Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Glostrup København
Ring 46 14 50 00

Glostrup Torv 6-10,
2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00
glostrup@advodan.dk

Gl. Kongevej 1,
1610 København V.
Tlf: 46 14 50 00
glostrupkbh@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Glostrup København

Overblik: Behandling af børnesager i Familieretshuset

Hvis du og din partner gennemgår et brud, oplever I måske, at det ikke er så problemfrit, som I kunne ønske jer. Måske er der opstået uenighed om samvær, forældremyndighed, børnepenge eller barnets bopæl. Men hvordan bliver situationen egentlig håndteret, når I henvender jer til Familieretshuset?

Den 1. april trådte det nye familieretssystem i kraft. Siden da har forældre i brudte familier skulle henvende sig digitalt til Familieretshuset for at få hjælp til at håndtere konflikter. Advokat Rikke Frødstrup fra ADVODAN Glostrup giver dig et overblik over, hvordan det foregår, når du søger hjælp hos Familieretshuset.

Familieretshuset

Familieretshuset er jeres indgang til det nye familieretlige system. Her finder I tilbud om bl.a. børnesagkyndig rådgivning, samarbejdskursus og børnegrupper. Hvis uenigheden med din partner er relativt stor, kan det dog være nødvendigt at rejse sag – det starter ved udfyldning af en ansøgningsblanket på Familieretshusets hjemmeside.

Familieretshuset ser på de angivne oplysninger og beslutter, hvad der skal ske med jeres sag. Den kan nemlig gå én af to veje: til familiemægling eller til familieretlig udredning.

Familiemægling

Er jeres sag ikke alt for kompleks, vil den i første omgang gå familiemæglings-vejen. ”Det nye system har fokus på børnenes behov. Som forældre kender I jeres barn bedst, og derfor ser Familieretshuset helst, at du når til enighed om aftalerne med barnets anden forælder. Det er dét, der er målet med familiemæglingen,” forklarer advokaten og fortsætter:

”Ved familiemægling lægges der altså fokus på samarbejde og konstruktiv kommunikation. Der vil være tilknyttet en børnesagkyndig rådgiver, som ved en masse om konfliktløsning og børns trivsel. Men har I brug for en juridisk afgørelse, fordi familiemæglingen ikke hjælper jer i mål, vil jeres sag gå videre til familieretlig udredning.”

Du kan vælge at tage en bisidder eller advokat med til møderne både ved familiemægling og familieretlig udredning.

Familieretlig udredning

Komplekse sager og sager, der er gået uløste videre fra familiemægling, bliver behandlet ved familieretlig udredning. Den laves af en jurist og en børnesagkyndig og går ud på at redegøre for de forhold, der kan have betydning for barnets trivsel.

I denne fase bliver I måske enige om nogle aftaler, men hvis I ikke gør, vil den familieretlige udredning være udgangspunkt for en afgørelse ved Familieretten. Afgørelsen vil desuden blive truffet på baggrund af jeres ansøgning og information hentet fra andre myndigheder.

”Det mest optimale er selvfølgelig, hvis du og barnets anden forælder kan samarbejde og blive enige om en løsning på problemerne, hvad end det er med hjælp fra Familieretshuset eller ej. Bliver I ikke enige, vil sagen blive afgjort af en dommer i Familieretten,” fortæller Rikke Frødstrup og opfordrer til, at man opsøger en advokat, når sagen er på vej mod Familieretten.

Rikke Frødstrup
VIL DU VIDE MERE?

Rikke Frødstrup

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.709 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.709 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.