Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Helsingør
Ring 49 21 21 21

Strandgade 51,
3000 Helsingør
Tlf: 49 21 21 21
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Om ADVODAN Helsingør

Advodan Helsingør

Nye forkyndelsesregler stiller indirekte større krav til kreditorer

Den 1. juli 2013 fik retterne en række nye værktøjer, som de kan tage i brug, når de skal forkynde en stævning over for en privatperson eller en virksomhed. Som kreditor kan det til gengæld betyde mere arbejde, fordi man fremadrettet skal levere flere oplysninger til retterne.

Tidligere blev alle forkyndelser foretaget enten af en stævningsmand udpeget af retten eller af politiet, men det er ikke længere nødvendigt i samme omfang, forklarer Anja Ynill, inkassoansvarlig hos ADVODAN i Hillerød.

”Med de nye regler kan retterne forkynde en stævning ved at sende den til en digital postkasse, fx til e-boks, via borger.dk eller virk.dk. Det er også blevet muligt at forkynde telefonisk. Dog må den telefoniske forkyndelse kun ske direkte til den pågældende person, herunder også på den pågældendes arbejdsplads,” forklarer Anja Ynill.

”Det er også blevet muligt at foretage forkyndelse for ledelse eller personale på institutioner eller hospital, hvor den pågældende, der skal forkyndes for, opholder sig. Det kan fx være behandlingssteder, herberg, asylcentre, krisecenter eller lignende,” tilføjer hun.

Flere kundeoplysninger
Fordi forkyndelsesreglerne nu er blevet lempet, vil det angiveligt medføre, at retterne i øget omfang vil pålægge kreditor og dennes advokat at fremskaffe oplysninger om skyldners e-mail, telefonnummer mm., vurderer Anja Ynill.

”Derfor bliver det nu endnu vigtigere, at man som erhvervsdrivende er omhyggelig med at opdatere sine kundekartoteker og i videst muligt omfang får oplyst disse typer af oplysninger på ens kunder."

Gør det til rutine at spørge
”Min anbefaling til kreditorer er, at man som udgangspunkt sørger for at få flest mulige oplysninger om sine kunder, når man indgår en handel.  Nogle kunder vil sandsynligvis opfatte det som unødvendigt og grænseoverskridende, at man som privatperson skal aflevere en række personlige oplysninger, selvom man måske bare vil hyre en håndværker til en mindre reparation. Men min erfaring er, at folk typisk er villige til at give oplysningerne, hvis blot de bliver spurgt. Derfor kan man ligeså godt være på forkant og gøre det til en vane at bede sine kunder om disse oplysninger,” siger Anja Ynill.

Nogle af de nye forkyndelsestiltag er endnu ikke sat i værk i retterne, da der en nogle praktiske problemer, bl.a. vedrørende den digitale forkyndelse, der skal løses først. Anja Ynill er dog ikke i tvivl om, at det vil blive indarbejdet på sigt.

Fakta:

  • Forkyndelse må foregå pr. telefon og digitalt. Den digitale forkyndelse er dog ikke plads endnu.
  • Forkyndelse på arbejdspladsen sidestilles med forkyndelse på bopælen.
  • Der indføres regler om forkyndelse over for ledelsen eller personalet på en institution eller et hospital, hvor den person, der skal stævnes, opholder sig.
  • Ved forkyndelse for firmaer (juridiske personer) udvides adgangen til lovlig forkyndelse, således at forkyndelse for en ansat kan ske, selv om direktøren er til stede.

 

Anja Ynill
VIL DU VIDE MERE?

Anja Ynill

Inkassochef Vis faglig profil
GØR SOM 12.743 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.743 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.