Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Glostrup
Ring 46 14 50 00

Glostrup Torv 6-10,
2600 Glostrup
Tlf: 46 14 50 00
glostrup@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Glostrup

Jeg vil gerne ringes op

Udfyld formularen og vi kontakter dig

Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til ADVODAN-kontoret. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Testamenter og Arv

Det er de færreste, der tænker over det i hverdagen, men der er mange gode grunde til at oprette et testamente - uanset om du er gift, lever i et papirløst forhold, eller bare er dig selv. F.eks. arver din partner ikke automatisk efter dig, hvis I ikke er gift. Og hvis I er gift, er det f.eks. vigtigt at tage højde for, at børnenes arv skal udbetales - og det kan betyde, at huset skal sælges.

Alt det kan du læse mere om på siden her, ligesom du kan se videoen herunder, hvor advokat Steen Moesgaard fortæller mere. I det følgende kan du læse om:

 

At sikre hinanden med et testamente - samlevende par

Mange lever i dag i et papirløst forhold. Køber hus sammen og får børn sammen. Men langt de fleste glemmer, at man som samlevende ikke arver hinanden automatisk. Derfor er det en god idé, at oprette et testamente

Samlevende uden børn 

Er I samlevende uden børn, er det jeres familie, der arver efter jer. Skulle din partner komme ud for en ulykke, kan du altså ende med at dele hus eller lejlighed med din svigermor. Det betyder også, at din partners øvrige ejendele tilfalder familien - medmindre I giver udtryk for andet i et testamente.

Samlevende med børn 

Har I et barn sammen, er det barnet, der arver efter dig og din partner. Barnets arv skal udbetales og sættes ind i et forvaltningsinstitut. Det kan betyde, at du som efterladt kan blive nødt til at sælge huset eller optage et lån for at udbetale arven.

Opretter I derimod et testamente, er der mulighed for at tilkendegive, at den anden partner skal arve huset.

Testamente for gifte par - Derfor er det en god idé

Når I er gift, arver I automatisk hinanden. Der kan dog alligevel være fordele ved at oprette et testamente - særligt, hvis I har børn.

Fordeling af arv mellem forældre og børn

Hvis I har børn, fordeles din arv automatisk mellem din ægtefælle og børn. Det vil sige, at ægtefællen får 50% og barnet/børnene får 50%. Er der flere børn, skal de dele de 50%.

I dag er mange familier sammensat af dine, mine og vores børn. Her kan der være mange fordele ved at oprette et testamente og gøre det klart, hvem der arver hvad. På den måde er de efterladte ikke i tvivl om, hvordan du har ønsket din arv fordelt, og dermed er der mindre risiko for konflikter.  

Mange ægtepar ønsker også at sikre sin ægtefælle yderligere, f.eks. ved at ændre på arveandelen (50/50). Det kan være i tilfælde, hvor børn og forældre ikke er på talefod, eller blot for at sikre, at ægtefællen ikke risikerer at skulle sælge boligen.

Særeje til børnene

Som forælder kan du i dit testamente sikre dit barn særeje. Hvis barnets arv testamenteres som særeje, risikerer barnet ikke at miste arven i f.eks. en skilsmisse.

Hvem arver, hvis du er alene?

Er du hverken gift eller har en samlevende, og har du ingen familie - kort sagt, er du alene - så arver staten automatisk efter dig. Ønsker du ikke dette, kan du oprette et testamente, hvor du testamenterer f.eks. venner, der normalt ikke vil indgå i arverækken, en organisation eller god sag, eller noget helt andet.

Typer testamente

Der findes grundlæggende to typer testamente; et vidnetestamente og et notartestamente. Vi vil altid anbefale at oprette et notartestamente, da denne type testamente er svært at anfægte.

Vil du vide mere om de forskellige typer testamenter, er du altid velkommen til at kontakte os.

Book et møde 

Har du spørgsmål til oprettelsen af et testamente, til hvad det skal indeholde eller noget helt andet, er du altid velkommen til at booke et møde.

Hos Advodan Glostrup har vi mange års erfaring med arv, testamente og fremtidsfuldmagter, og vi arbejder altid på at hjælpe dig bedst muligt. Vores advokater beskæftiger sig samtidig med familieret, og vores rådgivninger tager dermed højde for alle aspekter af din situation.

Når vi udfærdiger et testamente, fortager vi altid en indledende analyse af din situation. På baggrund af det udarbejder vi forskellige muligheder, så du kan træffe det valg, du har det bedst med. Vi rådgiver med udgangspunkt i lige netop din situation og de ting, der betyder mest for dig, og vi vil altid foreslå den løsning, der er den bedste for dig - men i sidste ende er det altid dig, der træffer valget.

Få svar på dine spørgsmål ved at kontakte en af vores dygtige jurister eller læs mere her om:

Rolf Ledertoug
Rolf Ledertoug
Advokat
46 14 50 31
29 64 96 31
role@advodan.dk
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen
Advokat
46 14 50 02
40 32 70 30
pojj@advodan.dk
Peter Ølholm
Peter Ølholm
Advokat
46 14 50 26
22 37 64 43
peol@advodan.dk
Steen Moesgaard
Steen Moesgaard
Advokat
46 14 50 30
20 63 69 95
stem@advodan.dk
GØR SOM 12.289 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.289 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.