerne reelt skal forholde sig, hvis de opdager, at deres musik er lagt på platformen,” siger Jens Fridolf Møller og fortsætter:

”Vi ved heller ikke endnu, hvem præcist der er omfattet, når vi taler om brugerdrevne onlineplatforme – om det afhænger af brugertal, omsætning eller noget helt tredje – eller hvor meget de skal undlade at handle, før de står med et erstatningsansvar. Endelig er det uklart, hvor meget af indholdet der skal være tilgængeligt, før der skal kompenseres – må man fx lægge en kort teaser for en artikel eller film op, uden at der skal indgås en aftale med kunstneren?”

ADVODAN følger udviklingen omkring det nye EU-direktiv og sørger for at følge op med en ny artikel, når der er ny viden på området.

Jens Fridolf Møller
VIL DU VIDE MERE?

Jens Fridolf Møller

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.533 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.533 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.