Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Helsingør
Ring 49 21 21 21

Strandgade 51,
3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Om ADVODAN Helsingør

Advodan Helsingør

Danske virksomheder går glip af billigere husleje

Der er i øjeblikket gode muligheder for at få nedsat huslejen for et erhvervslejemål. Alligevel er det et fåtal af de danske virksomheds-ejere, der udnytter muligheden i loven.

Det viser en ny ADVODAN-undersøgelse, hvor næsten syv ud af ti adspurgte virksomheder, som har ret til at genforhandle deres lejekontrakt i år, ikke har planer om det. Erhvervslejeloven siger ellers, at begge parter kan bede om ændringer i huslejen hvert fjerde år.

"Som tiderne er nu, kan det være en særdeles god ide at undersøge, hvad man betaler for sit erhvervslejemål. Markedet udvikler sig hele tiden, og der er ingen grund til at antage, at markedslejen ikke har ændret sig inden for de seneste fire år," fortæller advokat fra Advodan Camilla Kisling, der rådgiver virksomheder i erhvervslejeret.

Som tiderne er nu, kan det være en særdeles god ide at undersøge, hvad man betaler for sit erhvervslejemål. Markedet udvikler sig hele tiden, og der er ingen grund til at antage, at markedslejen ikke har ændret sig inden for de seneste fire år.

Begge parter kan varsle en huslejeregulering
Ifølge erhvervslejeloven har begge parter i en aftale ret til at varsle en huslejeregulering hvert fjerde år, hvis de kan bevise, at den gældende husleje er i væsentlig uoverensstemmelse med markedslejen. Det vil typisk sige 10-15 procent.

Få et huslejetjek
Camilla Kisling sammenligner et huslejetjek med de almindelige pristjek, som virksomhedsejerne eksempelvis foretager i forbindelse med indkøb, leverandøraftaler eller andre dele af den daglige drift.

Det er helt almindelig fornuft, at man er opmærksom på den pris, man betaler for det, man får. Så hvis man som lejer har en fornemmelse af, at man betaler for meget, vil jeg anbefale, at man danner sig et billede af markedslejen ved at snakke med sine naboer eller ved at spørge en lokal advokat i erhvervslejeret," siger hun.

Spor på bundlinjen
Ifølge undersøgelsen forventer 67 procent af de virksomheder, der har indgået en lejekontrakt i 2008, ikke at udnytte deres ret til at få reguleret lejen i år. Camilla Kisling ser ingen grund til, at det tal er så højt.

"Virksomhederne skal selvfølgelig ikke kaste sig hovedkulds ud i en egentlig varsling om huslejeregulering, hvis ikke grundlaget er i orden. Men hvis de danner sig et reelt billede af markedslejen for deres konkrete lejemål og så ellers sikrer sig den nødvendige juridiske bistand, er der særdeles gode chancer for en huslejenedsættelse, der vil sætte tydelige spor på bundlinjen," siger hun.

Camilla Kisling
VIL DU VIDE MERE?

Camilla Kisling

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.743 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.743 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.