Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Glostrup København
Ring 46 14 50 00

Glostrup Torv 6-10,
2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00
glostrup@advodan.dk

Gl. Kongevej 1,
1610 København V.
Tlf: 46 14 50 00
glostrupkbh@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Glostrup København

Partnerselskaber kombinerer det bedste fra to verdener

Selskabsformer som aktie- og anpartsselskaber er vidt udbredte, men de færreste kender til partnerselskaber.

Her løfter advokat Torben Thomasen fra ADVODAN Glostrup sløret for den oversete selskabsform, der har store fordele.

Hvad karakteriserer et partnerselskab i forhold til andre selskabsformer?

Set i forhold til mere udbredte selskabsformer minder strukturen i et partnerselskab på mange områder om et aktieselskab. Det betyder fx, at ejerne har et antal aktier, der også bestemmer hver enkelt ejers andel af partnerselskabet. Med hensyn til de mere formelle krav er der ligesom med aktieselskaber også et kapitalkrav på 500.000 kroner for at stifte et partnerselskab.

Hvad er fordelene ved et partnerselskab?

Kort fortalt kombinerer et partnerselskab det bedste fra to verdener. Det betyder, at ejerne kun hæfter begrænset samtidig med, at de har mulighed for at opnå skattemæssige fordele.

Den begrænsede hæftelse kender vi fra øvrige selskabsformer som aktie- og anpartsselskaber, hvor ejerne maksimalt risikerer den indskudte kapital i modsætning til personligt drevne virksomheder, hvor hus, bil og båd også er i fare, hvis det går galt.

Skattefordelen ligger i, at et partnerselskab er såkaldt skattemæssigt transparent. Det vil sige, at al beskatning sker uden for selskabet og i stedet sker hos de enkelte ejere. Det kan så foregå i et holdingselskab eller personligt gennem virksomhedsskatteordningen. På den måde kan et eventuelt underskud fx modregnes ejernes øvrige indkomst og altså fungere som et skattefradrag.

Også med hensyn til pensionsindbetalinger på en ratepension har partnerselskabet en fordel. Mens det generelle loft for årlige skattefrie indbetalinger er på 50.000 kroner, kan ejerne i et partnerselskab indbetale op til 30 procent af overskuddet på en ratepensionsordning indtil 2015.

partnerselskab

Er der bestemte brancher eller forhold, hvor partnerselskab er en oplagt løsning?

Selskabsformen kan være et meget attraktivt alternativ for mange både nye og eksisterende virksomheder. Formen er særlig interessant for virksomheder, hvor der er en hyppigere ind- og udtræden af aktionærer. Det vil typisk være i såkaldte liberale erhverv som eksempelvis konsulentbranchen, revisions-, advokat- og ingeniørfirmaer, samt ejendomsselskaber og kædevirksomheder.

Partnerselskaber er i det hele taget en oplagt model i de fleste brancher, hvor aktionærernes ind- og udtræden sker uden optjening af goodwill, eller hvor afregningen sker efter såkaldt indre værdi eller efter fastlagte kurser.

Kan det altid svare sig at stifte partnerselskab, eller er der nogle typiske faldgruber?

Der er ingen deciderede ulemper ved et partnerselskab. Hvorvidt en omdannelse til partnerselskab er en god idé, vil dog altid afhænge af en individuel vurdering af de konkrete forhold. De skattemæssige forhold er i den forbindelse helt centrale for den endelige beslutning.

Når det gælder virksomheder, der går fra personligt regi til partnerselskab, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er mere offentlighed forbundet med et partnerselskab, da fx regnskaber skal offentliggøres. På den administrative front betyder selskabsstrukturen også, at der rent skattemæssigt skal udarbejdes et selvstændigt regnskab for hver enkelt ejer. Jeg tror dog, det er de færreste, der vil afholde sig fra at etablere et partnerselskab på den baggrund.

Torben Thomasen
VIL DU VIDE MERE?

Torben Thomasen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.712 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.712 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.